Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 262 af 16. maj 2024 stillet
efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Det fremgår af Økonomisk Redegørelse, maj 2024, at regeringen er begyndt at an-
vende et skøn over den strukturelle beskæftigelse, der bl.a. tager udgangspunkt i
befolkningsregnskabet. Dette modelskøn har tilsyneladende lige så stor indflydelse
på Finansministeriets skøn over den strukturelle beskæftigelse som den økonome-
triske model, der er beskrevet i ”Finansministeriets beregning af gab og struktu-
relle niveauer”, november 2020. Det nye modelskøn angiver en lavere strukturel
beskæftigelse end det skøn, der følger af den økonometriske model. Vil ministeren
i forlængelse heraf redegøre for, hvornår og hvorfor regeringen har ændret meto-
den til opgørelse af den strukturelle beskæftigelse til at inkludere et modelskøn,
der tager udgangspunkt i befolkningsregnskabet? I forlængelse heraf bedes mini-
steren redegøre for, om og hvordan regeringen har orienteret Folketinget om, at
man har ændret metoden til opgørelse af den strukturelle beskæftigelse.
Finansministeriet har ikke ændret metoden til opgørelse af den strukturelle be-
skæftigelse. I
Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer,
november 2020
fremgår det på side 16, at ”I
prognoseårene anvendes de filtrerede modelresultater samt en
skønnet udvikling baseret på befolkningsregnskabets arbejdsstyrkefremskrivning samt de skøn
for antal overførselsmodtagere mv., som indgår i de økonomiske redegørelser”.
I historiske år benyttes udelukkende den økonometriske model. Det indebærer, at
den faktiske og den strukturelle beskæftigelse følges ad over tid, bortset fra kon-
junkturudsving. Det skyldes, at den økonometriske model tager udgangspunkt i
den faktiske beskæftigelse i fastlæggelsen af det strukturelle niveau.
I prognoseårene anvender Finansministeriet derimod begge modeller, da de hver
især har fordele og ulemper. Den økonometriske model udnytter information in-
deholdt i konjunkturprognosen, men vil samtidig være påvirket af såkaldte ende-
punktsproblemer, hvor modelestimatet for den strukturelle beskæftigelse har en
tendens til at nærme sig den faktiske beskæftigelse i slutningen af prognoseperio-
den. Når modellen anvendes i prognoseårene, er den således afhængig af progno-
seskønnene for udvikling i faktisk beskæftigelse, ledighed og lønstigningstakt mv.,
der i sagens natur er usikre. Befolkningsregnskabet giver derimod en detaljeret
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Svar