Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2879214_0001.png
KL vil have regeringen til
at se på milliardstor
bureaukrati-regning
Svar til Folketinget viser, at udgifter til statslig administration er steget med 11,2 milliarder
på seks år.
Formand for KL Martin Damm (tv.) kritiserer regeringens bureaukrati, efter at et nyt svar fra
finansminister Nicolai Wammen (th.) til Folketinget viser, at udgifter til statslig
administration er steget med 11,2 milliarder kroner fra 2017 til 2023.
Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Mandag d. 06. maj 2024, kl. 07.00
Del denne artikel
Udgifter til statslig administration er steget med 11,2 milliarder kroner fra 2017 til 2023.
Det fremgår af et nyt svar fra Finansministeriet til Folketinget, skriver Berlingske.
I samme periode er de kommunale serviceudgifter vokset med 11,7 milliarder kroner.
En sammenligning, som Kommunernes Landsforening (KL) har foretaget, viser, at
udgifterne til administration i staten de seneste seks år er steget lige så meget som de
samlede kommunale serviceudgifter.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om en opgørelse, der i hvert af årene 2017-2023 viser, hvordan stigningen på ca. 16.000 administrativt ansatte fordeler sig geografisk
Med serviceudgifter forstås udgifter til skoler, daginstitutioner, ældreomsorg med videre.
Det møder kritik fra Martin Damm. Han er borgmester for Venstre i Kalundborg samt KL-
formand.
- Det er uhyrligt. Nogen må ganske enkelt stoppe det. Nogen er nødt til i det her land at
sætte sig i spidsen for at komme det til livs. Ingen er gået til valg på at ville bruge så mange
penge på administration, siger Martin Damm til Berlingske.
Ifølge avisen har KL dog udeladt de ekstra milliarder, der i samme periode er givet til
regionerne og sundhedsvæsenet, fra sit regnestykke.
Martin Damms kritik mod statens bureaukrati kommer, efter at kommuner og regioner i
regeringsgrundlaget for SVM er blevet pålagt at nedbringe sine udgifter til administration
med tre milliarder kroner over fire år.
Pengene er brugt på højere løn til udvalgte grupper af offentligt ansatte.
- Regeringen har en fortælling om, at vi ikke skal bruge færre penge på administration og
flere på direkte velfærd. Men kæden hopper af, fordi det ikke er kommunerne, der har haft
en stor vækst i administration, men staten, siger Martin Damm til Berlingske.
Avisen skriver, at det af Finansministeriets svar til Folketinget fremgår, at det er på
samtlige ministerområder, at der er sket en meget stor stigning i antallet af administrativt
ansatte fra 2017 til 2023.
Eksempelvis er Statsministeriet vokset med 36 procent, Erhvervsministeriet med 55,
Indenrigs- og Sundhedsministeriet med 58 procent.
Særligt har Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet trukket op.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om en opgørelse, der i hvert af årene 2017-2023 viser, hvordan stigningen på ca. 16.000 administrativt ansatte fordeler sig geografisk
Cirka halvdelen af stigningen kan henføres til de tre ministerier, fremgår det af
finansminister Nicolai Wammens (S) svar til Folketinget.
I en skriftlig kommentar til Ritzau siger Wammen, at det ikke kun skal være kommuner og
regioner, der skal spare på administrationen. Regeringen vil snart komme med forslag til,
hvordan staten skal gøre det samme.
- Vi kommer med andre ord til at tage vores egen medicin, så vi kan bruge flere penge
direkte ude hos borgerne frem for på unødvendige regler og administration, lyder det fra
finansministeren.
Mandag indleder KL forhandlinger med regeringen om næste års økonomi til skoler,
ældrepleje, daginstitutioner og alle de andre velfærdsområder, som landets 98 kommuner
driver.
/ritzau/