Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
10. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 258 (Alm. del) af 13. maj
2024 stillet efter ønske fra Jette Gottlieb (EL)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor stor den samlede udgiftssum for de netop ved-
tagne overenskomster på det offentlige område er, og hvorledes udgifterne forde-
ler sig i henholdsvis stat, regioner og kommuner i årene 2024, 2025 og 2026?
Svar
Der er i foråret 2024 indgået nye toårige overenskomster (OK24) på det offentlige
område, der dækker perioden 1. april 2024 til 31. marts 2026. Der er blevet aftalt
økonomiske ansvarlige overenskomstforlig på de offentlige områder, der ligger in-
den for skønnet for den private lønudvikling i 2024 og 2025.
I overenskomstaftalerne er der således aftalt en samlet økonomisk ramme i over-
enskomstperioden på 8,8 pct. for de kommunale, regionale og statslige ansatte,
jf.
tabel 1.
Med overenskomstaftalerne for 2024 er det aftalte lønløft i
Trepartsaftalen
om løn og arbejdsvilkår for offentligt ansatte (december 2023)
desuden udmøntet til kon-
krete lønstigninger.
Tabel 1
Aftalt økonomisk ramme i overenkomstaftalerne for 2024 (ekskl. trepartsaftale om løn og
arbejdsvilkår)
Pct.
Staten
Kommuner
Regioner
2024
6,00
5,78
5,81
2025
2,80
3,02
2,99
I alt
8,80
8,80
8,80
Anm: Den forudsatte reststigning er inkluderet i den totale ramme til lønstigningerne.
Kilde:
Aftale mellem KL og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst- og aftalefornyelse pr. 1. april 2024, Aftale mellem
RLTN og Forhandlingsfællesskabet om overenskomst og aftalefornyelse pr. 1. april 2024, Resultatet af forhandlingerne
mellem finansministeren og centralorganisationernes fællesudvalg 2024
og egne beregninger.
I
tabel 2
fremgår regneeksempler for den akkumulerede virkning af overenskomst-
aftalerne for 2024 for de kommunale, regionale og statslige lønudgifter i 2024 og
2025 svarende til de aftalte lønstigninger i
tabel 1
samt udmøntningen af trepartsaf-
talen til løn og arbejdsvilkår.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K