FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm., om en beregning, der omfatter de skønnede virkninger af, at færre fødsler vil medføre at færre går på barselsorlov i form af påvirkning af arbejdsudbud og offentlige finansier

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 257 (Alm. del) af 10. maj

2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)

Spørgsmål

Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del

–

spørgsmål 212 oversende en

beregning, der omfatter de skønnede virkninger af, at færre fødsler vil medføre at

færre går på barselsorlov i form af påvirkning af arbejdsudbud og offentlige finan-

sier? Effekten bedes indregnet i tabel 1. Virkningen på den offentlige saldo ønskes

angivet i mia. kr. med en decimal. Det bemærkes, at der ønskes et svar på denne

virkning uanset om Finansministeriets langsigtede fremskrivningsmodel indehol-

der en sådan automatisk kobling.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at Finansministeriets langsigtede fremskrivnings-

model for arbejdsstyrke og overførselsmodtagere mv. ikke indeholder en automa-

tisk kobling mellem årligt fødselstal og antal barselsmodtagere. Finansministeriets

fremskrivning af arbejdsstyrken udarbejdes ved at fastholde historiske beskæftigel-

sesfrekvenser og indkomstoverførselsandele (fordelt på køn, alder og herkomst),

som herefter fremskrives ved hjælp af befolkningsprognosen fra DREAM og

Danmarks Statistik. Derudover indregnes også virkningen af ændret uddannelses-

adfærd, reformer m.v.

Der er dermed ikke en automatisk kobling mellem den forudsatte fertilitet i frem-

skrivningen og den skønnede udvikling i antallet af personer på barsel i Finansmi-

nisteriets mellemfristede fremskrivninger, hvorfor virkningen ikke er inkluderet i

tabel 1 i

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 212 (alm. del) af 16. april 2024.

Givet antagelserne om fastholdte frekvenser i befolkningsregnskabet fra seneste

datadækkede år i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), korrigeret for

udviklingen i konjunkturårene i

Økonomisk Redegørelse

mv., vurderes antallet af per-

soner på barsel i 2030 i den seneste mellemfristede fremskrivning at være på linje

med en befolkningsfremskrivning med en fertilitet på 1,7 i 2030

Det skal ses i lyset af, at fertiliteten i seneste RAS-år, som danner udgangspunkt for den lange fremskriv-

ning, udgør ca. 1,7.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 257: Spm., om en beregning, der omfatter de skønnede virkninger af, at færre fødsler vil medføre at færre går på barselsorlov i form af påvirkning af arbejdsudbud og offentlige finansier

Side 2 af 3

Dermed er effekten på antallet af barselsmodtagere af færre fødsler i forhold til

den seneste officielle befolkningsfremskrivning, ved en fertilitet på 1,7, i praksis

allerede afspejlet i den seneste fremskrivning for 2030. Der vil dog være en virk-

ning af lavere fertilitet på antal personer på barselsorlov på længere sigt som følge

af færre i den fertile alder.

Hvis fertiliteten forudsættes til 1,5 kan det illustrativt have en effekt på antallet af

personer på barselsorlov. For at beregne en sådan effekt er det beregningsteknisk

lagt til grund, at der omtrent er en én-til-én sammenhæng mellem antallet af 0-

årige og personer på barselsorlov

. For effekten på beskæftigelse antages det, at ca.

¾ af personer på barselsorlov kommer fra beskæftigelse, mens den resterende

fjerdedel kommer fra uden for arbejdsstyrken, hvilket stemmer overens med hi-

storiske data for personer på barselsorlov.

Virkningen på beskæftigelsen af den illustrative beregning er angivet i tabel 1. Det

bemærkes, at tabellen alene viser den marginale virkning af ændrede forudsætnin-

ger for personer på barselsorlov.

Tabel 1

Illustrativt regneeksempel over alternative forudsætninger for personer på barsel, 2025-2080

2025

2030

2035

2040

2050

2060

2070

2080

Virkning ved fertilitet på 1,7, 1.000 personer

Personer på barselsorlov

Beskæftigelse

-3

-5

-4

Virkning ved fertilitet på 1,5, 1.000 personer

Personer på barselsorlov

Beskæftigelse

-1

-6

-5

-11

-14

Anm.: Virkningen på antallet af fødsler er beregnet som forskellen mellem antallet af 0-årige ved alternative

langsigtede fertilitetsniveauer på hvv. 1,7 og 1,5 ift. DREAM og Danmarks Statistiks befolkningsprognose

for 2023 ift. virkningen i 2030-fremskrivningen, som vurderes at være på linje med befolkningsfremskrivning

med en fertilitet på 1,7 i 2030. Det er antaget, at når antallet af 0-årige stiger med en, så stiger antallet af

barselsmodtagere med omtrent en. Da man er på barsel i året, hvor barnet fødes og i det efterfølgende år,

afhænger virkningen på antallet af barselsmodtagere af dels antallet af 0-årige i året forinden samt i det givne

år. For virkningen på beskæftigelse antages det, at 73 pct. af barselsmodtagere kommer fra beskæftigelse og

de resterende 27 pct. fra udenfor arbejdsstyrken, hvilket er i tråd med data fra Danmarks Statistik for perso-

ner på barselsorlov for 2023.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023.

Sammenhængen er fundet ved en simpel lineær regression mellem antallet af 0-årige og antallet af personer

på barselsorlov. Det forudsættes i beregningen, at én fødsel i gennemsnit medfører �½ års barsel i året hvor

barnet fødes, og �½ års barsel i det efterfølgende år.

Side 3 af 3

Virkningen på de offentlige finanser af en reduktion af personer på barselsorlov er

forbundet med usikkerhed, og afhænger bl.a. af forsørgelsesgrundlaget for de på-

virkede personer.

Der kan dog opstilles et illustrativt regneeksempel, der tager udgangspunkt i de

isolerede virkninger af ændringen i antal barselsdagpengemodtagere, samt at antal-

let i 2030-fremskrivningen er overordnet på linje med en befolkningsfremskriv-

ning med en fertilitet på 1,7 i 2030. I beregningen forudsættes på linje med empiri-

ske erfaringer, at der er omtrent 0,9 barselsdagpengemodtagere i fuldtidspersoner

pr. 0-årig

–

dvs. lidt færre end antallet af personer på barselsorlov.

Det er beregningsteknisk lagt til grund, at omtrent 60 pct. af barselsdagpengemod-

tagere har ret til løn under barsel. Den isolerede virkning af et lavere antal barsels-

dagpengemodtagere på de offentlige finanser er vist i tabel 2. Virkningen inklude-

rer offentlige udgiftsbesparelser til barselsdagpenge samt øgede offentlige indtæg-

ter fra skat, moms og afgifter som følge af øget beskæftigelse.

Det bemærkes, at de anførte nettoudgifter

ikke

kan betragtes som et skøn over

saldovirkningen af et ændret langsigtet fertilitetsniveau, men alene afspejler en illu-

strativ isoleret virkning af færre personer på barsel.

Tabel 2

Illustrativt regneeksempel over virkningen af ændring i antal barselsdagpengemodtagere, 2025-2080

2025

Virkning ved fertilitet på 1,7,

mia. kr. efter skat og tilbageløb (2024-pl)

Primær saldo

0,0

0,7

1,1

2030

2035

2040

2050

2060

2070

2080

Virkning ved fertilitet på 1,5,

mia. kr. efter skat og tilbageløb (2024-pl)

Primær saldo

0,4

1,4

1,3

1,2

2,8

3,4

3,3

Anm.: Den anførte virkning på primær saldo tager udgangspunkt i de isolerede virkninger af et skøn for ændringen

i antal barselsdagpengemodtagere (som ikke er det samme som antal personer på barselsorlov) og beskæfti-

gelsen i det illustrative regnestykke.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister