Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2867209_0001.png
Talelinjer
Besvarelse af samrådsspørgsmål IJ d. 8. maj 2024
Indledning
Tak for ordet
og tak til Lisbeth Bech-Nielsen for de to sam-
rådsspørgsmål, som jeg nu vil besvare i den rækkefølge, de er
stillet.
Besvarelse af spørgsmål I
Allerførst vil jeg gerne sige, at jeg ser frem til, at forhandlin-
gerne om kommunernes økonomi for 2025 kommer rigtigt i
gang, og jeg har set frem til nogle gode og konstruktive drøftel-
ser.
Jeg er løbende i dialog med både KL og borgmestre, og jeg ved
godt, at mange kommuner har vanskelige prioriteringer for at få
økonomien til at hænge sammen.
Jeg har selv været borgmester, og ved hvor svært det kan være
at få enderne til at mødes, og at der skal foretages svære priori-
teringer
både i kommunerne og regionerne. Men jeg tror ikke,
der er nogen tvivl om, at denne regering går op i velfærd.
Med sidste års økonomiaftale blev vi enige om nogle balance-
rede og ansvarlige økonomiaftaler, hvor kommuner og regio-
ners servicerammer blevet løftet. I aftalen med kommunerne
tilførte vi 1,4 milliarder kroner til kommunal velfærd i 2024.
Oveni det tilførte vi ekstraordinært yderligere en milliard kroner
til velfærd i kommuner og regioner. Heraf går de 650 millioner
kroner til kommunerne.
Det betyder, at regeringen har prioriteret cirka to milliarder kro-
ner til kommunal velfærd alene i 2024. Der er tale om et ganske
markant løft af de økonomiske rammer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om talepapir fra samråd om opjustering af råderummet afholdt den 8. maj 2024
Side 2 af 4
Og det kommer i forlængelse af flere års økonomiaftaler, hvor
jeg i min tid som finansminister har sagt, at pengene skal følge
med, når vi lykkeligvis bliver flere børn og ældre.
Og det er sket i en tid, hvor inflationen har været høj, men vi
har altså alligevel valgt at prioritere den kommunale økonomi.
Som finansminister skal jeg imidlertid også sikre mig, at finans-
politikken er ansvarlig. Sådan sikrer vi, at dansk økonomi og de
offentlige finanser også fremadrettet er bundsolide.
Danmark har været igennem en meget turbulent tid. For ca. et
år siden havde vi en inflation på ca. 10 pct. Den højeste infla-
tion i over 30 år. Inflationen er kommet under kontrol, blandt
andet som følge af, at vi førte en ansvarlig finanspolitik, hvor vi
dæmpede presset på økonomien, men stadig hjalp dem, der var
hårdest ramt.
Men der er fortsat et betydeligt kapacitetspres og mangel på ar-
bejdskraft i dansk økonomi. Det handler om at føre en ansvar-
lig finanspolitik. Når der er pres på dansk økonomi, er det an-
svarligt at sikre, at finanspolitikken ikke risikerer at skubbe for
meget til økonomien, så inflationen kommer igen.
Det er bare for at sige, at vi også skal have øje på kapacitets-
presset, når vi forhandler rammen for kommunerne og regio-
nernes økonomi for 2025. Det er det ansvarlige.
Og det vil et eventuelt højere råderum i 2030 ikke ændre på.
Så til det første spørgsmål er svaret, at eventuelle kommende
ændringer af råderummet i 2030 ikke er det afgørende i forhold
økonomiaftalerne for næste år. Finanseffekterne, altså finanspo-
litikkens aktivitetsvirkning, påvirkes i 2025 grundlæggende ikke
af, hvor mange penge der er i 2030. Finanseffekterne påvirkes
derimod direkte af, hvor mange penge vi bruger i 2025. Det er
ansvarlig finanspolitik at have det i centrum.
Jeg har bestemt en forventning om, at vi også i år får nogle
gode og konstruktive drøftelser med både KL og Danske Regi-
oner og indgår en god og ansvarlig aftale
hvor vi både inve-
sterer i velfærd og får løst nogle af de udfordringer, som kom-
munerne står med. Men samtidig tager højde for den samlede
finanspolitiks virkning på aktiviteten i økonomien.
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om talepapir fra samråd om opjustering af råderummet afholdt den 8. maj 2024
Side 3 af 4
Og lad mig minde om, at der helt som vanligt kommer en ny
konjunkturvurdering med Økonomisk Redegørelse i maj. Vur-
deringen af konjunkturerne og de offentlige finanser danner
rammerne for økonomiaftalerne. Sådan har det altid været.
Men selvom den aktuelle konjunktursituation og det aktuelle
kapacitetspres sætter en grænse for, hvad vi kan løfte kommu-
nerne og regionernes økonomi med, så ændrer det ikke på, at
det en meget høj prioritet for regeringen, at vi holder hånden
under velfærden
og ikke mindst udbygger den.
Som vi præsenterede i 2030-planen i efteråret 2023, vil vi samlet
set prioritere over 32 mia. kr. til velfærd frem mod 2030. Helt
konkret afsætter vi 19 milliarder kroner i et basisløft af velfær-
den, fordi der er behov for flere penge, blandt andet fordi vi
lykkeligvis bliver flere ældre. Og så afsætter vi yderligere mindst
12¾ milliarder kroner af til at udvikle velfærden.
Besvarelse af spørgsmål J
Til det næste spørgsmål vil jeg først gøre det klart, at det er i
forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger, at Finans-
ministeriet laver opgørelsen af det finanspolitiske råderum.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er i en år-
række udkommet som en del af Danmarks Konvergensprogram
i foråret, der sendes til EU, og også med finanslovforslaget i au-
gust.
Men i februar i år indgik Europa-Parlamentet og Kommissio-
nen en aftale om nye finanspolitiske EU-regler. De er siden ble-
vet endeligt vedtaget og trådt i kraft. De nye regler indebærer
blandt andet, at de hidtidige Stabilitets- og Konvergenspro-
grammer og Nationale Reformprogrammer er udgået og erstat-
tet af Finans- og Strukturpolitiske Planer. Den første af de pla-
ner til EU skal afleveres i efteråret.
Uagtet, at der ikke længere stilles krav fra EU om at lave Kon-
vergensprogrammer, har jeg fundet det rigtigst, at Finansmini-
steriet fortsat udarbejder en mellemfristet fremskrivning og en
opgørelse af råderummet her i foråret. Og det skal være på det
grundlag, som er ved at blive udarbejdet til den kommende
Økonomiske Redegørelse
i maj. Så vi har et opdateret billede.
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 256: Spm. om talepapir fra samråd om opjustering af råderummet afholdt den 8. maj 2024
Side 4 af 4
Der udkommer altså en fremskrivning og et opdateret råderum
senere i maj. I beregningen af råderummet indgår en række for-
skellige parametre. Disse parametre er bl.a. påvirket af politiske
beslutninger og samfundsmæssige forandringer. Vi ser fx pt. en
øget mobilitet i den internationale arbejdskraft. Det påvirker
også dansk økonomi og det råderum Finansministeriet opgør.
Arbejdet med fremskrivningen, som vi offentliggør her senere
på måneden, er endnu ikke færdigt, og jeg har derfor ikke et
samlet billede af råderummet.
Meget peger dog i retning af en opjustering. Dansk økonomi er
blevet ved med at overraske positivt, herunder ikke mindst ar-
bejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen er fortsat med at stige. Det
peger Nationalbanken fx også på. Og det synes jeg er utroligt
glædeligt. Der er dog mange faktorer udover beskæftigelsen, der
påvirker råderummet frem mod 2030, og som sagt, så har jeg
endnu ikke et samlet billede.
Når det kommer til finanspolitikken på kort sigt
herunder
rammerne for økonomiaftalerne
så er mit udgangspunkt fort-
sat, at vi både skal investere i velfærden og fastholde en sund
økonomisk politik. Og det vil sådan set være mit klare udgangs-
punkt, uanset tallet for råderummet i 2030.
Lad mig til sidst sige, Finansministeriet vil helt som vanligt også
udarbejde en fremskrivning i forbindelse med finanslovforslaget
i august. Til den fremskrivning vil Finansministeriet blandt an-
det indarbejde den nye befolkningsfremskrivning, som
DREAM og Danmarks Statistik forventer at offentliggøre til
juni.
Og derudover hvad der ellers måtte være af nye oplysninger om
dansk økonomi og så selvfølgelig regeringens finanslovforslag
for 2025.
Tak for ordet.