FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvad der er årsagen til, at overførselsindkomsterne samlet set har bidraget med 1 pct. point til indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i perioden 2012-2019 (opgjort ved fastholdt 2012-demografi), jf. figur 2.22 i publikationen Ulighedsredegørelsen 2021, Finansministeriet, december 2021 mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

3. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 253 (alm. del) af

8. maj 2024

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad der er årsagen til, at overførselsindkom-

sterne samlet set har bidraget med 1 pct. point til indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten i perioden 2012-2019 (opgjort ved fastholdt 2012-de-

mografi), jf. figur 2.22 i publikationen ”Ulighedsredegørelsen 2021”, Finans-

ministeriet, december 2021? Ministeren bedes herunder redegøre for, hvor

stor en del af bidraget, der kan henføres til politiske indgreb, herunder den af-

talte mindreregulering med 2012-skatteaftalen.

Svar

Overførselsindkomsterne, såsom kontanthjælp og boligstøtte, bidrager over-

ordnet til at reducere indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten. Det

skyldes, at overførselsindkomsterne er målrettet personerne med de laveste

indkomster i udgangspunktet. Overførselsindkomsterne er dermed omforde-

lende.

Med metoden, der ligger til grund for figur 2.22 i Ulighedsredegørelsen 2021,

kan udviklingen i Gini-koefficienten fra et år til et andet opdeles på bidrag fra

de enkelte indkomstelementer.

Fra 2012 til 2019 udgør bidraget fra de samlede overførselsindkomster til ud-

viklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten 1,0 pct.-point i et

scenarie, hvor 2012-befolkningssammensætningen er fastholdt,

jf. tabel 1.

Det skal til opgørelsen bemærkes, at ”fastholdt befolkningssammensætning”

afspejler en uændret sammensætning af befolkningen for så vidt angår alder,

herkomst, andel studerende, uddannelsesniveau, familiesammensætning og

pardannelse,

jf. Boks 2.3 i Ulighedsredegørelsen 2020,

Finansministeriet. Der

er således ikke justeret for fx ændringer i befolkningens arbejdsmarkedstil-

knytning, herunder for andelen i ordinær beskæftigelse og andelen på de en-

kelte overførselskategorier.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 253: Spm. om, hvad der er årsagen til, at overførselsindkomsterne samlet set har bidraget med 1 pct. point til indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten i perioden 2012-2019 (opgjort ved fastholdt 2012-demografi), jf. figur 2.22 i publikationen Ulighedsredegørelsen 2021, Finansministeriet, december 2021 mv.

Tabel 1

Overførselsindkomsternes bidrag til udviklingen i indkomstforskellene målt ved Gini-koeffi-

cienten ved fastholdt befolkningssammensætning, 2012-2019

Bidrag til udvikling i Gini-koefficienten, pct.-point

Størrelseseffekt

Overførselsindkomster

1,6

Fordelingseffekt

-0,6

Samlet

1,0

Anm: Se bilag 2.3 i ”Fordeling og incitamenter 2023” for en detaljeret gennemgang af dekomponeringsmetoden.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Overførselsindkomsternes bidrag til udviklingen i indkomstforskellene målt

ved Gini-koefficienten kan, som det fremgår af tabellen, deles op i en forde-

lingseffekt og en størrelseseffekt.

Udviklingen i overførselsindkomsternes andel af de disponible indkomster,

størrelseseffekten,

bidrog til at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-

enten med 1,6 pct.-point fra 2012 til 2019. Det skyldes, at overførselsindkom-

sterne udgjorde en lavere andel af de samlede disponible indkomster i 2019

end i 2012 og dermed i mindre grad bidrager til at udjævne indkomstforskel-

lene målt ved Gini-koefficienten. At overførselsindkomster udgjorde en lavere

andel af de samlede disponible indkomster i 2019 end i 2012 skal blandt andet

ses i sammenhæng med, at andelen af befolkningen i ordinær beskæftigelse er

steget i perioden, mens andelen af befolkningen, der modtager offentlig forsør-

gelse er faldet i perioden.

Udviklingen i koncentrationen af overførselsindkomster blandt personer med

de laveste disponible indkomster,

fordelingseffekten,

bidrog modsat til at

mindske indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten med 0,6 pct.-point.

Det skyldes, at overførselsindkomsterne var mere koncentrerede blandt perso-

ner med de laveste indkomster i 2019 end i 2012.

Metoden til dekomponering af udviklingen i indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten kan ikke benyttes til at skelne mellem ændringer i størrel-

sen på de enkelte personers overførselsindkomster og ændringer i andelen af

personer i befolkningen, der modtager overførselsindkomster. Den positive

størrelseseffekt fra overførselsindkomsterne afspejler således ikke alene et fald

i andelen af modtagere af overførselsindkomst, men kan også afspejle, at sam-

mensætningen af overførselsindkomsterne har ændret sig, eller at overførs-

lerne eventuelt ikke er øget i samme takt som øvrige indkomster.

Metoden er derfor heller ikke velegnet til at vurdere virkningen af politiske af-

taler på bidraget fra overførselsindkomster til udviklingen i indkomstforskelle

målt ved Gini-koefficienten.

Den isolerede virkning af politiske initiativer på indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten beregnes i stedet typisk med udgangspunkt i befolkningen

på et givet tidspunkt, som får beregnet en disponibel indkomst henholdsvis

med og uden virkningen af initiativet. Effekten på indkomstforskellene målt

Side 2 af 3

ved Gini-koefficienten opgøres herefter som forskellen på Gini-koefficienten

opgjort for de to indkomstfordelinger.

Mindrereguleringen i årene 2021-2023, svarende til en reduktion på omtrent

2,2 pct., skønnes fx at øge indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten

med 0,06 pct.-point (opgjort for befolkningen i 2017)

. Den akkumulerede

mindreregulering i 2016-2019 i medfør af 2012-skatteaftalen var ligeledes om-

trent 2,2 pct., hvorfor mindrereguleringen over denne periode kan forventes at

have haft en tilsvarende effekt på indkomstforskellene målt ved Gini-koeffici-

enten.

Det skal bemærkes, at i det omfang mindrereguleringen har bidraget til øget

beskæftigelse, indgår effekten heraf ikke i den opgjorte fordelingsvirkning af

mindrereguleringen, men vil optræde i den opgjorte fordeling af befolkningens

faktiske disponible indkomster, dvs. indgå i den opgjorte størrelseseffekt

nævnt ovenfor.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

SAU alm. del – spørgsmål 224 (2020-2021)

Side 3 af 3