FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvad effekten for uligheden ville være, såfremt man fremover ved beregning af satsreguleringsprocenten lægger den summariske gennemsnitsløn til grund for beregning af den historiske lønudvikling frem for stigningen beregnet med faste vægte mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

3. juni 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 252 (Alm. del) af 8. maj

2024

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvad effekten for uligheden ville være, såfremt man frem-

over ved beregning af satsreguleringsprocenten lægger den summariske gennem-

snitsløn til grund for beregning af den historiske lønudvikling frem for stigningen

beregnet med faste vægte? Såfremt det ikke er muligt at redegøre for effekten

fremadrettet, bedes ministeren oplyse, hvad effekten ville have været, såfremt den

ændrede beregning af satsreguleringsprocenten havde været gældende de seneste

10 år. I svaret bedes ministeren både opgøre effekten på uligheden ud fra Gini-

koefficienten samt P90/P10-målet.

Svar

Grundlaget for bl.a. satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og regule-

ringstallet er den beregnede lønudvikling på det private arbejdsmarked. Opgørel-

sesprincipperne for beregning af lønudviklingen afspejler et ønske om, at denne så

vidt muligt skal udtrykke lønstigningen for den enkelte ansatte. Derfor søges det i

opgørelsesprincipperne at korrigere for den del af en årlig lønstigning, der skyldes

forskydninger i strukturen på arbejdsmarkedet. Således opgøres lønstigningen for

identiske virksomheder og for et fastholdt forhold mellem arbejdere og funktio-

nærer.

Der er til svaret taget udgangspunkt en opgørelse af betydningen af, hvis der over

den seneste 10-årige periode ikke havde været anvendt et fast forhold (faste vægte)

mellem arbejdere og funktionærer i opgørelsen af den lønstigning, der ligger til

grund for satsreguleringsprocenten mv.

Efter gældende regler kan der samlet set over perioden opgøres en stigning i løn-

nen på 23,9 pct. Var der i opgørelsen i stedet anvendt et gennemsnit uden faste

vægte ville den opgjorte samlede stigning i lønnen over perioden have udgjort 23,6

pct. Udviklingen i andelen af arbejdere og funktionærer på det private arbejdsmar-

ked har således over den betragtede periode isoleret set trukket i retning af 0,3

pct.-point lavere opgjort lønstigning,

jf. tabel 1.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 252: Spm. om, hvad effekten for uligheden ville være, såfremt man fremover ved beregning af satsreguleringsprocenten lægger den summariske gennemsnitsløn til grund for beregning af den historiske lønudvikling frem for stigningen beregnet med faste vægte mv.

Side 2 af 5

Tabel 1

Lønudvikling, tilpasningsprocent, satstilpasningsprocent, satsreguleringsprocent og reguleringstal

efter gældende regler og uden forudsætning om faste vægte gennem de seneste 10 år, 2015-24

Samlet

over

perioden

23,9

23,6

-0,3

2015

Lønudvikling

Gældende

Uden faste vægte

Forskel,

pct.-point

Tilpasningsprocent

Gældende

Uden faste vægte

Forskel,

pct.-point

Satstilpasningsprocent

Gældende

Uden faste vægte

Forskel,

pct.-point

Satsreguleringsprocent

Gældende

Uden faste vægte

Forskel,

pct.-point

Reguleringsprocent

Gældende

Uden faste vægte

1,5

1,4

-0,1

0,0

-0,5

-0,6

-0,1

1,5

1,4

-0,1

2016

2017

2018

2019

2020

Pct.

2021

2022

2023

2024

1,4

1,2

-0,2

2,2

1,9

-0,3

2,2

0,0

2,2

0,0

2,2

2,1

-0,1

Pct.

2,3

2,2

-0,1

1,2

1,6

0,4

3,0

0,0

3,5

3,6

0,1

-0,6

-0,8

-0,2

0,2

-0,1

-0,3

0,2

0,0

0,2

0,0

0,2

0,1

-0,1

Pct.

0,3

0,2

-0,1

-0,8

-0,4

0,4

1,0

0,0

1,5

1,6

0,1

1,7

1,4

-0,3

0,0

0,2

0,0

-0,2

0,2

0,0

0,2

0,0

0,2

0,1

-0,1

Pct.

0,3

0,2

-0,1

0,0

0,3

0,0

0,3

0,0

1,7

1,3

-0,4

1,4

1,2

-0,2

2,0

1,9

-0,1

2,0

0,0

2,0

0,0

2,0

0,0

2,0

0,0

1,2

1,6

0,4

2,7

0,0

3,2

3,3

0,1

21,9

22,0

0,1

Pct.

23,9

23,5

Indeks, (2010=100)

103,3 104,7 107,0 109,4 111,8 114,3 116,9 118,3 121,8 126,1

103,2 104,4 106,4 108,7 111,1 113,4 115,9 117,8 121,3 125,7

Kilde: Egne beregninger på basis af grundlaget for opgørelse af den årlige satsreguleringsprocent.

Tilpasningsprocenten, som siden 2020 har været grundlaget for regulering af ho-

vedparten af indkomstoverførslerne, er defineret ved lønudviklingen minus 2,0.

Denne er således også 0,3 pct.-point lavere over perioden, hvis der ses bort fra

reglen om faste vægte i beregningen.

Frem til og med 2019 var satsreguleringsprocenten grundlaget for regulering af

indkomstoverførslerne. Satsreguleringsprocenten er givet ved den opgjorte løn-

stigning minus en satstilpasningsprocent (et fradrag til satspuljen) på op til 0,3

pct.-point, hvis lønstigningen overstiger 2,0 pct. Med gældende opgørelsesmeto-

der var der fradrag til satspuljen på 0,2 pct.-point i årene 2017, 2018 og 2019.

Uden anvendelse af faste vægte i opgørelsen af den årlige lønstigning, havde der

ikke været et fradrag til satspuljen i 2017. En del af virkningen af at regne med fa-

ste vægte er således udmøntet i midler til satspuljen, hvorfor den fulde virkning

ikke slår fuldt igennem på reguleringen af overførslerne mv.

Side 3 af 5

Fra 2020 og frem opgøres der fortsat et fradrag i satsreguleringsprocenten sva-

rende til det tidligere fradrag til satspuljen

, men langt hovedparten af indkomst-

overførslerne overgik samtidig til at blive reguleret med udgangspunkt i tilpas-

ningsprocenten. Før fradrag for mindreregulering reguleres satserne for folkepen-

sion således med 2,0 plus tilpasningsprocenten, mens indkomstoverførsler omfat-

tet af den obligatoriske pensionsopsparing for overførselsmodtagere

reguleres

med 1,7 plus tilpasningsprocenten.

Det indebærer, at selvom satsreguleringsprocenten ville have været 0,1 pct.-point

højere over perioden, hvis ikke der var anvendt faste vægte i opgørelsen af den år-

lige lønstigning, så er den samlede regulering af langt hovedparten af indkomst-

overførslerne 0,1 pct.

lavere,

hvis der ikke anvendes faste vægte,

jf. tabel 2.

Det skyl-

des, at halvdelen af virkningen på satstilpasningsprocenten over perioden kan hen-

føres til perioden efter 2020, hvor den ikke har betydning for regulering af de

nævnte overførsler.

Tabel 2

Samlet reguleringsprocent for forskellige typer af overførselsindkomst i perioden fra 2014 til 2024

Gældende

Pct.

Fuld folkepension

- Heraf grundbeløb

Overførsler omfattet af obligatorisk pensionsopsparing

SHO-ydelse

Øvrige

23,4

16,8

15,3

16,4

15,8

23,3

16,7

15,2

16,5

15,9

Uden faste

vægte

Forskel

Pct.-point

-0,1

0,1

Anm.: Opgjort inkl. virkning af afdæmpet regulering, men ekskl. diskretionære ændringer af betydning for

ydelsesniveauet. Den højere regulering af fuld folkepension end reguleringen af grundbeløbet afspejler, at

pensionstillægget øges svarende til værdien af den afdæmpede regulering af grundbeløb og pensionstillæg

således at folkepensionister med fuldt pensionstillæg er friholdt for den afdæmpede regulering. For SU er

den afdæmpede regulering fremrykket 2 år og følger i årene fra 2015 til 2021 satsreguleringsprocenten minus

0,75, hvorefter den reguleres med 2,0 plus tilpasningsprocenten. Regulering af overførsler omfattet af den

obligatoriske pensionsopsparing skal ses i sammenhæng med, at denne er opgjort ekskl. det bidrag staten

indbetaler til en pensionsordning for den enkelte.

Kilde: Egne beregninger.

Det skal bemærkes, at principperne anvendt i lov om en satsreguleringsprocent

ikke kun har betydning for regulering af indkomstoverførsler. Således er den så-

kaldte reguleringsprocent baseret på den opgjorte stigning i lønnen som følger af

loven om en satsreguleringsprocent. Et skift fra faste vægte til en gennemsnitlig

Dvs. på 0,3 pct.-point, hvis lønstigningen er 2,3 pct. eller højere, 0,2 pct.-point, hvis lønstigningen er 2,2

pct., 0,1 pct.-point, hvis lønstigningen er 2,1 pct. og 0,0 pct.-point, hvis lønstigningen er 2,0 pct. eller lavere.

Herunder arbejdsløshedsdagpenge, barselsdagpenge, efterløn, feriedagpenge, fleksydelse, førtidspension,

kontanthjælp, uddannelseshjælp, flekslønstilskud ressourceforløbsydelse, statens voksenuddannelsesstøtte,

sygedagpenge, seniorpension og tidlige pension.

Side 4 af 5

stigning i årslønnen uden anvendelse af faste vægte vil således også påvirke regule-

ring af beløbsgrænserne for den personlige indkomstbeskatning.

Med gældende regler udgør reguleringstallet 126,1 i 2024. Var der over den sene-

ste 10-årsperiode ikke anvendt faste vægte i opgørelsen af lønstigningen, ville re-

guleringstallet have været 125,7 i 2024. Det svarer til, at fx personfradraget havde

været 200 kr. lavere, mens topskattegrænsen havde været 900 kr. lavere. En situa-

tion, hvor der over den seneste 10-årige periode var set bort fra reglen om faste

vægte i opgørelsen af den årlige lønstigning, ville således ikke blot give anledning

til lidt lavere regulering af indkomstoverførslerne, men også en højere indkomst-

beskatning.

Virkningen på regulering af indkomstoverførsler og beløbsgrænser af anvendelsen

af faste vægte i opgørelsen af den årlige lønstigning afhænger selvsagt at den be-

tragtede periode og det må forventes, at der fremadrettet også vil være perioder,

hvor det at se bort fra faste vægte i beregningen, vil trække i modsat retning.

Det vurderes ikke muligt at foretage en detaljeret opgørelse af de samlede forde-

lingsvirkninger, idet der i en sådan opgørelse er rigtig mange forhold, der ville

skulle tages højde for, herunder afrundingsregler for de enkelte ydelsessatser, af-

ledte virkninger på fradragsgrænser for de enkelte ydelser samt områder uden for

skatte- og overførselsområdet, som også kan være påvirket. Det gælder fx registre-

ringsafgiften.

I stedet er der foretaget en grov opgørelse af det, der vurderes at være de centrale

dele af opgørelsen. Foretages en simpel skalering af de udbetalte satsregulerede

ydelser i 2024 svarende til ændringen i reguleringen over perioden anført i tabel 2

ovenfor, skønnes befolkningens disponible indkomster at blive 820 mio. kr. la-

vere, svarende til en tilsvarende styrkelse af den offentlige saldo efter skat. Faldet i

disponibel indkomst fordeler sig således, at det svarer til en stigning i de opgjorte

indkomstforskelle på 0,03 pct.-point målt ved Gini-koefficienten og med 0,004

målt ved forholdet P90/P10,

jf. tabel 3.

Tabel 3

Opgørelse af de umiddelbare virkninger i 2024 af ikke af anvende faste vægte i opgørelse af den

årlige lønstigning, som anvendes som grundlag for lov om en satsreguleringsprocent, i perioden

2015-24

Umiddelbar virkning

på offentlig saldo

Mio. kr.

Satsregulerede indkomstoverførsler efter skat

Boligstøtte

Regulering af progressionsgrænser i skattelovgivningen

Samlet

820

-40

620

1.400

Fordelingsvirkning

Gini

P90/P10

Pct.-point

0,03

0,00

0,03

0,004

0,000

0,004

Anm.: Opgørelsen omfatter alene de væsentligste virkninger. Der er ikke taget højde for afrundingsregler og

virkning på beløbsgrænser for de enkelte ydelser.

Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.

Side 5 af 5

De lavere overførsler giver anledning til en øget boligstøtte. Derudover reguleres

beløbsgrænser i reglerne for boligydelse med 2,0+tilpasningsprocenten. Den la-

vere tilpasningsprocent i en situation, hvor der ikke anvendes faste vægte, trækker

i retning lavere boligydelse. Samlet set skønnes husholdningerne dog at skulle

modtage 40 mio. kr. mere i boligstøtte, hvis grundlaget for lønstigningerne i lov

om en satsreguleringsprocent var opgjort uden anvendelse af faste vægte.

Endelig vil den lavere reguleringsprocent som nævnt ovenfor give anledning til la-

vere beløbsgrænser i personbeskatningen. De lavere beløbsgrænser skønnes at af-

spejle sig i en stigning i personskatten på ca. 620 mio. kr. således, at hvis der var

set bort fra faste vægte over de seneste 10 år, ville det samlet set have svækket be-

folkningens disponible indkomster med 1,4 mia. kr. og ført til et tilsvarende umid-

delbart merprovenu for det offentlige.

Da fordelingsvirkningen fra ændringer i boligstøtten og fra de lavere beløbsgræn-

ser i personbeskatningen er relativt beskeden, kan der opgøres en samlet virkning

på indkomstforskellene svarende til en stigning på 0,03 pct.-point målt ved Gini-

koefficienten hhv. 0,004 målt ved forholdet P90/P10.

Det skal endnu en gang understreges, at opgørelsen er forbundet med betydelig

usikkerhed og ikke rummer alle elementer, der kan være påvirket af ændringer i

grundlaget for den opgjorte lønstigning i lov om en satsreguleringsprocent, samt

at virkningen af faste vægte over den seneste 10-årige periode ikke nødvendigvis

siger noget om virkningen fremadrettet.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister