Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2872433_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 229 (Alm. del) af 25. april
2024 stillet efter ønske fra Peter Kofod
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad den samlede lønforskel ville være i staten, hvis
henholdsvis alle, halvdelen eller hver fjerde ledigblevne DJØF- og
magisterstillinger i løbet af et år blev besat med en HK-kontorfunktionær i stedet
for med en
DJØF’er/magister, hvis der tages udgangspunkt i de tre gruppers gen-
nemsnitlønninger (samlet løn)?
Svar
Udviklingen i akademiske årsværk og lønsum fra 2007 til 2024 kan både afspejle
ændringer i opgavesammensætningen på det statslige arbejdsmarked, ændringer i
opgavefordelingen på tværs af det offentlige arbejdsmarked, ændringer i befolk-
ningens uddannelsesmønstre og ændringer i hvilke faggrupper der organiseres af
hhv. Akademikerne og andre centralorganisationerne i fagbevægelsen.
For faktorer, der har indflydelse på antallet af akademikere på det statslige arbejds-
marked, henvises der til besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål nr. 226 (Alm.
del) af 25. april 2024.
Lønniveauerne for de enkelte personalekategorier er et resultat af parternes afvej-
ninger og prioriteringer i overenskomstforhandlingerne over en længere årrække,
og udgøres både af de aftalte basislønniveauer i overenskomsterne, lokalt aftalt løn
og de lokale parters prioriteringer ift. indplacering af medarbejdere på løntrin, løn-
grupper mv. i de enkelte overenskomster.
Lønnen afspejler medarbejdersammensætningen i personalekategorierne. Gen-
nemsnitslønnen for jurister og økonomer (PKAT 46) og magistre (PKAT 49) af-
spejler fx, at de indeholder en stor andel af offentlige ledere og en betydelig andel
af universitetsansatte (lektorer, adjunkter mv.), mens gennemsnitslønnen i PKAT
240 afspejler, at kategorien indeholder en betydelig andel af studentermedhjælpere
og elever.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om, hvad den samlede lønforskel ville være i staten, hvis henholdsvis alle, halvdelen eller hver fjerde ledigblevne DJØF- og magisterstillinger i løbet af et år blev besat med en HK-kontorfunktionær i stedet for med en DJØF’er/magister mv.
2872433_0002.png
Side 2 af 2
Der er udarbejdet et hypotetisk regneeksempel på den samlede udgiftsforskel, hvis
hver fjerde, halvdelen eller alle ledigblevne stillinger, der hidtil var besat af medar-
bejdere i PKAT 46 eller PKAT 49 blev besat af medarbejdere i PKAT 240. Der
findes imidlertid ikke noget register for ledigblevne stillinger i staten. Beregnin-
gerne er foretaget med afsæt i afgåede årsværk fra hhv. jurister og økonomer og
magistre i perioden fra februar 2023 til februar 2024. Hermed antages det bereg-
ningsteknisk, at samtlige stillinger genbesættes. Regneeksemplet afspejler kun ud-
giftsforskellen ved den ændrede personalesammensætning. Der tages således ikke
højde for faggruppernes forskellige kompetencer. Der tages heller ikke stilling til
om statens nuværende opgaver kan varetages med den ændrede personalesam-
mensætning.
Tabel 1
Hypotetisk regneeksempel: Samlet udgiftsforskel, hvis ledigblevne stillinger, der hidtil var besat af
PKAT 46 og PKAT 49, blev besat af PKAT 240
Forskel i samlet udgift (mia. kr.)
Alle besat med HK-kontorfunktionær
Halvdelen besat med HK-kontorfunktionær
En fjerdedel besat med HK-kontorfunktionær
-1,5
-0,8
-0,4
Anm.: Der er taget udgangspunkt i løndata pr. 1. kvartal 2024, 1. kvartal 2021, 1. kvartal 2014 og 1. kvartal 2007, da
der i 2024 kun foreligger løndata pr. 1. kvartal. Personaleomsætningsdata er fra 1. kvartal 2024. ISOLA
standardpopulation og ISOLA standard-lønbegreb er anvendt. Opgørelsen indeholder kun ansættelser
registreret med >8 timer/uge .
Kilde: Statens BI-ISOLA samt egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister