FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvad statens lønudgifter til HK-kontorfunktionærer, DJØF’ere og magistre ville have været sammenlagt i 2024 i forhold til de aktuelle lønudgifter i 2024, hvis man antager, at det relative forhold mellem antallet af HK-kontorfunktionærer og djøf’ere/magistre i 2024 havde været det samme relative forhold som i 2021

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. maj 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 228 (Alm. del) af 25. april

2024 stillet efter ønske fra Peter Kofod

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvad statens lønudgifter til HK-kontorfunktionærer,

DJØF’ere og magistre ville have været sammenlagt i 2024 i forhold til de aktuelle

lønudgifter i 2024, hvis man antager, at det relative forhold mellem antallet af

HK-kontorfunktionærer

og djøf’ere/magistre i 2024 havde været det samme

relative forhold som i 2021? Tilsvarende bedes oplyst i forhold til henholdsvis

2007 og 2014.

Svar

Udviklingen i akademiske årsværk og lønsum fra 2007 til 2024 kan både afspejle

ændringer i opgavesammensætningen på det statslige arbejdsmarked, ændringer i

opgavefordelingen på tværs af det offentlige arbejdsmarked, ændringer i befolk-

ningens uddannelsesmønstre og ændringer i hvilke faggrupper der organiseres af

hhv. Akademikerne og andre centralorganisationerne i fagbevægelsen.

Udviklingen i andelen af hhv. jurister og økonomer, magistre og kontorfunktionæ-

rer skal også ses i lyset af ændringerne i befolkningens uddannelsesmønstre. Ande-

len af befolkningen (15 til 64-årige) med en lang videregående eller ph.d.-uddan-

nelse blev tilnærmelsesvis fordoblet fra 2008 til 2023, fra 6,7 pct. til 13 pct. Ande-

len af befolkningen med en uddannelse inden for kontor, handel og forretnings-

service faldt i samme periode. Der tegner sig et lignende billede for andelene af

beskæftigede

Lønniveauerne for de enkelte personalekategorier er et resultat af parternes afvej-

ninger og prioriteringer i overenskomstforhandlingerne over en længere årrække,

og udgøres både af de aftalte basislønniveauer i overenskomsterne, lokalt aftalt løn

og de lokale parters prioriteringer ift. indplacering af medarbejdere på løntrin, løn-

grupper mv. i de enkelte overenskomster.

Kilder: Danmarks Statistik (RAS310 og HFUDD11) samt egne beregninger

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 228: Spm. om, hvad statens lønudgifter til HK-kontorfunktionærer, DJØF’ere og magistre ville have været sammenlagt i 2024 i forhold til de aktuelle lønudgifter i 2024, hvis man antager, at det relative forhold mellem antallet af HK-kontorfunktionærer og djøf’ere/magistre i 2024 havde været det samme relative forhold som i 2021

Side 2 af 3

Lønnen afspejler medarbejdersammensætningen i personalekategorierne. Gen-

nemsnitslønnen i PKAT 46 og PKAT 49 afspejler fx, at de indeholder en stor an-

del af offentlige ledere og en betydelig andel af universitetsansatte (lektorer, ad-

junkter mv.), mens gennemsnitslønnen i PKAT 240 afspejler, at kategorien inde-

holder en betydelig andel af studentermedhjælpere og elever.

Opgørelsen af udviklingen for jurister og økonomer (PKAT 46) og magistre

(PKAT 49) skal tolkes med forsigtighed, hvis målet er at opgøre udviklingen af

hhv. jurister, økonomer og magistre, da de ansatte i begge personalekategorier kan

have andre uddannelser end disse. Herudover er der et overlap mellem personale-

kategoriernes uddannelseskrav. Hvis en ansat fx har en cand.soc- eller

cand.comm.-uddannelse, vil det afhænge af den pågældendes uddannelsesretning

og overbygningsfag, om vedkommende indplaceres i PKAT 49 eller PKAT 46.

I tabel 1 er der udarbejdet et hypotetisk regneeksempel, hvor lønudgifterne ved de

efterspurgte fordelinger sammenlignes med de faktiske lønudgifter i 2024. Sum-

men af årsværkene pr. 1. kvt. 2024 for PKAT 46, 49 og 240 er hermed fordelt til-

svarende de enkelte personalekategoriers andele i hhv. 2007, 2014 og 2021.

Jurister og økonomer samt magistre varetager en bred vifte af akademiske arbejds-

funktioner, herunder forvaltningsret i bred forstand, forskning og undervisning.

Regneeksemplet afspejler kun udgiftsforskellen ved de forskellige fordelinger. Der

tages således ikke højde for faggruppernes forskellige kompetencer. Der tages hel-

ler ikke stilling til, om statens nuværende opgaver kan varetages med fordelingerne

af arbejdskraften fra hhv. 2007, 2014 og 2021. Beregningerne er foretaget på bag-

grund af de respektive personalekategoriers gennemsnitlige lønudgifter pr. års-

værk.

Tabel 1

Hypotetisk regneeksempel: Samlede lønudgifter til HK-kontorfunktionærer,

DJØF’ere og magistre

ved forskellige fordelinger (mia. kr.)

Lønudgifter (mia. kr.)

Forskel ift. 2024 (mia. kr.)

Fordeling fra 2007

Fordeling fra 2014

Fordeling fra 2021

Udgifter i 2024

39,7

40,8

41,8

42,0

-2,3

-1,2

-0,2

Anm.: Der er taget udgangspunkt i løndata pr. 1. kvartal 2024, da der i 2024 kun foreligger løndata pr. 1. kvartal.

ISOLA standardpopulation og ISOLA standard-lønbegreb er anvendt. Opgørelsen indeholder kun

ansættelser registreret med >8 timer/uge.

Kilde: Statens BI-ISOLA samt egne beregninger

Med venlig hilsen

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister