Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2888711_0001.png
Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 234
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 234 (Alm. del) af 30. maj
2024 stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse mindreprovenuet i 2025 og varigt, hvis man genindfører
store bededag fra 2025?
Svar
Det er Finansministeriets vurdering, at en indførelse af en helligdag på en hverdag
vil bidrage til en reduktion af arbejdsudbuddet, svarende til ca. 8.500 fuldtidsper-
soner og varigt forværre den strukturelle offentlige saldo gennem lavere skatteind-
tægter med ca. 3,1 mia. kr. (2024-niveau).
1
De skønnede virkninger af at indføre hhv. afskaffe en helligdag er baseret på et
forventet gennemslag på den faktiske arbejdstid på ¾ af den mekaniske effekt af,
at alle beskæftigede arbejder én dag ekstra. Denne beregningstekniske forventning
har igennem en længere årrække og under skiftende regeringer været et gennemgå-
ende udgangspunkt for Finansministeriets vurdering.
Det skal til de opgjorte virkninger på arbejdsudbud og strukturel saldo bemærkes,
at disse er under forudsætning af, at den afledte virkning på de satsregulerede ind-
komstoverførsler neutraliseres. Dvs. at der parallelt med indførelsen af en hellig-
dag gennemføres en diskretionær forhøjelse af de satsregulerede indkomstover-
førsler, der modsvarer det fald i reguleringen af overførslerne, som den reduce-
rede arbejdstid ellers ville give anledning til.
Den afledte virkning på indkomstoverførslerne skal ses i sammenhæng med, at
hvis der indføres en helligdag på en hverdag, vil den årlige standardarbejdstid for
fuldtidsbeskæftigede falde, hvilket vil give anledning til en lavere opgjort stigning i
den årsløn på det private arbejdsmarked, der ligger til grund for regulering af de
satsregulerede indkomstoverførsler,
jf. Lov om en satsreguleringsprocent.
Uden aktiv
stillingtagen, vil indførelse af en helligdag på en hverdag give anledning til et fald i
indkomstoverførslerne i forhold til, hvis helligdagen ikke blev indført.
Efter afledte øgede udgifter til dagpasning og sygedagpenge,
jf. også lovforslaget om afskaffelsen af store bededag som
helligdag.
Målt i 2023-niveau skønnes virkningen på den strukturelle offentlige saldo at være 3,0 mia. kr.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888711_0002.png
Side 2 af 2
Foretages der ikke neutralisering af virkningen på indkomstoverførslerne, er det
vurderingen, at arbejdsudbudsreduktionen vil være ca. 7.500 fuldtidspersoner og
at forværringen af den strukturelle saldo vil udgøre 2,2 mia. kr. (2024-niveau), idet
overførslerne isoleret set ville blive reduceret uden en neutralisering.
Det skal i forhold til spørgsmålet om neutralisering dog bemærkes, at såvel ar-
bejdsudbudsvirkning som virkning på den strukturelle saldo i 2025 og 2026 er
upåvirket af beslutningen om neutralisering af virkningen på indkomstoverførs-
lerne, idet indførelse af en helligdag på en hverdag i 2025 først vil påvirke regule-
ringen af indkomstoverførslerne i 2027.
Regeringen har i forbindelse med afskaffelse af store bededag som helligdag haft
det udgangspunkt, at det ikke skulle føre til afledte virkninger på indkomstover-
førslerne og som følge heraf er der også fremlagt lovforslag om neutralisering af
virkningen på regulering af overførslerne som følge af afskaffelse af store bededag
som helligdag.
2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister