Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2888707_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
28. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 207 (Alm. del) af 11. april
2024
Spørgsmål
Vil ministeren beregne effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP
af ”Dansk Folkepartis 2030-plan –
Markante velfærdsløft og skattelettelser til dan-
skerne”,
marts 2024?
Svar
Der er foretaget en vurdering af virkningen på den offentlige saldo, strukturel be-
skæftigelse og BNP af de enkelte forslag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante
velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
fra marts 2024,
jf. tabel 1.
Det skal bemærkes, at en række af forslagene i Dansk Folkepartis 2030-plan ikke
er beskrevet i høj nok detaljegrad til, at Finansministeriets kan foretage en egentlig
vurdering af forslagenes virkning, herunder på strukturel beskæftigelse og BNP.
Det er således ikke muligt at foretage en samlet vurdering af udspillets konsekven-
ser for de offentlige finanser, arbejdsudbud og strukturelt BNP.
Initiativerne i planen er vurderet enkeltvis, men det bemærkes, at omlægninger og
initiativer i den foreslåede størrelsesorden vil kunne have væsentlige samspilsef-
fekter, som der ikke er taget højde for.
Endeligt bemærkes det, at der i Dansk Folkepartis 2030-plan er taget afsæt i de fi-
nanspolitiske rammer fra den mellemfristede fremskrivning
2030-planforløb: Grund-
lag for udgiftslofter 2027,
august 2023. Det bemærkes, at Finansministeriet i den mel-
lemfristede fremskrivning
Opdateret mellemfristet forløb
fra maj 2024 bl.a. har opdate-
ret opgørelsen af det finanspolitiske råderum inden for saldomålet på -0,5 pct. af
BNP i 2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888707_0002.png
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter Virkning på strukturel
Virkning på BNP (mia.
tilbageløb og adfærd beskæftigelse (antal
kr., 2024-niveau)
(mia. kr., 2024-niveau) fuldtidsbeskæftigede)
Forslag til prioriteter
Det er antaget, at det skattefrie beløb gives til alle folkepensionister, der modtager
folkepensionens pensionstillæg. Størrelsen på det skattefrie beløb antages at afhænge af
civilstand således, at enlige pensionister, der i dag modtager det fulde pensionstillæg, kan
modtage 12.000 kr. skattefrit om året, mens gifte/samlevende skattefrit kan modtage 6.000
kr. om året. Folkepensionister, der modtager et reduceret pensionstillæg, antages at
modtage et tilsvarende reduceret skattefrit beløb.
Initiativet vurderes at have en begrænset negativ virkning på beskæftigelse og BNP
herunder som følge af, at personer over folkepensionsalderen forventes at arbejde mindre.
Virkningerne er opgjort som den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige
virkninger varierer som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030.
Det kan bemærkes, at den anførte saldovirkning er på niveau med de tidligere reformskøn i
forbindelse med
Aftale om en ny ret til tidlig pension
trods disse var angivet i 2020-niveau.
Det afspejler at skønnene efterfølgende er justeret en smule som følge af opdaterede
regneprincipper, der er baseret på et bedre empirisk grundlag, herunder den observerede
tilgang til seniorpension efter gældende regler.
Dansk Folkeparti har i deres plan angivet en saldovirking på -0,5 mia. kr. med henvisning til
svar på FIU 50. Afvigelsen til de anførte -0,4 skal ses i sammenhæng med, at
saldovirkningerne i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 50 (Alm. del) af 9. november
2023 er afrundet til nærmeste ¼ mia. kr.
Med
Aftale om reform af personskat
blev seniorpræmien første år efter
folkepensionsalderen hævet til ca. 60.900 kr. (2024-niveau) fra 2029. Derfor er det
forudsat, at tiltaget indebærer en fastholdelse af førsteårspræmien på ca. 60.900 kr. (2024-
niveau) og en forhøjelse af andet- og tredjeårspræmien til 60.000 kr. (2024-niveau).
Virkningerne er opgjort som den gennemsnitlige virkning fra 2030 til 2035, idet de årlige
virkninger varierer som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen i 2030.
Når der skønnes en lavere saldovirkning, end Dansk Folkeparti har lagt til grund i deres
2030-plan, skal det ses i lyset af, at Dansk Folkepartis skøn er baseret på et BEU-svar,
hvor seniorpræmien er hævet til 60.000 kr. i 2023-niveau. Når der forhøjes til 60.000 kr. i
2024-niveau, bliver forhøjelsen mindre og dermed reduceres saldovirkningen forbundet
med forhøjelsen.
Det fremgår ikke konkrete initiativer af Dansk Folkepartis 2030-plan. Det er derfor lagt til
grund, at udspillet vil have en saldovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folke-
partis 2030-plan. Det bemærkes, at det desuden står skrevet, at udspillet skal håndtere ud-
fordringer ved overgangen fra førtidspension til folkepension, men at der nævnes ikke no-
gen konkrete initiativer.
Der er angivet den akkumulerede vækst i det demografiske fra 2023 til 2030 i 2024-priser.
Det bemærkes, at der tages afsæt i Finansministeriets seneste opgørelse fra
Opdateret
Bemærkning
Forøgelse af penionstillæg
(1.000 kr. skattefrit ved fuldt
tilæg)
-6,1
-0
-0,0
Lempelse af
arbejdsevnekrav i
seniorpensionsordningen
(fra 15 timer til 18 timer)
-0,4
-1.000
-1,1
Udvidelse af seniorpræmie
(60.000 kr. ved 3. år efter
folkepensionsalderen)
-0,4
250
0,3
Ældreudspil
Prioritering af væksten i det
demografiske træk
-6,5
-
-
-20¼
-
-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888707_0003.png
Side 3 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter Virkning på strukturel
Virkning på BNP (mia.
tilbageløb og adfærd beskæftigelse (antal
kr., 2024-niveau)
(mia. kr., 2024-niveau) fuldtidsbeskæftigede)
Bemærkning
mellemfristet forløb,
maj 2024, hvor den skønnede virkning af den supplerende
beløbsordning er indregnet.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Det er forudsat, at bevillingerne til erhvervsuddannelserne løftes med 1,0 mia. kr. Der frem-
går ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at forslaget vil have en saldovirkning
svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan. Virkningen på
den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd (og strukturel beskæftigelse og BNP) vil af-
hænge af den konkrete udmøntning.
Det bemærkes, at det i trepartsaftalen om løft af løn og arbejdsvilkår i den offentlige
velfærd er aftalt, at parterne i aftalen er enige om, at der ikke igen aftales lønforbedringer
uden om overenskomstsystemet.
Det bemærkes, at de opgjorte virkninger er under forudsætning af, at den afledte virkning
på de satsregulerede indkomstoverførsler neutraliseres. Dvs. at der parallelt med
indførelsen af en helligdag gennemføres en diskretionær forhøjelse af de satsregulerede
indkomstoverførsler, der modsvarer det fald i reguleringen af overførslerne, som den
reducerede arbejdstid ellers ville give anledning til,
jf. nærmere i Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 234 (Alm. del) af 30. maj
2024.
Desuden er virkningen opgjort efter afledte øgede udgifter til dagpasning og syge-
dagpenge.
Saldovirkningen (i 2024-priser) afspejler både den forudsatte råderumsfinansiering af den
økonomiske ramme i forsvarsforliget og samtidig også den afledte rentevirkning af løft af
Ukrainefonden i 2025-2027 samt yderligere løft af den økonomiske ramme i forsvarsforliget
i 2028-2029, der begge håndteres uden modgående finansiering,
jf. regeringens 2030-plan.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende udviklingsbistand afskaffes og erstattes af en
nødhjælpspulje. Udviklingsbistanden udgør 23,3 mia. kr. i 2024. Dansk Folkeparti lægger
op til at afsætte 2,5 mia. kr. til en nødhjælpspulje.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan.
Sundhedsudspil
Løft af erhvervsuddannelser
-10,0
-1,0
-
-
-
-
Midler til landdistrikter og
øer
-0,5
-
-
Lønløft til offentlige ansatte
-5,0
-
-
Genindførelse af store
bededag som helligdag
-3,1
-8.500
-9,7
Løft af forsvarsudgifterne til
2 pct. af BNP fra 2024
Midler til grænsekontrol
Midler til politi
Midler til kriminalforsorgen
Kystbeskyttelsespulje
-16,5
-0,3
-1,5
-1,0
-1,0
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Nødhjælpspulje
-2,5
-
-
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888707_0004.png
Side 4 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter Virkning på strukturel
Virkning på BNP (mia.
tilbageløb og adfærd beskæftigelse (antal
kr., 2024-niveau)
(mia. kr., 2024-niveau) fuldtidsbeskæftigede)
Fjernelse af bo- og
gaveafgift
Håndværkerfradrag på
50.000 kr.
Familiefradrag på 2.500 kr.
pr. måned pr. barn (ved tre
børn eller flere)
Lettelse af
registreringsafgift
(forhøjelse af beløbsgrænse
til 260.000 kr. og
nedsættelse af sats under
beløbsgrænsen til 70 pct.
Afskaffelse af flyagift fra
Grøn luftfart i Danmark,
de-
cember 2023
-4,9
-
-
Bemærkning
Med
Aftale om reform af personskat
fra december 2023 forhøjes bundgrænsen for boafgift,
ligesom tillægsboafgiften for søskende afskaffes. Der er taget højde herfor i
provenuskønnet.
En afskaffelse af bo- og gaveafgiften skønnes ikke at have effekter på strukturelt BNP og
arbejdsudbud.
Et sådant fradrag skønnes med betydelig usikkerhed skønnes at medføre et årligt
mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. samt at hæve arbejdsudbuddet med ca. 200 personer.
Det skønnes, at ca. 800.000 personer har tre eller flere børn, hvoraf mindst ét af børnene
er hjemmeboende. I alt skønnes der at skulle gives fradrag for ca. 400.000 børn.
Der er beregningsteknisk indregnet adfærd i form af en reduktion af arbejdsudbuddet
svarende til virkningen af en forhøjelse af personfradraget.
Dansk Folkeparti foreslår at lempe registreringsafgiften ved at forhøje beløbsgrænsen for
150 pct.-satsen fra 218.000 til 260.000 kr. (2024-niveau) samt sænke den mellemste sats
fra 85 pct. til 70 pct.
Det bemærkes, at der er en afvigelse i resultaterne sammenlignet med SAU 255, som
Dansk Folkeparti refererer til. Dette skyldes, at SAU 255 er beregnet på baggrund af det
faktiske 2022-bilsalg, mens denne besvarelse er beregnet på baggrund af det faktiske
2023-bilsalg.
Flyafgiften introduceres i 2025 og er fuldt indfaset i 2030. Skønnene er angivet som
virkningen i 2030. BNP-virkningen afspejler effekten af den skønnede, afledte ændring i
lønsummen som følge af ændringen i arbejdsudbuddet inkl. virkningen af automatisk tilba-
geløb via moms og afgifter og ændret forbrugsadfærd.
Beregningerne tager udgangspunkt i årselever på erhvervsuddannelserne og udbetalt løn.
Det bemærkes, at der er lagt en række antagelser til grund i opgørelsen af elevløn, hvorfor
den estimerede saldovirkning er forbundet med betydelig usikkerhed. Det antages, at
justeringen ikke vil påvirke de studerendes beskæftigelsesomfang.Tilsvarende er der ikke
indregnet afledte adfærdsvirkninger i form af øget uddannelsesaktivitet, hvilket skal ses i
sammenhæng med, at der ikke vurderes at være tistrækkeligt grundlag for at skønne over
virkningen. Det samme er lagt til grund i
Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm.
del) af 1. december 2023,
hvor der også udelukkende skønnes over saldovirkningen ved at
gøre lønnet praktik og skole skattefri på pædagog- og tømreruddannelsen. Det bemærkes,
at Dansk Folkeparti har afsat 2,5 mia. kr. til formålet baseret på en beregning foretaget af
CEPOS. Da Finansministeriet ikke umiddelbart har adgang til de beregningsantagelser, der
ligger til grund for CEPOSs opgørelse, er det ikke muligt at redegøre nærmere for
forskellen.
Der fremgår ikke konkrete initiativer. Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en sal-
dovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan, men virkningen
på saldoen efter tilbageløb og adfærd samt strukturel beskæftigelse og BNP vil afhænge af
det konkrete udspil.
-1,1
-6,4
200
-2.000
0,3
1
-1,7
1
-3,1
2.150
3,5
-1,2
100
0,3
Skattefri elevløn (hvis
opstart inden man fylder 25
år)
-1,5
-
-
Iværksætterstrategi
-1,0
-
-
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888707_0005.png
Side 5 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter Virkning på strukturel
Virkning på BNP (mia.
tilbageløb og adfærd beskæftigelse (antal
kr., 2024-niveau)
(mia. kr., 2024-niveau) fuldtidsbeskæftigede)
Hjemmepasningsfradrag
(for børn i alderen 1-3 år
svarende til gennemsnitlige
kommunale omkostning ved
vuggestuepladser)
Bemærkning
-0,5
-1.550
Yderligere prioriteter
-4,7
-
Da fradraget gives til den forælder, som har en arbejdsindkomst, og som derfor ikke passer
barnet, forudsættes det, at kun samlevende forældre vil have gavn af ordningen.
Dertil er skønnet behæftet med betydelig usikkerhed, da der ikke er emperi, som kan
-1,7
1
belyse hvor mange af de ca. 155.000 forældrepar med dansk statsborgerskab samt børn i
alderen 1-3 år, der vil benytte sig af fradraget. Det antages beregningsteknisk at 1 pct. af
forældreparrene, foruden dem, der i forvejen er hjemmegående, vil anvende fradraget.
Den endelige virkning på den offentlige saldo efter tilbageløb og adfærd (og strukturel be-
skæftigelse og BNP) vil afhænge af, hvilke konkrete initiativer, som vil blive gennemført,
- men som ikke fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan. Det er dog til illustration forudsat, at
prioriteterne vil have en saldovirkning svarende til, hvad der fremgår af Dansk Folkepartis
2030-plan.
Forslag til finansiering af
prioriteter
Staten: En fastsættelse af udgiftsniveauet på administrative årsværk og ledere til 2011-
niveau vil indebære en reduktion af udgifterne på ca. 15,0 mia. kr. i forhold til udgifterne til
administrative årsværk og ledere i 2023. Det svarer til ca. 23.600 årsværk
2) 3)
.
Kommuner og regioner: Grundlaget for beregningen er uklar, og det er derfor ikke muligt at
beregne en konkret virkning. Det bemærkes dog, at de 3 mia. kr., som regeringen vil
reducere i administration både vedrører den kommunale og regionale administration.
Det fremgår af Dansk Folkepartis 2030-plan, at jobcentrene skal reformeres, og at der
afventes ekspertgruppens for fremtidens beskæftigelsesindsats. Samtidig angives, at der
findes 3 mia. kr. ved reformen, ligesom der henvises til kommissoriet for ekspertgruppens
arbejde.
Der lægges således til grund på baggrund af kommissoriet, at der tilvejebringes et provenu
på 3,0 mia. kr. i 2030 uden at svække den strukturelle beskæftigelse. Virkningen på sal-
doen efter tilbageløb og adfærd (og strukturel beskæftigelse og BNP) vil afhænge af de
konkrete tiltag i reformen.
Det fremgår ikke, hvilke erhvervsstøtteordninger, som Dansk Folkeparti ønsker at sanere.
Det er derfor lagt til grund, at udspillet vil have en saldovirkning svarende til hvad, der frem-
går af Dansk Folkepartis 2030-plan, men det bemærkes, at virkningen på saldoen efter til-
bageløb og adfærd samt på strukturel beskæftigelse og BNP vil afhænge af den konkrete
sanering.
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende udviklingsbistand afskaffes og erstattes af en
nødhjælpspulje. Udviklingsbistanden udgør 23,3 mia. kr. i 2024.
Virkningen er opgjort efter skat og tilbageløb. Der henvises til
Svar på Finansudvalgets
spørgsmål nr. 116 (Alm. del) af 23. januar 2024
for en uddybning af
beregningsforudsætninger.
Besparelser på
administration og ledelse
15,0
-
-
Reform af
beskæftigelsesindsatsen
3,0
-
-
Midler fra sanering af
erhvervsstøtte
Afskaffelse af
udviklingsbistand
Omlægning til lånebaseret
SU på kandidatuddannelser
1,0
-
-
23,3
1,7
-
-
-
-
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
2888707_0006.png
Side 6 af 7
Tabel 1
Vurdering af virkning på provenu, arbejdsudbud og BNP som følge af de enkelte tiltag i Dansk Folkepartis 2030-plan
Markante velfærdsløft og skattelettelser til danskerne
Saldovirkning efter Virkning på strukturel
Virkning på BNP (mia.
tilbageløb og adfærd beskæftigelse (antal
kr., 2024-niveau)
(mia. kr., 2024-niveau) fuldtidsbeskæftigede)
Tilbagerulning af lettelser af
topskat fra
Reform af
personskat,
december 2023
1,8
-3.150
-4,1
Bemærkning
Dansk Folkeparti foreslår at tilbagerulle lettelser af topskat, hvilket også indebærer en
fjernelse af den besluttede mellemskat. Der er skønnet med udgangspunkt i dette.
Besparelser på
integrationsprojekter
0,3
-
Besparelser på Danmarks
Radios budgetramme
Annullere
luftfartsinvesteringer fra
Grøn luftfart i Danmark,
de-
cember 2023
0,8
-
0,6
-
Det er på det foreliggende grundlag ikke muligt at opgøre de samlede udgifter til
integrationsindsatser, og der er således alene foretaget en vurdering af ikke-lovpligtige
integrationsindsatsers virkning på den offentlige saldo.
På baggrund af Regeringen
og KL’s afdækning af omfanget af og udgifter til ikke-lovpligtige
-
integrationsindsatser i kommunerne estimeres det, at kommunerne i 2019 (2022-pl)
anvendte ca. 350 mio. kr. på ikke-lovpligtige integrationsindsatser, og havde indtægter for
ca. 68 mio. kr. (2022-pl). Således er nettoudgiften ca. 282 mio. kr. (2022-pl). Estimatet
medregner ikke evt. privat finansiering.
Dansk Folkeparti foreslår, at den nuværende ramme afsat til Danmarks Radio nedjusteres
med 800 mio. kr. årligt. Det vil som udgangspunkt indebære en tilsvarende forbedring af
- den offentlige saldo. Det bemærkes dog, at DRs økonomiske ramme følger af Medieaftale
for 2023-2026 og Dansk Folkeparti anfører ikke, hvordan besparelsen konkret ville skulle
implementeres.
Det forudsættes, at der med annullering af luftfartsinvesteringer fra
Grøn luftfart i Danmark
henvises til følgende initiativer: Grøn indenrigsluftfart, tiltag til lufthavne og øvrig ramme til
-
luftfarten. Saldovirkning er angivet i 2030. Det bemærkes, at en annullering af
luftfartsinvesteringer vil medføre en øget CO
2
-udledning.
1):
Den opgjorte BNP-virkning afspejler den isolerede effekt af de skønnede, afledte ændringer i lønsummen som følge af ændringer i arbejdsudbuddet. Det vil sige ekskl. virkningen af auto-
matisk tilbageløb.
2):
Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet
pba. løn- og personalestatistikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige tillæg og over-/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8
løntimer om ugen udeladt af opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk), der er omrokeret mellem staten og andre
sektorer. Der anvendes Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i ISOLA. Opgørelsen er skønsbaseret med udgangspunkt i beskrivelserne af
fagklassifikationerne. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen tager udgangspunkt i lønudgifterne til administrativt ansatte. Øvrige udgifter forbundet
med årsværk er ikke inkluderet, herunder overhead mv. (køb af computer, husleje mv.). Lønudgifterne er reguleret til 2024-niveau med udgangspunkt i lønreguleringsprocenten i staten fra
Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (https://medst.dk/arbejdsomraader/hr/loen-og-ansaettelse/reguleringsprocent-i-staten/).
3):
Antallet af årsværk er udregnet beregningsteknisk ved at sammenholde lønudgifter til administrativt ansatte og antallet af administrativt ansatte i 2023 (2024-niveau).
Kilde:
Opdateret mellemfristet forløb,
maj 2024, Skatteministeriet og egne beregninger.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om effekten på det offentlige provenu, arbejdsudbud og BNP af Dansk Folkepartis 2030-plan – Markante velfærdsløft og skattelettelser til dansker, marts 2024
Side 7 af 7
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister