Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2882947_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14.
marts 2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere tabel 1 i svar op FIU alm. del
–
spørgsmål 141 (folketings-
året 2021-22) med den ændring, at der i stedet for en antagelse om højere fertilitet
indregnes en antagelse, at fertiliteten konvergerer mod henholdsvis 1,7 og 1,5 barn
pr. kvinde?
Svar
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på befolkningsprog-
noser fra Danmarks Statistik og DREAM. Det bemærkes, at der i befolknings-
prognosen for 2023 er forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk oprin-
delse vil konvergere til 1,9 på lang sigt. Fertiliteten blandt kvinder med dansk op-
rindelse har været mellem ca. 1,7 og 1,9 i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har
der været et fald i fertiliteten til henholdsvis 1,55 og 1,5.
1
Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-
folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat
uændret levetidsudvikling, og ingen nettoindvandring.
2
Det betyder, at med et
langsigtede fertilitetsniveau på 1,7 og 1,9 vil befolkningens størrelse falde over tid,
hvis ikke dødeligheden falder og/eller der er en positiv nettoindvandring.
En lavere fertilitet vil indebære, at størrelsen på nye fødselsårgange bliver mindre i
fremskrivningen. Efterhånden vil de mindre årgange nå den fertile alder, hvilket
giver anledning til ikke blot færre i den fertile alder, men færre i den fertile alder
med en lavere fertilitet end i den nuværende fremskrivning. Derfor er virkningen
på antallet af 0-14-årige stigende i fremskrivningsperioden, når der anvendes et la-
vere langsigtet fertilitetsniveau,
jf. tabel 1.
Finansministeriets langfristede fremskrivninger bygger på et princip om, at det of-
fentlige forbrug følger væksten i det demografiske træk og velstandsudviklingen i
årene efter planlægningshorisonten, som aktuelt går til 2030. En lavere fertilitet
betyder i første omgang færre børn, hvilket isoleret set indebærer et lavere
Se Danmarks Statistik, tabel FERT1
Årsagen til at fertilitetsniveau skal være over 2 for at antallet af børn på langt sigt er konstant er, at ikke alle
nyfødte når at gennemleve deres fertile alder.
1
2
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
2882947_0002.png
Side 2 af 3
demografisk træk og dermed lavere offentlige forbrugsudgifter efter 2030. Det
skal ses i sammenhæng med, at færre børn og unge er forbundet med et lavere ud-
giftstræk på den offentlige service til fx dagtilbud og undervisning.
I fremskrivningen vil den lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i
takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder,
jf. tabel 1.
En
mindre arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere BNP. Det sker dog med en
betydelig forsinkelse i forhold til stigningen i antallet af børn. Det lavere BNP er
ikke nødvendigvis udtryk for lavere BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig
er mindre.
I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal det bemærkes, at Danmark
med de nuværende forudsætninger er på vej ind i en periode med demografisk
modvind, hvor underskuddet på den strukturelle offentlige saldo i det beregnings-
tekniske forløb efter 2030 er større end 1 pct. af BNP i en årrække fra ca. 2035 til
ca. 2045 (den såkaldte hængekøjeudfordring). En forudsætning om en langsigtet
fertilitet på 1,7 eller 1,5 vil isoleret set mindske presset på den offentlige saldo og
dermed hængekøjeudfordringen.
Tabel 1
Virkningen på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo samt antallet af børn ved
alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet, 2025-2080
2025
Aktuel fremskrivning
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-
soner
Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-
skæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 personer
2.606
1.124
2.929
0,4
930
2.633
1.159
3.053
-0,5
978
2.637
1.217
3.209
-1,1
1028
2.657
1.275
3.388
-1,4
1070
2.747
1.394
3.829
-0,8
1032
2.899
1.527
4.427
1,1
1034
2.967
1.672
4.962
2,1
1104
3.048
1.822
5.553
2,5
1101
2030
2035
2040
2050
2060
2070
2080
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,7
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-
soner
Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-
skæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 personer
0
0
0
0,0
0
0
0
0
0,0
-19
0
0
0
0,2
-48
0
0
0
0,5
-77
-19
0
-27
0,8
-82
-63
0
-97
0,8
-94
-107
0
-181
1,0
-139
-166
0
-306
1,1
-154
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,5
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-
soner
Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-
skæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 personer
0
0
0
0,0
-2
0
0
0
0,0
-49
0
0
0
0,5
-107
0
0
0
1,0
-162
-45
0
-63
1,6
-164
-133
0
-205
1,6
-190
-222
0
-375
1,8
-271
-340
0
-629
1,7
-293
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
Side 3 af 3
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer
mod 1,9 på sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på 1,55 i 2022 gradvist stiger til det langsigtede
niveau på 1,9. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at fertiliteten blandt kvinder med dansk
herkomst alternativt konvergerer mod 1,7 og 1,5 mens fertilitetsforudsætningerne blandt kvinder med anden
herkomst er uændret. I disse scenarier er det også lagt til grund, at fertiliteten gradvist vil konvergere mod
det langsigtede niveau. Virkningen på BNP afspejler den reducerede fuldtidsbeskæftigelse.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister