Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2882946_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 8. april
2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 179
–
redegøre
for og eventuelt udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolk-
ningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater,
specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, hvis man fraregner migration som et parameter,
og dernæst de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved disse reduktioner?
F.eks.: »Ved en fertilitetsrate på 0,9 reduceres en befolkning med over 90 pct. på
tre generationer (hvis man fraregner migration)«.
Spørger er bevidst om, at der kan ske ændringer i befolkningens dødelighed og al-
dersstruktur, men ønsker en vurdering af de mest sandsynlige befolkningsredukti-
oner ved forskellige fertilitetsrater og de økonomiske konsekvenser forbundet
hermed.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de af spørgeren angivne scenarier ikke anses
som værende realistiske befolkningsudviklinger. Fertiliteten blandt kvinder med
dansk oprindelse, opgjort ved fertilitetskvotienten, har været mellem ca. 1,7 og 1,9
i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har der været et fald i fertiliteten til hen-
holdsvis 1,55 og 1,5.
1
Samtidig har der været en nettotilgang til Danmark fra andre
lande. I perioden 1992-2023 har den årlige nettoindvandring til Danmark været ca.
18.000 personer.
2
Endvidere gælder det, at usikkerheden på konsekvensberegninger vokser ved sce-
narier, som adskiller sig væsentligt fra udgangspunktet i befolkningsfremskrivnin-
gen
–
dvs. den fremskrivning, som vurderes at være den mest sandsynlige udvik-
ling. Virkningerne af scenarierne, som vist i tabel 1, er dermed behæftet med bety-
delig usikkerhed, og er alene de beregningstekniske konsekvenser af de ønskede
stød til fertiliteten og ingen ind- og udvandring til/fra Danmark.
Se Danmarks Statistik, tabel FERT1. For kvinder med dansk oprindelse var fertiliteten i 2022 og 2023 hen-
holdsvis. 1,61 og 1,56
2
Se Danmarks Statistik, tabel INDVAN og UDVAN.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
2882946_0002.png
Side 2 af 6
Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-
folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat
uændret levetidsudvikling, og ingen nettoindvandring.
3
Det betyder, at med lang-
sigtede fertilitetsniveauer på 0,9, 1,3, 1,5 og 1,7 vil befolkningens størrelse falde
over tid, hvis ikke dødeligheden falder og/eller der er en positiv nettoindvandring.
Når det alternativt forudsættes, at fertiliteten blandt kvinder med dansk oprindelse
konvergerer mod et højere niveau (2,5), vil det generere en stigende befolknings-
størrelse over tid selv i fravær af en positiv nettoindvandring. En øget fertilitet vil
indebære, at størrelsen på nye fødselsårgange forøges i fremskrivningen. Efterhån-
den vil de større årgange nå den fertile alder, hvilket giver anledning til ikke blot
flere i den fertile alder, men flere i den fertile alder med en højere fertilitet end i
den nuværende befolkningsfremskrivning. Derfor er virkningen på antallet af 0-
14-årige stigende i fremskrivningsperioden, når der anvendes et andet langsigtet
fertilitetsniveau,
jf. tabel 1.
Beregningerne er udført i forhold til
Befolkningsfremskrivning 2023
hvor det langsig-
tede fertilitetsniveau var forudsat til 1,9 for kvinder af dansk oprindelse. Dan-
marks statistik og DREAM har d. 4. juni 2024 offentliggjort
Befolkningsfremskrivning
2024,
hvor det langsigtede fertilitetsniveau blandt kvinder med dansk oprindelse
blev nedjusteret til 1,75.
Befolkningsfremskrivning 2024
vil blive indarbejdet i Finans-
ministeriets fremskrivninger til august 2024.
Det bemærkes, at fremskrivningshorisonten i Finansministeriets mellemfristede
fremskrivninger aktuelt løber til 2100. I scenariet med et langsigtede fertilitetsni-
veau på 0,9 og ingen ind- og udvandring reduceres befolkningen i år 2100 med ca.
4,3 millioner personer i forhold til befolkningsprognosen fra juni 2023, svarede til
ca. 60 pct. I forhold til befolkningen i 2023 reduceres befolkningen samlet set med
53 pct. i 2100. Omvendt øges befolkningen med ca. 820.000 personer i 2100 med
et langsigtet fertilitetsniveau på 2,5 og ingen ud- og indvandring,
jf. tabel 1 og 2.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger bygger på et beregningsteknisk
princip om, at det offentlige forbrug følger væksten i det demografiske træk og
velstandsudviklingen i årene efter planlægningshorisonten, som aktuelt går til
2030. Det betyder, at det offentlige forbrug vil udgøre en konstant andel af BNP
for en uændret befolkningssammensætning. En lavere fertilitet betyder i første
omgang færre børn, hvilket isoleret set indebærer et lavere demografisk træk og
dermed lavere offentlige forbrugsudgifter efter 2030 og omvendt med et højere
fertilitetsniveau. Det skal ses i sammenhæng med, at børn og unge er forbundet
med et udgiftstræk på den offentlige service til fx dagtilbud og undervisning. Lige-
ledes vil ingen nettotilgang til landet isoleret set indebære et lavere demografisk
træk og dermed lavere offentlige forbrugsudgifter (dog ikke nødvendigvis i for-
hold til BNP).
Årsagen til at fertilitetsniveau skal være over 2 for at befolkningen på langt sigt er konstant er, at ikke alle
nyfødte når at gennemleve deres fertile alder.
3
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
2882946_0003.png
Side 3 af 6
I fremskrivningen vil en lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i
takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder,
jf. tabel 1.
Et
højere fertilitetsniveau vil omvendt betyde en stigende arbejdsstyrke over tid. Dog
modgås denne virkning af antagelsen om ingen nettoindvandring, hvorfor virknin-
gen på arbejdsstyrken først er positiv efter 2080.
En mindre arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere BNP. BNP-virkningen
fra ændringerne i fertiliteten sker dog med en betydelig forsinkelse i forhold til æn-
dringen i antallet af børn. Det lavere BNP er ikke nødvendigvis udtryk for lavere
BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig er mindre. Det skal endvidere be-
mærkes, at de økonomiske konsekvenser af en markant ændring i befolkningens
størrelse kan have afledte konsekvenser, som en mekanisk fremskrivning ikke ta-
ger højde for. Det gælder fx påvirkningen af boligpriser og værdien af kapitalappa-
rat mere generelt eller lavere/højere befolkningstæthed og dermed potentielt læn-
gere/kortere transport til arbejde, uddannelse, sundhedsydelser mv.
I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal to forhold bemærkes. For det
første, er Danmark med de nuværende forudsætninger på vej ind i en periode med
demografisk modvind, hvor underskuddet på den strukturelle offentlige saldo i
det beregningstekniske forløb efter 2030 er større end 1 pct. af BNP i en årrække
fra ca. 2035 til ca. 2045 (den såkaldte hængekøjeudfordring). En forudsætning om
en langsigtet fertilitet på under 1,9 vil isoleret set mindske presset på den offent-
lige saldo og dermed hængekøjeudfordringen og modsat med et højere langsigtede
fertilitetsniveau.
4
For det andet tilrettelægges finanspolitikken inden for rammerne af målsætningen
for den strukturelle saldo. Aktuelt planlægges efter et mål om et underskud på den
strukturelle saldo på -�½ pct. af BNP i 2030. Indeværende svar afspejler alene mar-
ginalvirkningen af ændrede fertilitetsforudsætninger og ingen ind- og udvandring
til/fra Danmark, og ikke eventuelle mer- eller mindreudmøntninger ind til 2030,
som følge af eventuelle underliggende forbedringer eller forværringer af de offent-
lige finanser.
Også virkningen på den offentlige saldo er behæftet med betydelig usikkerhed.
Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på befolkningsprognoser fra Danmarks Stati-
stik og DREAM. Det bemærkes, at der i befolkningsprognosen for 2023 er forudsat, at fertiliteten blandt
kvinder med dansk oprindelse vil konvergere til 1,9 på lang sigt.
4
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
2882946_0004.png
Side 4 af 6
Tabel 1
Virkningen på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo, antallet af børn samt
befolkningen ved alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring,
2025-2100
2025
2023 befolkningsprognose
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1.000 personer
2.606
1.124
2.929
0,4
930
5.949
2.633
1.159
3.053
-0,5
978
6.048
2.637
1.217
3.209
-1,1
1.028
6.140
2.657
1.275
3.388
-1,4
1.070
6.213
2.747
1.394
3.829
-0,8
1.032
6.313
2.899
1.527
4.427
1,1
1.034
6.413
2.967
1.672
4.962
2,1
1.104
6.582
3.048
1.822
5.553
2,5
1.101
6.764
3.288
2.168
7.128
5,0
1.143
7.087
2030
2035
2040
2050
2060
2070
2080
2100
Marginalvirkning ved fertilitet på 0,9 og ingen ind- og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1000 personer
-16
0
-18
-0,3
-13
-44
-40
0
-46
-0,9
-152
-226
-69
0
-84
0,3
-316
-434
-102
0
-130
2,6
-479
-652
-267
0
-372
4,6
-533
-1092
-566
0
-865
5,5
-603
-1.601
-912
0
-1.525
6,5
-771
-2.234
-1.279
0
-2.331
7,3
-844
-2.900
-2.079
0
-4.508
9,7
-979
-4.302
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,3 og ingen ind- og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1000 personer
-16
0
-18
-0,2
-9
-40
-40
0
-46
-0,6
-93
-168
-69
0
-84
0,0
-199
-317
-102
0
-130
0,7
-309
-477
-231
0
-322
1,5
-370
-812
-451
0
-689
1,6
-435
-1.205
-708
0
-1.184
1,6
-578
-1.707
-980
0
-1.786
1,4
-652
-2.248
-1.598
0
-3.464
1,5
-797
-3.411
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,5 og ingen ind- og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1000 personer
-16
0
-18
-0,2
-7
-38
-40
0
-46
-0,6
-64
-138
-69
0
-84
-0,2
-140
-258
-102
0
-130
0,1
-224
-390
-213
0
-297
0,4
-288
-672
-394
0
-602
0,2
-344
-1.001
-606
0
-1.014
-0,1
-461
-1.421
-826
0
-1.506
-0,5
-532
-1.883
-1.330
0
-2.883
-0,7
-666
-2.878
Marginalvirkning ved fertilitet på 1,7 og ingen ind- og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
-16
0
-18
-40
0
-46
-69
0
-84
-101
0
-129
-195
0
-272
-337
0
-514
-504
0
-842
-669
0
-1.220
-1.043
0
-2.261
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
2882946_0005.png
Side 5 af 6
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1000 personer
-0,3
-5
-36
-0,7
-34
-109
-0,5
-81
-200
-0,4
-138
-303
-0,5
-207
-532
-0,8
-249
-792
-1,5
-331
-1.120
-1,9
-396
-1.493
-2,1
-503
-2.282
Marginalvirkning ved fertilitet på 2,5 og ingen ind- og udvandring
Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000
personer
Produktivitet, BNP pr. fuldtids-
beskæftiget (1.000 kr.)
BNP, mia. kr. (2022-niveau)
Offentlig saldo, pct. af BNP
Personer 0-14 år, 1.000 per-
soner
Befolkning, 1000 personer
-16
0
-18
-0,3
3
-29
-40
0
-46
-0,7
83
9
-69
0
-84
-1,6
154
35
-101
0
-129
-2,6
202
45
-123
0
-171
-4,0
121
31
-107
0
-163
-5,0
175
89
-93
0
-155
-6,9
329
232
-12
0
-22
-7,8
313
326
292
0
632
-7,7
526
812
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer
mod 1,9 på sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på 1,55 i 2022 gradvist stiger til det langsigtede
niveau på 1,9. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at fertiliteten blandt kvinder med dansk
herkomst alternativt konvergerer mod 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5 mens fertilitetsforudsætningerne blandt
kvinder med anden herkomst er uændret samtidig med, at der hverken er ind- eller udvandring. Det lagt til
grund, at fertiliteten gradvist vil konvergere mod det langsigtede niveau i løbet af 8 år. Virkningen på BNP
afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under særloven.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023.
Tabel 2
Udviklingen i befolkningen i befolkningsprognosen 2023 samt ved alternative forudsætninger for
den langsigtede fertilitet og ind- og udvandring.
Pct.
(2023-
2100)
2025
1.000 personer
2023 befolkningsprog-
nose
Fertilitet på 0,9 og ingen
ind- og udvandring
Fertilitet på 1,3 og ingen
ind- og udvandring
Fertilitet på 1,5 og ingen
ind- og udvandring
Fertilitet på 1,7 og ingen
ind- og udvandring
Fertilitet på 2,5 og ingen
ind- og udvandring
5.949
5.905
5.909
5.911
5.913
5.921
2030
2035
2040
2050
2060
2070
2080
2100
6.048
5.822
5.880
5.910
5.939
6.057
6.140
5.706
5.823
5.882
5.940
6.175
6.213
5.561
5.735
5.823
5.910
6.258
6.313
5.221
5.501
5.641
5.782
6.344
6.413
4.813
5.208
5.413
5.622
6.502
6.582
4.348
4.876
5.162
5.462
6.814
6.764
3.864
4.516
4.880
5.271
7.090
7.087
2.785
3.676
4.209
4.805
7.899
20
-53
-38
-29
-19
34
Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer
mod 1,9 på sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på 1,55 i 2022 gradvist stiger til det langsigtede
niveau på 1,9. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at fertiliteten blandt kvinder med dansk
herkomst alternativt konvergerer mod 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5 mens fertilitetsforudsætningerne blandt
kvinder med anden herkomst er uændret samtidig med, at der hverken er ind- eller udvandring. Det lagt til
grund, at fertiliteten gradvist vil konvergere mod det langsigtede niveau i løbet af 8 år. Virkningen på BNP
afspejler alene den reducerede fuldtidsbeskæftigelse. Befolkningen er ekskl. ukrainere under særloven. Pct.
(2023-2100) angiver den samlede befolkningstilvækst i pct. fra 2023 til 2100.
Kilde:
2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,
august 2023.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 201: MFU spm. om de mest retvisende befolkningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister