Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
18. juni 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 201 (Alm. del) af 8. april
2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 179
–
redegøre
for og eventuelt udarbejde en beregning, der skitserer de mest retvisende befolk-
ningsreduktioner i procent over tre generationer ved forskellige fertilitetsrater,
specifikt 0,9, 1,3, 1,5, 1,7 og 2,5, hvis man fraregner migration som et parameter,
og dernæst de umiddelbare økonomiske konsekvenser ved disse reduktioner?
F.eks.: »Ved en fertilitetsrate på 0,9 reduceres en befolkning med over 90 pct. på
tre generationer (hvis man fraregner migration)«.
Spørger er bevidst om, at der kan ske ændringer i befolkningens dødelighed og al-
dersstruktur, men ønsker en vurdering af de mest sandsynlige befolkningsredukti-
oner ved forskellige fertilitetsrater og de økonomiske konsekvenser forbundet
hermed.
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de af spørgeren angivne scenarier ikke anses
som værende realistiske befolkningsudviklinger. Fertiliteten blandt kvinder med
dansk oprindelse, opgjort ved fertilitetskvotienten, har været mellem ca. 1,7 og 1,9
i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har der været et fald i fertiliteten til hen-
holdsvis 1,55 og 1,5.
1
Samtidig har der været en nettotilgang til Danmark fra andre
lande. I perioden 1992-2023 har den årlige nettoindvandring til Danmark været ca.
18.000 personer.
2
Endvidere gælder det, at usikkerheden på konsekvensberegninger vokser ved sce-
narier, som adskiller sig væsentligt fra udgangspunktet i befolkningsfremskrivnin-
gen
–
dvs. den fremskrivning, som vurderes at være den mest sandsynlige udvik-
ling. Virkningerne af scenarierne, som vist i tabel 1, er dermed behæftet med bety-
delig usikkerhed, og er alene de beregningstekniske konsekvenser af de ønskede
stød til fertiliteten og ingen ind- og udvandring til/fra Danmark.
Se Danmarks Statistik, tabel FERT1. For kvinder med dansk oprindelse var fertiliteten i 2022 og 2023 hen-
holdsvis. 1,61 og 1,56
2
Se Danmarks Statistik, tabel INDVAN og UDVAN.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K