FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

8. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 (alm. del) af

4. april 2024

Spørgsmål

Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om ho-

vedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023, jf. FIU alm. del – sam-

rådsspørgsmål H?

Svar

Talepapir til samråd d. 4. april 2024 er vedlagt i bilag 1.

Det bemærkes, at det talte ord gælder.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

Bilag 1 – Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU d. 4. april 2024

[Indledning]

I dag vil jeg gennemgå hovedpointerne i publikationen,

Fordeling og incitamenter 2023.

Indledningsvis vil jeg

gerne knytte et par ord til historikken omkring publikati-

onen.

Fordeling og incitamenter udkom første gang i 2002, og

er siden udkommet flere gange med skiftende titler. Se-

nest i 2020 og 2021 med titlen,

Ulighedsredegørelsen.

Med 2023-udgivelsen vender publikationen tilbage til tit-

len,

Fordeling og incitamenter.

Det gør den, fordi den ti-

tel er mere dækkende for det samlede indhold. 2023-ud-

gaven har fokus på indkomster, formuer, incitamenter til

beskæftigelse og social mobilitet.

Første kapitel består af en sammenhængende fortælling

om hovedpointerne fra kapitel 2-5, hvorfor mit fokus i

dag er på disse kapitler.

[Indkomster og indkomstforskelle]

Det andet kapitel i publikationen handler om befolknin-

gens disponible indkomster og indkomstfordelingen. Den

disponible indkomst er den indkomst, der er tilbage til

forbrug, når skatterne er betalt.

Kapitlet har fokus på udviklingen i de disponible indkom-

ster og indkomstforskellene i de seneste tilgængelige da-

taår, der dækker frem til 2021. Herudover analyseres ud-

viklingen over en længere periode, der går tilbage til

1994.

Analysen viser, at dansk økonomi kom godt igennem co-

ronapandemien. Befolkningens disponible indkomster

voksede i gennemsnit med 7,6 pct. fra 2019 til 2021, og

Side 2 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

indkomstfremgangen var bredt funderet blandt personer

med forskellig arbejdsmarkedstilknytning.

Udviklingen skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedet var

rigtigt stærkt, og at mange ledige fik et arbejde. Det gæl-

der også for mange, der før modtog kontanthjælp.

Fra 2019 til 2021 steg indkomstforskellene med knap 0,4

pct.-point. En del af stigningen kan henføres til engangs-

udbetalingen af folks egne indefrosne feriepenge, der jo i

sagens natur mest gik til de personer, der allerede havde

høj løn. Feriepengene blev ikke udbetalt i 2022, og det vil

bidrage til at mindske indkomstforskellene igen.

Analysen redegør også for udviklingen i lavindkomst-

gruppen, der udgjorde 7,7 pct. af befolkningen i 2021.

Blandt børn er 6,3 pct. i lavindkomstgruppen. Begge tal er

de laveste siden 2016.

En stor del af lavindkomstgruppen er studerende med

midlertidig lav indkomst under deres studieperiode. Når

der ses bort fra studerende og personer i familie med stu-

derende, udgjorde lavindkomstgruppen 4,4 pct. Når der

endvidere ses bort fra personer med midlertidig lav ind-

komst af 1- eller 2-års-varighed, udgjorde lavindkomst-

gruppen 1,5 pct. af befolkningen. Altså en markant lavere

andel end opgørelser baseret på blot et enkelt år. Det vi-

ser, at det er vigtigt at nuancere tallene, når vi taler om,

hvem der har lave indkomster.

Set over en længere periode er de disponible indkomster

vokset med over 50 pct. siden midten af 1990’erne, og det

er altså efter inflation. I samme periode er indkomstfor-

skellene imidlertid øget.

Side 3 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

I kapitlet zoomes ind på to af de forhold, der har haft be-

tydning for stigningen i indkomstforskellene i løbet af de

sidste årtier.

Den første er udviklingen i aktieindkomsterne, der siden

2001 har bidraget med ca. 30 pct. af stigningen i Gini-ko-

efficienten. Aktieindkomster er som udgangspunkt kon-

centreret hos personer i toppen af indkomstfordelingen.

Samtidig er de øget markant i perioden. Det skyldes, at

børsnoterede virksomheder, indenlandske og udenland-

ske, har gjort det rigtigt godt, og at aktiekurserne er ste-

get.

Analysen viser dog også, at der er tegn på, at aktieind-

komsterne i de sidste ti år er blevet mere lige fordelt på

tværs af indkomstdeciler.

Det andet forhold, kapitlet zoomer ind på, er sammen-

hængen mellem alder og indkomst, der har fået større be-

tydning for indkomstforskellene.

I gennemsnit varierer indkomsten mere gennem livet i

dag end tidligere. Det kan blandt andet henføres til, at

flere tager en uddannelse, samtidig med at uddannelses-

niveauet er steget. Der er kommet flere studerende, der

midlertidigt har en lav indkomst. Samtidig er der flere i

den erhvervsdygtige alder, der har fuldført en videregå-

ende uddannelse, og som har en relativ høj løn. Det er

grundlæggende godt, fordi et højere uddannelsesniveau

er med til at sikre, at vi i Danmark har en kvalificeret ar-

bejdsstyrke og et højt velstandsniveau.

Det betyder dog også, at forskellene i de disponible ind-

komster mellem unge og personer i den erhvervsaktive

alder er blevet større fra 1994 til 2021.

Side 4 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

Den større forskel mellem unge og personer i den er-

hvervsaktive alder bidrager til at øge indkomstforskel-

lene, når man betragter indkomsterne i et enkelt år.

De unge kan dog i gennemsnit se frem til en større ind-

komststigning end tidligere. Det betyder, at hvis man be-

tragter indkomsten set over hele livet, er indkomstfor-

skellene ikke nødvendigvis blevet større.

[Befolkningens formuer]

Lad mig nu vende blikket mod kapitel 3, som omhandler

danskernes personlige formuer.

I kapitlet kigger vi i første omgang nærmere på, hvordan

de gennemsnitlige nettoformuer har udviklet sig i perio-

den fra 2014 til 2021.

Når befolkningens formuer belyses, tager man typisk ud-

gangspunkt i de personlige nettoformuer for den voksne

del af befolkningen.

Nettoformuen består af værdien af de samlede aktiver

(formue) fratrukket værdien af de samlede passiver

(gæld).

Fra 2014 til 2021 er den gennemsnitlige nettoformue ste-

get med omkring �½ mio. kr., når der er taget højde for

udviklingen i inflationen. Det betyder, at hver voksen

dansker i gennemsnit havde en nettoformue på 1,6 mio.

kr. i 2021.

Det er især stigninger i aktiverne, der har drevet udviklin-

gen i nettoformuen, hvor lave renter bidrog til at presse

priserne op på en række aktiver.

Men hvordan har de stigende nettoformuer så påvirket

formueforskellene?

Side 5 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

I analysen opstilles forskellige fordelingsmål med det for-

mål at belyse udviklingen i formueforskellene. Og på

tværs af de forskellige mål er konklusionen den samme.

Nemlig at formueforskellene er faldet fra 2014 til 2021.

For eksempel er andelen af nettoformuen, der ejes af top

10 pct. af befolkningen med de største nettoformuer, fal-

det med 4,1 pct.-point fra ca. 53,3 pct. i 2014 til ca. 49,2

pct. i 2021.

Når det er sagt, så er det vigtigt at holde sig for øje, at

danskernes nettoformuer vil være påvirket af den gene-

relle konjunkturudvikling.

Man skal derfor være varsom med at fortolke aftagende

eller stigende formueforskelle på kort sigt som struktu-

relle ændringer.

Værdiændringer i bestemte formueelementer påvirker

befolkningens nettoformuer forskelligt alt efter, hvordan

nettoformuen er sammensat på tværs af formuefordelin-

gen.

For eksempel udgør fast ejendom en langt større andel af

nettoformuen for de øvrige 90 pct. end for top 10 pct.

Stigende boligpriser bidrager derfor til at reducere for-

mueforskellene i perioder, hvor værdien af fast ejendom

stiger mere end de øvrige formuekomponenter.

Udviklingen i befolkningssammensætningen har også be-

tydning for udviklingen i formueforskellene.

Formueforskelle i et enkelt år kan i høj grad forklares

ved, at mange forbrugsudjævner over livet.

Således har unge voksne typisk en lav nettoformue, mens

nettoformuen stiger gennem den erhvervsaktive alder og

Side 6 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

topper ved pensionsalderen, hvorefter udbetalingerne af

den opsparede pensionsformue starter.

Eksempelvis udgjorde den gennemsnitlige nettoformue

for 30-årige under 0,3 mio. kr., mens nettoformuen for

60-årige i gennemsnit udgjorde ca. 2,8 mio. kr. i 2021.

I de seneste årtier er befolkningen blevet ældre, og der er

kommet flere indvandrere. Samtidigt er der kommet flere

studerende, og befolkningens uddannelsesniveau er gene-

relt steget.

Samlet set har disse demografiske og strukturelle faktorer

betydet, at ejerandelen for top 10 pct. er reduceret med

omkring 2 pct.-point.

[Incitamenter til beskæftigelse]

Publikationen har vanen tro fokus på de økonomiske inci-

tamenter til at være i beskæftigelse målt ved nettokom-

pensationsgraden.

Nettokompensationsgraden opgøres omtrent som forhol-

det mellem den disponible indkomst som henholdsvis le-

dig og beskæftiget, hvor der også tages højde for andre

forhold, herunder transportudgifter forbundet med be-

skæftigelse.

En høj nettokompensationsgrad er udtryk for et svagt

økonomisk incitament til at være i beskæftigelse, og om-

vendt er en lav nettokompensationsgrad udtryk for et

stærkt økonomisk incitament.

Der kan dog også være mange andre forhold, som har be-

tydning for, om det er attraktivt at være i beskæftigelse.

Eksempelvis socialt samvær med kollegaer og et ønske

om at kunne forsørge sig selv.

Side 7 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

Analysen viser, at nettokompensationsgraden varierer

med alderen og typisk er højere for forsikrede end for

ikke-forsikrede. Her skal man huske på, at for de fleste

personer er en forsikring mod ledighed en god ting, fordi

det reducerer usikkerheden omkring forbrugsmulighe-

derne.

En højere nettokompensationsgrad kan dog også med-

virke til at øge ledigheden, fordi det er mindre økonomisk

nødvendigt for ledige at komme i beskæftigelse og mindre

økonomisk nødvendigt for beskæftigede at fastholde de-

res arbejde.

Nettokompensationsgraden er typisk faldende i takt med

uddannelsesniveauet og erhvervserfaringen målt ved an-

tal år med fuldtidsbeskæftigelse. Det hænger sammen

med, at uddannelse og erhvervserfaring medfører højere

timeproduktivitet, som arbejdsgiverne er villige til at af-

lønne.

Incitamenterne til at være i beskæftigelse er styrket siden

2005. Det ses ved, at antallet og andelen af personer med

en nettokompensationsgrad over 80 pct. overordnet set

har været faldende siden 2005. Det kan henføres til en

række reformer, der har øget gevinsten ved at være i ar-

bejde frem for at være ledig. Det er eksempelvis forhøjel-

ser af beskæftigelsesfradraget, herunder til enlige forsør-

gere. Regeringen har forhøjet både beskæftigelsesfradra-

get og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-

gere yderligere med den seneste personskattereform.

Analysen viser, at personer med nettokompensationsgra-

der over 80 pct. typisk er forsikrede mod ledighed, har

relativt lave timelønninger og har relativt høje transport-

udgifter.

Side 8 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

De fleste personer med nettokompensationsgrader over

80 pct. er i beskæftigelse, men der er tegn på en svagere

arbejdsmarkedstilknytning, idet andelen af fuldtidsbe-

skæftigede er lavere end i resten af befolkningen.

Der er stor udskiftning i gruppen af personer med netto-

kompensationsgrader over 80 pct. Fra et år til det næste

udskiftes knap halvdelen af gruppen, og for de fleste er

der tale om en permanent afgang. Det skyldes, at time-

lønnen stiger med tiden og/eller transportudgifterne re-

duceres, fx ved at personer opnår beskæftigelse tættere på

bopælen, eller flytter for at bo tættere på arbejdspladsen.

Det kan også være, fordi man flytter til et område, hvor

jobmulighederne er bedre – og man derfor både opnår en

højere timeløn og lavere transportudgifter.

[Nærmiljø og social mobilitet]

Fordeling og incitamenter 2023 indeholder et temakapi-

tel med fokus på nærmiljø og social mobilitet. Kapitlet er

motiveret af, at der blandt andet i den økonomiske litte-

ratur er fokus på betydningen af netværk og omgangs-

kreds for egne præstationer og valg – og dermed eksem-

pelvis placeringen i indkomstfordelingen.

I det lys behandler kapitlet to spørgsmål.

Det første spørgsmål

er, om børnefamilier bor geografisk

mere opdelt med hensyn til indkomster i dag end tidli-

gere? Svaret på det første spørgsmål er ja.

Analysen viser, at børnefamilier med de henholdsvis 20

pct. højeste og 20 pct. laveste disponible indkomster i hø-

jere grad end for godt 30 år siden bor i samme sogne som

andre børnefamilier med samme indkomstniveau. Der-

med bor disse børnefamilier også mere opdelt fra børne-

familier med andre indkomstniveauer.

Side 9 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

Det er vigtigt at huske på, at mulighederne for at købe en

bolig i et attraktivt område naturligt hænger sammen

med ens indkomst. Boligmarkedet bidrager derfor til, at

familier med ensartet indkomstniveau og karakteristika

bosætter sig i bestemte områder, og at der opstår en vis

grad af opdeling af børnefamilier med hensyn til indkom-

ster.

Med den anvendte metode er det ikke muligt at dekom-

ponere årsagen til den stigende geografiske opdeling med

hensyn til indkomst, fx i bidrag fra bestemte befolknings-

grupper.

Analysen finder dog tegn på, at udviklingen i kapital- og

aktieindkomster samt ændringer i befolkningssammen-

sætningen, herunder med hensyn til uddannelsesniveau

og herkomst, har betydning for udviklingen.

Det andet spørgsmål,

som kapitlet sætter fokus på, er,

om der er forskelle i den sociale mobilitet på tværs af om-

råder med forskellig socioøkonomisk sammensætning af

beboerne.

I analysen opdeles landets sogne i fem socioøkonomiske

kvintiler på baggrund af beboernes socioøkonomiske ka-

rakteristika, hvor en højere kvintilplacering fortolkes som

en stærkere socioøkonomisk sammensætning.

Den sociale mobilitet måles som sammenhængen mellem

forældrenes placering i indkomstfordeling og børnenes

placering. En stærk sammenhæng mellem børn og foræl-

dres placering i indkomstfordelingen er udtryk for en re-

lativt lav social mobilitet, og omvendt er en svag sam-

menhæng udtryk for en høj social mobilitet.

Side 10 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

I analysen undersøges det, om sammenhængen mellem

forældre og børns indkomster som voksne er forskellig på

tværs af sognenes socioøkonomiske kvintilplacering.

Analysen viser, at børn af forældre med samme ind-

komstniveau typisk opnår en lidt højere placering i ind-

komstfordelingen, hvis de er opvokset i et sogn med en

højere socioøkonomisk kvintilplacering.

Svaret på det andet spørgsmål er derfor ja, men forskel-

lene er dog relativt små.

Til sammenligning er der større forskelle i børns place-

ring i indkomstfordelingen som voksen, når der ses på

børn af forældre med henholdsvis relativt høje og lave

indkomster.

[Afslutning]

Til sidst vil jeg gerne afslutte med at komme med mine

betragtninger omkring publikationens overordnede kon-

klusioner.

Jeg hæfter mig ved, at analyserne viser, at befolkningens

indkomster og formuer set over en bred kam er øget, og

det er bredt funderet blandt personer med forskellig ar-

bejdsmarkedstilknytning. På bare én generation er be-

folkningens disponible indkomster steget med over 50

pct. [1994-2001].

Det er blandt andet resultatet af, at skiftende regeringer

har ført en ansvarlig økonomisk politik og gennemført re-

former, der har bidraget til at styrke økonomien og ud-

vikle den danske samfundsmodel. Det er eksempelvis re-

former, der har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse

frem for ledig.

Det drager vi stor fordel af, når en krise som fx coronap-

andemien rammer. Derfor skal vi også fortsætte med at

Side 11 af 12

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023

gennemføre reformer, som udvikler og styrker Danmark

og dansk økonomi.

Danmark er et land, hvor de økonomiske forskelle er for-

holdsvis små, og hvor andelen af befolkningen i lavind-

komstgruppen er blandt de laveste i OECD.

Jeg er hverken bekymret over udviklingen i de økonomi-

ske forskelle eller niveauet for forskellene. Analyserne vi-

ser, at der naturligt er forskelle på befolkningens indkom-

ster og nettoformuer, blandt andet fordi man er forskel-

lige steder i livet. Analyserne viser også, at udviklingen i

forskellene blandt andet er drevet af strukturelle ændrin-

ger, herunder et øget uddannelsesniveau. Det, mener jeg,

er en positiv historie.

På samme vis skal man huske på, at de stigende aktieind-

komster er udtryk for en velstandsstigning, der kommer

befolkningen bredt set til gavn, da mange danskere ejer

aktier gennem deres pensionsopsparing. Denne del af af-

kastet indgår imidlertid ikke i de disponible indkomster.

Tak for ordet.

Side 12 af 12