Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2847716_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
8. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 193 (alm. del) af
4. april 2024
Spørgsmål
Vil ministeren oversende sit talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om ho-
vedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023, jf. FIU alm. del – sam-
rådsspørgsmål H?
Svar
Talepapir til samråd d. 4. april 2024 er vedlagt i bilag 1.
Det bemærkes, at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Stephanie Lose
Økonomiminister
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
Telefon 40 20 86 87
Mail [email protected]
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
Bilag 1 – Økonomiministerens talepapir til samråd i FIU d. 4. april 2024
[Indledning]
I dag vil jeg gennemgå hovedpointerne i publikationen,
Fordeling og incitamenter 2023.
Indledningsvis vil jeg
gerne knytte et par ord til historikken omkring publikati-
onen.
Fordeling og incitamenter udkom første gang i 2002, og
er siden udkommet flere gange med skiftende titler. Se-
nest i 2020 og 2021 med titlen,
Ulighedsredegørelsen.
Med 2023-udgivelsen vender publikationen tilbage til tit-
len,
Fordeling og incitamenter.
Det gør den, fordi den ti-
tel er mere dækkende for det samlede indhold. 2023-ud-
gaven har fokus på indkomster, formuer, incitamenter til
beskæftigelse og social mobilitet.
Første kapitel består af en sammenhængende fortælling
om hovedpointerne fra kapitel 2-5, hvorfor mit fokus i
dag er på disse kapitler.
[Indkomster og indkomstforskelle]
Det andet kapitel i publikationen handler om befolknin-
gens disponible indkomster og indkomstfordelingen. Den
disponible indkomst er den indkomst, der er tilbage til
forbrug, når skatterne er betalt.
Kapitlet har fokus på udviklingen i de disponible indkom-
ster og indkomstforskellene i de seneste tilgængelige da-
taår, der dækker frem til 2021. Herudover analyseres ud-
viklingen over en længere periode, der går tilbage til
1994.
Analysen viser, at dansk økonomi kom godt igennem co-
ronapandemien. Befolkningens disponible indkomster
voksede i gennemsnit med 7,6 pct. fra 2019 til 2021, og
Side 2 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
indkomstfremgangen var bredt funderet blandt personer
med forskellig arbejdsmarkedstilknytning.
Udviklingen skyldes blandt andet, at arbejdsmarkedet var
rigtigt stærkt, og at mange ledige fik et arbejde. Det gæl-
der også for mange, der før modtog kontanthjælp.
Fra 2019 til 2021 steg indkomstforskellene med knap 0,4
pct.-point. En del af stigningen kan henføres til engangs-
udbetalingen af folks egne indefrosne feriepenge, der jo i
sagens natur mest gik til de personer, der allerede havde
høj løn. Feriepengene blev ikke udbetalt i 2022, og det vil
bidrage til at mindske indkomstforskellene igen.
Analysen redegør også for udviklingen i lavindkomst-
gruppen, der udgjorde 7,7 pct. af befolkningen i 2021.
Blandt børn er 6,3 pct. i lavindkomstgruppen. Begge tal er
de laveste siden 2016.
En stor del af lavindkomstgruppen er studerende med
midlertidig lav indkomst under deres studieperiode. Når
der ses bort fra studerende og personer i familie med stu-
derende, udgjorde lavindkomstgruppen 4,4 pct. Når der
endvidere ses bort fra personer med midlertidig lav ind-
komst af 1- eller 2-års-varighed, udgjorde lavindkomst-
gruppen 1,5 pct. af befolkningen. Altså en markant lavere
andel end opgørelser baseret på blot et enkelt år. Det vi-
ser, at det er vigtigt at nuancere tallene, når vi taler om,
hvem der har lave indkomster.
Set over en længere periode er de disponible indkomster
vokset med over 50 pct. siden midten af 1990’erne, og det
er altså efter inflation. I samme periode er indkomstfor-
skellene imidlertid øget.
Side 3 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
I kapitlet zoomes ind på to af de forhold, der har haft be-
tydning for stigningen i indkomstforskellene i løbet af de
sidste årtier.
Den første er udviklingen i aktieindkomsterne, der siden
2001 har bidraget med ca. 30 pct. af stigningen i Gini-ko-
efficienten. Aktieindkomster er som udgangspunkt kon-
centreret hos personer i toppen af indkomstfordelingen.
Samtidig er de øget markant i perioden. Det skyldes, at
børsnoterede virksomheder, indenlandske og udenland-
ske, har gjort det rigtigt godt, og at aktiekurserne er ste-
get.
Analysen viser dog også, at der er tegn på, at aktieind-
komsterne i de sidste ti år er blevet mere lige fordelt på
tværs af indkomstdeciler.
Det andet forhold, kapitlet zoomer ind på, er sammen-
hængen mellem alder og indkomst, der har fået større be-
tydning for indkomstforskellene.
I gennemsnit varierer indkomsten mere gennem livet i
dag end tidligere. Det kan blandt andet henføres til, at
flere tager en uddannelse, samtidig med at uddannelses-
niveauet er steget. Der er kommet flere studerende, der
midlertidigt har en lav indkomst. Samtidig er der flere i
den erhvervsdygtige alder, der har fuldført en videregå-
ende uddannelse, og som har en relativ høj løn. Det er
grundlæggende godt, fordi et højere uddannelsesniveau
er med til at sikre, at vi i Danmark har en kvalificeret ar-
bejdsstyrke og et højt velstandsniveau.
Det betyder dog også, at forskellene i de disponible ind-
komster mellem unge og personer i den erhvervsaktive
alder er blevet større fra 1994 til 2021.
Side 4 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
Den større forskel mellem unge og personer i den er-
hvervsaktive alder bidrager til at øge indkomstforskel-
lene, når man betragter indkomsterne i et enkelt år.
De unge kan dog i gennemsnit se frem til en større ind-
komststigning end tidligere. Det betyder, at hvis man be-
tragter indkomsten set over hele livet, er indkomstfor-
skellene ikke nødvendigvis blevet større.
[Befolkningens formuer]
Lad mig nu vende blikket mod kapitel 3, som omhandler
danskernes personlige formuer.
I kapitlet kigger vi i første omgang nærmere på, hvordan
de gennemsnitlige nettoformuer har udviklet sig i perio-
den fra 2014 til 2021.
Når befolkningens formuer belyses, tager man typisk ud-
gangspunkt i de personlige nettoformuer for den voksne
del af befolkningen.
Nettoformuen består af værdien af de samlede aktiver
(formue) fratrukket værdien af de samlede passiver
(gæld).
Fra 2014 til 2021 er den gennemsnitlige nettoformue ste-
get med omkring �½ mio. kr., når der er taget højde for
udviklingen i inflationen. Det betyder, at hver voksen
dansker i gennemsnit havde en nettoformue på 1,6 mio.
kr. i 2021.
Det er især stigninger i aktiverne, der har drevet udviklin-
gen i nettoformuen, hvor lave renter bidrog til at presse
priserne op på en række aktiver.
Men hvordan har de stigende nettoformuer så påvirket
formueforskellene?
Side 5 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
I analysen opstilles forskellige fordelingsmål med det for-
mål at belyse udviklingen i formueforskellene. Og på
tværs af de forskellige mål er konklusionen den samme.
Nemlig at formueforskellene er faldet fra 2014 til 2021.
For eksempel er andelen af nettoformuen, der ejes af top
10 pct. af befolkningen med de største nettoformuer, fal-
det med 4,1 pct.-point fra ca. 53,3 pct. i 2014 til ca. 49,2
pct. i 2021.
Når det er sagt, så er det vigtigt at holde sig for øje, at
danskernes nettoformuer vil være påvirket af den gene-
relle konjunkturudvikling.
Man skal derfor være varsom med at fortolke aftagende
eller stigende formueforskelle på kort sigt som struktu-
relle ændringer.
Værdiændringer i bestemte formueelementer påvirker
befolkningens nettoformuer forskelligt alt efter, hvordan
nettoformuen er sammensat på tværs af formuefordelin-
gen.
For eksempel udgør fast ejendom en langt større andel af
nettoformuen for de øvrige 90 pct. end for top 10 pct.
Stigende boligpriser bidrager derfor til at reducere for-
mueforskellene i perioder, hvor værdien af fast ejendom
stiger mere end de øvrige formuekomponenter.
Udviklingen i befolkningssammensætningen har også be-
tydning for udviklingen i formueforskellene.
Formueforskelle i et enkelt år kan i høj grad forklares
ved, at mange forbrugsudjævner over livet.
Således har unge voksne typisk en lav nettoformue, mens
nettoformuen stiger gennem den erhvervsaktive alder og
Side 6 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
topper ved pensionsalderen, hvorefter udbetalingerne af
den opsparede pensionsformue starter.
Eksempelvis udgjorde den gennemsnitlige nettoformue
for 30-årige under 0,3 mio. kr., mens nettoformuen for
60-årige i gennemsnit udgjorde ca. 2,8 mio. kr. i 2021.
I de seneste årtier er befolkningen blevet ældre, og der er
kommet flere indvandrere. Samtidigt er der kommet flere
studerende, og befolkningens uddannelsesniveau er gene-
relt steget.
Samlet set har disse demografiske og strukturelle faktorer
betydet, at ejerandelen for top 10 pct. er reduceret med
omkring 2 pct.-point.
[Incitamenter til beskæftigelse]
Publikationen har vanen tro fokus på de økonomiske inci-
tamenter til at være i beskæftigelse målt ved nettokom-
pensationsgraden.
Nettokompensationsgraden opgøres omtrent som forhol-
det mellem den disponible indkomst som henholdsvis le-
dig og beskæftiget, hvor der også tages højde for andre
forhold, herunder transportudgifter forbundet med be-
skæftigelse.
En høj nettokompensationsgrad er udtryk for et svagt
økonomisk incitament til at være i beskæftigelse, og om-
vendt er en lav nettokompensationsgrad udtryk for et
stærkt økonomisk incitament.
Der kan dog også være mange andre forhold, som har be-
tydning for, om det er attraktivt at være i beskæftigelse.
Eksempelvis socialt samvær med kollegaer og et ønske
om at kunne forsørge sig selv.
Side 7 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
Analysen viser, at nettokompensationsgraden varierer
med alderen og typisk er højere for forsikrede end for
ikke-forsikrede. Her skal man huske på, at for de fleste
personer er en forsikring mod ledighed en god ting, fordi
det reducerer usikkerheden omkring forbrugsmulighe-
derne.
En højere nettokompensationsgrad kan dog også med-
virke til at øge ledigheden, fordi det er mindre økonomisk
nødvendigt for ledige at komme i beskæftigelse og mindre
økonomisk nødvendigt for beskæftigede at fastholde de-
res arbejde.
Nettokompensationsgraden er typisk faldende i takt med
uddannelsesniveauet og erhvervserfaringen målt ved an-
tal år med fuldtidsbeskæftigelse. Det hænger sammen
med, at uddannelse og erhvervserfaring medfører højere
timeproduktivitet, som arbejdsgiverne er villige til at af-
lønne.
Incitamenterne til at være i beskæftigelse er styrket siden
2005. Det ses ved, at antallet og andelen af personer med
en nettokompensationsgrad over 80 pct. overordnet set
har været faldende siden 2005. Det kan henføres til en
række reformer, der har øget gevinsten ved at være i ar-
bejde frem for at være ledig. Det er eksempelvis forhøjel-
ser af beskæftigelsesfradraget, herunder til enlige forsør-
gere. Regeringen har forhøjet både beskæftigelsesfradra-
get og det ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsør-
gere yderligere med den seneste personskattereform.
Analysen viser, at personer med nettokompensationsgra-
der over 80 pct. typisk er forsikrede mod ledighed, har
relativt lave timelønninger og har relativt høje transport-
udgifter.
Side 8 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
De fleste personer med nettokompensationsgrader over
80 pct. er i beskæftigelse, men der er tegn på en svagere
arbejdsmarkedstilknytning, idet andelen af fuldtidsbe-
skæftigede er lavere end i resten af befolkningen.
Der er stor udskiftning i gruppen af personer med netto-
kompensationsgrader over 80 pct. Fra et år til det næste
udskiftes knap halvdelen af gruppen, og for de fleste er
der tale om en permanent afgang. Det skyldes, at time-
lønnen stiger med tiden og/eller transportudgifterne re-
duceres, fx ved at personer opnår beskæftigelse tættere på
bopælen, eller flytter for at bo tættere på arbejdspladsen.
Det kan også være, fordi man flytter til et område, hvor
jobmulighederne er bedre – og man derfor både opnår en
højere timeløn og lavere transportudgifter.
[Nærmiljø og social mobilitet]
Fordeling og incitamenter 2023 indeholder et temakapi-
tel med fokus på nærmiljø og social mobilitet. Kapitlet er
motiveret af, at der blandt andet i den økonomiske litte-
ratur er fokus på betydningen af netværk og omgangs-
kreds for egne præstationer og valg – og dermed eksem-
pelvis placeringen i indkomstfordelingen.
I det lys behandler kapitlet to spørgsmål.
Det første spørgsmål
er, om børnefamilier bor geografisk
mere opdelt med hensyn til indkomster i dag end tidli-
gere? Svaret på det første spørgsmål er ja.
Analysen viser, at børnefamilier med de henholdsvis 20
pct. højeste og 20 pct. laveste disponible indkomster i hø-
jere grad end for godt 30 år siden bor i samme sogne som
andre børnefamilier med samme indkomstniveau. Der-
med bor disse børnefamilier også mere opdelt fra børne-
familier med andre indkomstniveauer.
Side 9 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
Det er vigtigt at huske på, at mulighederne for at købe en
bolig i et attraktivt område naturligt hænger sammen
med ens indkomst. Boligmarkedet bidrager derfor til, at
familier med ensartet indkomstniveau og karakteristika
bosætter sig i bestemte områder, og at der opstår en vis
grad af opdeling af børnefamilier med hensyn til indkom-
ster.
Med den anvendte metode er det ikke muligt at dekom-
ponere årsagen til den stigende geografiske opdeling med
hensyn til indkomst, fx i bidrag fra bestemte befolknings-
grupper.
Analysen finder dog tegn på, at udviklingen i kapital- og
aktieindkomster samt ændringer i befolkningssammen-
sætningen, herunder med hensyn til uddannelsesniveau
og herkomst, har betydning for udviklingen.
Det andet spørgsmål,
som kapitlet sætter fokus på, er,
om der er forskelle i den sociale mobilitet på tværs af om-
råder med forskellig socioøkonomisk sammensætning af
beboerne.
I analysen opdeles landets sogne i fem socioøkonomiske
kvintiler på baggrund af beboernes socioøkonomiske ka-
rakteristika, hvor en højere kvintilplacering fortolkes som
en stærkere socioøkonomisk sammensætning.
Den sociale mobilitet måles som sammenhængen mellem
forældrenes placering i indkomstfordeling og børnenes
placering. En stærk sammenhæng mellem børn og foræl-
dres placering i indkomstfordelingen er udtryk for en re-
lativt lav social mobilitet, og omvendt er en svag sam-
menhæng udtryk for en høj social mobilitet.
Side 10 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
I analysen undersøges det, om sammenhængen mellem
forældre og børns indkomster som voksne er forskellig på
tværs af sognenes socioøkonomiske kvintilplacering.
Analysen viser, at børn af forældre med samme ind-
komstniveau typisk opnår en lidt højere placering i ind-
komstfordelingen, hvis de er opvokset i et sogn med en
højere socioøkonomisk kvintilplacering.
Svaret på det andet spørgsmål er derfor ja, men forskel-
lene er dog relativt små.
Til sammenligning er der større forskelle i børns place-
ring i indkomstfordelingen som voksen, når der ses på
børn af forældre med henholdsvis relativt høje og lave
indkomster.
[Afslutning]
Til sidst vil jeg gerne afslutte med at komme med mine
betragtninger omkring publikationens overordnede kon-
klusioner.
Jeg hæfter mig ved, at analyserne viser, at befolkningens
indkomster og formuer set over en bred kam er øget, og
det er bredt funderet blandt personer med forskellig ar-
bejdsmarkedstilknytning. På bare én generation er be-
folkningens disponible indkomster steget med over 50
pct. [1994-2001].
Det er blandt andet resultatet af, at skiftende regeringer
har ført en ansvarlig økonomisk politik og gennemført re-
former, der har bidraget til at styrke økonomien og ud-
vikle den danske samfundsmodel. Det er eksempelvis re-
former, der har øget gevinsten ved at være i beskæftigelse
frem for ledig.
Det drager vi stor fordel af, når en krise som fx coronap-
andemien rammer. Derfor skal vi også fortsætte med at
Side 11 af 12
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 193: Spm. om talepapir fra samrådet den 4. april 2024 om hovedkonklusionerne i Fordeling og Incitamenter 2023
gennemføre reformer, som udvikler og styrker Danmark
og dansk økonomi.
Danmark er et land, hvor de økonomiske forskelle er for-
holdsvis små, og hvor andelen af befolkningen i lavind-
komstgruppen er blandt de laveste i OECD.
Jeg er hverken bekymret over udviklingen i de økonomi-
ske forskelle eller niveauet for forskellene. Analyserne vi-
ser, at der naturligt er forskelle på befolkningens indkom-
ster og nettoformuer, blandt andet fordi man er forskel-
lige steder i livet. Analyserne viser også, at udviklingen i
forskellene blandt andet er drevet af strukturelle ændrin-
ger, herunder et øget uddannelsesniveau. Det, mener jeg,
er en positiv historie.
På samme vis skal man huske på, at de stigende aktieind-
komster er udtryk for en velstandsstigning, der kommer
befolkningen bredt set til gavn, da mange danskere ejer
aktier gennem deres pensionsopsparing. Denne del af af-
kastet indgår imidlertid ikke i de disponible indkomster.
Tak for ordet.
Side 12 af 12