Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2846848_0001.png
Gennemgang af Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 i Folketingets Finansudvalg d. 4. april vedr.
implementeringsstatus
Center i departement
Center for strategisk
kommunikation og
Ledelsesbetjening
Kontor
Kontor for tværgående politik
Dato
15. marts 2024
J nr. 
2024
-
1084 
/ NAEGN
Implementering af forlig og aftaler
Finansudvalget har besluttet at ville følge implementeringen
af udvalgte forlig og aftaler, og har I den forbindelse udvalgt
”Klimaaftale for energi og industri mv. 2020”.
Retningslinjer for implementering af forlig og aftaler
Praktisk afvikling
De relevante ministre indkaldes en gang årligt til at give en
mundtlig status for implementeringen m.v. af
forliget/aftalen. Det bemærkes, at møderne er lukkede,
hvorfor der er plads til en mere uformel drøftelse. Der kan
dog både stilles politiske- og tekniske spørgsmål. Der
afsættes 1 time til mødet.
Finansudvalget vil for hvert forlig/aftale udpege et ansvarligt
medlem, som efter ministrenes korte indledende
præsentationer, stiller de indledende spørgsmål på vegne
af udvalget.
Skriftligt materiale forud for mødet
Det er op til ministrene at give en retvisende status for
implementeringen, udgiftsstyringen og de forventede
virkninger/effekter.
Side 1/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0002.png
Ministrene skal minimum 2 uger forud for den mundtlige
gennemgang sende følgende materiale til Finansudvalget:
1. En oversigt i skemaform over alle delinitiativer i
forliget/aftalen. For hvert initiativ skal fremgå:
a. Hvordan, hvornår og af hvem initiativet vil blive
implementeret, herunder om der er eller kan sættes
delmål for implementeringsprocessen.
b. Hvilken virkning eller effekt forventes opnået og
hvornår, herunder om der er lagt op til at gennemføre
en effektmåling eller evaluering. Hvis ja, beskriv kort
hvad der måles en effekt af og på hvad, og hvornår
effektmålingen/evalueringen forventes udført. Hvis
nej, forklar hvorfor ikke.
c. Status for udgiftsstyringen, herunder evt. afvigelser
og årsager (farvekode: grøn (udgifterne følger det
forudsatte), gul (der er afvigelser, som kan håndteres
inden for budgettet), rød (der er behov for yderligere
finansiering)
d. Status for implementeringen (farvekode: grøn
(implementeringen følger det forudsatte), gul (der er
afvigelser, som kan håndteres inden for det
forudsatte), rød (afvigelser kan ikke håndteres
indenfor det forudsatte).
2. For hvert initiativ medsendes et 1-2 siders notat, hvor
ovenstående elementer kan udfoldes, herunder f.eks. med
tidsplaner, udgiftsprofiler, risici, afvigelser og årsager, og
hvordan disse håndteres m.v.
Materiale til FiU er oversendt d. 21. marts og er vedlagt.
Side 2/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0003.png
Ministerens svartale:
[Intro]
Klimaaftale for energi og industri mv.
2020 er blevet
udvalgt til en gennemgang her i Finansudvalget.
Som bekendt er udvalgets beslutning om at følge
implementeringen af udvalgte aftaler et nyt tiltag.
Formatet er derfor nyt. Som de første håber vi, at
formatet rammer nogenlunde, hvad der
efterspørges.
Ministeriet og jeg følger allerede implementeringen
af aftalen tæt sammen med forligskredsen bag
aftalen, som løbende orienteres og inddrages, når
vigtige initiativer implementeres, eller hvis der sker
ændringer i forhold til det forudsatte i aftalen.
I har modtaget materiale, der gennemgår aftalen,
forud for mødet.
Jeg vil indledningsvis sætte et par ord på den
grønne handling, som er blevet til på baggrund af
aftalen. Så vil jeg gøre status for implementeringen
og udgiftsstyringen i aftalen og til sidst komme
omkring tidsplanen for de initiativer, som endnu ikke
er implementeret.
[Implementerede grønne initiativer, der virker]
Aftalen har sat rammer for meget af det, vi har
arbejdet med i de efterfølgende år.
Det var med aftalen, at man for første gang satte
fokus på fremtidens grønne teknologier og
Side 3/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0004.png
sammenkoblede havvind, grøn brint og grønne
brændstoffer.
Derudover har aftalen lagt byggestenene til
opfølgende aftaler.
Initiativerne for grøn strøm og varme har sat turbo
på den grønne strøm i stikkontakten ved at
understøtte udfasningen af individuelle olie- og
gasfyr og udrulningen af grøn fjernvarme. Det
arbejde er senere fulgt op med aftale om
Grøn
strøm og varme 2022.
Initiativerne for sol og landvind lagde grundstenene
til den udbygning af VE på land, vi ser i dag, bl.a.
med fokus på udbygningen af solceller. Et arbejde
som er fulgt op med
Klimaaftale om mere grøn
energi fra sol og vind på land 2023.
Initiativerne for Power-to-X og fangst af CO
2
satte
for første gang fokus på de to fremsynede grønne
teknologier. De strategier, som blev til på baggrund
af aftalen har bl.a. bragt Danmark helt i top inden
for at sikre de politiske og regulatoriske rammer for
fangst og lagring af CO
2
. Et arbejde, som
efterfølgende er fulgt op på og styrket med
adskillige politiske aftaler
–
senest
Aftale om
langsigtede rammevilkår for CO2-fangst i
forsyningssektoren
fra februar 2024.
Aftalen var den første store klimaaftale til at følge op
på klimaloven. Og ambitionsniveauet var højt.
Side 4/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0005.png
Det høje ambitionsniveau har dog betydet, at nogle
af initiativerne i aftalen har været udfordret, når de
har mødt virkeligheden. Derfor er flere af
initiativerne blevet forsinkede ift. det forudsatte i
aftalen.
Før vi dykker længere ned i de initiativer, vil jeg
først gøre status på implementeringen og
udgiftsstyringen i aftalen.
[Implementeringsstatus på aftalen]
Der er 60 delinitiativer i aftalen. Her er 45 initiativer
færdigimplementerede mens 15 initiativer fortsat er
under implementering.
Af de 15 initiativer følger 12 delinitiativer
implementeringen som forudsat i aftalen, 1 initiativ
har en afvigelse, som kan håndteres inden for det
forudsatte, mens 2 initiativer har afvigelser, som
ikke kan håndteres inden for det forudsatte. Jeg
vender tilbage til tidsplanen for de initiativer.
[Status på udgiftsstyringen i aftalen]
Vendes blikket mod status på udgiftsstyringen, er
der 14 delinitiativer med en udgiftsprofil, som er
knyttet op på aftalen.
Af dem følger 10 delinitiativer det forudsatte i
aftalen, 3 afviger fra det forudsatte, men kan
håndteres inden for budgettet, mens der er 1
initiativ, hvor vi er ved at se på økonomien.
De tre initiativer, som afviger fra det forudsatte, men
kan håndteres inden for budgettet, er de tre puljer:
Side 5/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0006.png
Erhvervspuljen, pulje til biogas og grønne gasser og
tilskudspuljerne til udfasning af olie og gasfyr.
Udgiftsstyringen for puljerne afviger fra det
forudsatte, fordi de enten har oplevet hurtigere
afløb, ikke har opnået fuldt afløb eller er blevet
forsinkede. Afvigelserne har vi søgt at imødegå ved
at omprioritere eller reperiodisere midlerne, så
initiativerne holder sig inden for det samlede
budget.
Erhvervspuljen opnåede ikke fuldt afløb i perioden
2020-2022. Med
Klimaaftale om grøn strøm og
varme 2022
blev der lavet en række omfattende
justeringer af puljen for at sikre større klimaeffekt og
større afløb i 2023. Det betød, at puljen opnåede
tæt på fuldt afløb i 2023. Jeg henviser til bilag 32 for
uddybning af udgiftsstyringen.
Afholdelse af første udbud ifm. pulje til biogas og
grønne gasser afhænger af EU-kommissionens
statsstøttegodkendelse af udbuddet. Denne er
forsinket ift. forventningen, og derfor er en del af
midlerne, der i aftalen var afsat i 2024
reperiodiseret til 2044.
Hvad angår tilskudspuljer til udfasning af olie- og
gasfyr er der omprioriteret mellem puljerne samt
til/fra puljerne for at imødegå hhv. hurtigere afløb
eller mindreforbrug ift. det forudsatte i aftalen. Jeg
vil ikke gennemgå dem alle her, men i stedet
henvise til bilag 43, hvor de enkelte puljer er
nærmere uddybet.
Side 6/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0007.png
Som nævnt er der et enkelt initiativ, hvor der er
behov for at se nærmere på økonomien. Det gælder
Energiø Nordsøen, hvor det i
Klimaaftale for energi
og industri 2020
blev aftalt, at energiø-projekterne
skal være rentable. Udgiftsstyringen af de midler,
der er afsat til projektet, dvs. fx til administration og
konsulentbistand mv. er ikke udfordret, men det er
samfundsøkonomien og betingelsen om rentabilitet,
hvorfor udbud jo heller ikke endnu er igangsat.
Siden rammeaftalen i 2020 fastlagde en række
delaftaler politiske ønsker til bl.a. teknisk koncept og
forretningsmodel, men i juni 2023 blev
forligskredsen orienteret om, at der ikke kunne
sandsynliggøres rentabilitet inden for de fastlagte
rammer. Udbud blev derfor ikke igangsat, men i
stedet igangsættes et større analysearbejde af
billiggørende tiltag.
Pt. afsøges tiltag, der kan forbedre rentabiliteten i
tre spor: Et elteknisk spor, forhandlingsspor og et
EU-spor. Jeg vil henvise til bilag 2, hvor
udgiftsprofilen er uddybet.
Samtidig har vi desværre set en række eksogene
stød til projektet, som slår igennem i tallene i
negativ retning. Det skyldes væsentlige risici ift.
pressede leverandørkæder, stigende renter og
inflation mv. Alt er blevet dyrere
–
også den grønne
omstilling og energiøerne.
Det er for tidligt at drage konklusioner, men det står
klart, at forhandlinger med partnerlande om en fair
fordeling af omkostningerne knyttet til den kritiske
Side 7/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0008.png
kollektive energiinfrastruktur, herunder
udlandsforbindelserne, der skal transportere
strømmen til forbruget i nabolande, vil være
afgørende og rummer størst potentiale for at
forbedre rentabiliten set med danske øjne.
Forligskredsen holdes selv sagt løbende orienteret
om status for analysearbejde og forhandlinger med
udlandet.
[Initiativer under implementering med tidsplan]
Afslutningsvis vil jeg sætte et par ord på
tidsplanerne for implementering, som indgik i
aftalen fra 2020.
Foruden rentabilitetsbetingelsen fastlagde
rammeaftalen fra 2020 nogle meget ambitiøse
tidsplaner for energiøerne, som vel at mærke er
Danmarkshistoriens største infrastrukturprojekter
med lange udviklings-, forhandlings-, udbuds- og
anlægshorisonter.
For Energiø Bornholm jagter vi fortsat 2030 og
holder forligskredsen tæt orienteret om status og
tiltag, vi bringer i anvendelse for at øge chancen for,
at den ekstremt ambitiøse tidsplan kan holde. Bl.a.
har vi fremrykket Energinets udbud af
elninfrastrukturen, som altså ér igangsat og pågår
pt.
Resultaterne af Energinets udbud bliver afgørende
for, om tidsplanen kan holde, da etableringen af
elinfrastrukturen, herunder den lange, nye
Side 8/9
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om talepapir fra gennemgang af status for implementering af Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 afholdt den 4. april 2024
2846848_0009.png
elhandelsforbindelse til Tyskland, er projektets
kritiske sti.
Det var også med klimaaftalen, at vi blev enige om
støtteudbud til biogas og andre grønne gasser for at
supplere den grønne el og bidrage til den grønne
omstilling af processer, der umiddelbart ikke
forventes at kunne elektrificeres.
Her havde vi også lagt ambitiøse planer, men er
stødt på udfordringer med at få udbudsordningen
godkendt i EU pga. bekymringer i Kommissionen ift.
akkumulering af støtte på tværs af grænser. Dette
har betydet forsinkelser.
Ikke desto mindre er vi blevet klogere og har for at
afbøde for forsinkelsen sammenlagt det, der før var
planlagt til to udbud, til ét udbud.
Regeringen og aftalepartierne er hele tiden i
arbejdstøjet for at sikre fremdrift i tidsplanen for de
enkelte delinitiativer i klimaaftalen 2020. Det gælder
også for initiativer i de aftaler, som aftalen forgrener
sig ind i. Vi er kommet langt og arbejder målrettet
for at nå i mål med de sidste dele.
Tak for ordet.
Side 9/9