FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 189: MFU spm. om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 422 (folketingsåret 2020-21) om provenuvirkningerne ved at indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

[email protected]

Alex Vanopslagh (LA)

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20

1060 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

J.nr. 2024 - 2193

28. februar 2025

Finansudvalget har i brev af 22. marts 2024 stillet følgende spørgsmål nr. 189

(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Alex

Vanopslagh (LA) (MFU).

Spørgsmål nr. 189:

”Vil

ministeren opdatere svaret på FIU alm. del

–

spørgsmål 422 (folketingsåret

2020-21) om provenuvirkningerne ved at indføre gensidig forsørgerpligt for

samlevende?”

Svar:

Efter gældende regler er der gensidig forsørgelsespligt mellem ægtefæller i kon-

tanthjælpssystemet. Det betyder, at enhver har ansvar for at forsørge sig selv og

sin ægtefælle. Kommunen kan derfor ikke yde hjælp til en person, der enten kan

forsørge sig selv eller har mulighed for at blive forsørget af en ægtefælle. Kon-

kret skal kommunen bl.a. vurdere begge personers arbejdsindtægter mv., samt

den samlede formue for ægteparret for at fastsætte kontanthjælpen.

Den gensidige forsørgelsespligt gælder ikke for samlevende. Det betyder, at

kommunens vurdering af, om en samlevende er berettiget til kontanthjælp, hviler

på, hvorvidt den enkelte borger kan forsørge sig selv.

Der spørges til de økonomiske konsekvenser ved at indføre gensidig forsørgel-

sespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet. Indførelsen af den gensidige

forsørgelsespligt for samlevende vil betyde, at samlevende ikke kan modtage

kontanthjælp, hvis borgeren har mulighed for at blive forsørget af en samle-

vende.

Der er foretaget beregninger med udgangspunkt i det nye kontanthjælpssystem,

som er indgået med

Aftale om Nyt kontanthjælpssystem

–

flere i arbejde, enklere

regler og færre børn i lavindkomst

af oktober 2023. Det nye kontanthjælpssy-

stem træder i kraft 1. juli 2025, hvor der indføres en ny satsstruktur. Derudover

indføres en ny indkomstfradragsmodel, der indebærer en mere lempelig modreg-

ning af arbejdsindkomst ved siden af kontanthjælpen.

De skønnede virkninger af indførelsen af gensidig forsørgelsespligt for samle-

vende i kontanthjælpssystemet er skønnet på baggrund af registeroplysninger om

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 189: MFU spm. om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 422 (folketingsåret 2020-21) om provenuvirkningerne ved at indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende

kontanthjælpsmodtagere fra 2019, som er fremskrevet til strukturelle niveauer

for årene 2026 og frem.

De økonomiske konsekvenser er forbundet med betydelig usikkerhed. Det skyl-

des, at den kommunale sagsbehandler skal foretage en kompleks vurdering af,

om borgeren er omfattet af gensidig forsørgelsespligt eller ej.

Det kan således være en tung administrativ byrde for kommunerne at genindføre

gensidig forsørgelsespligt for samlevende. Der er ikke taget højde for udgifterne

hertil i besvarelsen.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at indførelsen af den gensidige forsørgel-

sespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet vil medføre mindreudgifter på

ca. 480 mio. kr. 2026 og frem efter skat, tilbageløb og adfærd,

jf. tabel 1.

Ændringen skønnes at øge arbejdsudbuddet med ca. 600 fuldtidspersoner i 2030

og frem, og der forventes en positiv BNP-effekt på ca. 500 mio. kr. i 2030.

Tabel 1

Virkningen på de offentlige udgifter, beskæftigelse og BNP af indførelsen af den gensidige

forsørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssystemet

Mio. kr. (2025-pl)

Umiddelbar virkning

Virkning efter skat og tilbageløb

Virkning efter skat, tilbageløb og adfærd

2026

-630

-310

-480

2027

-620

-310

-480

2028

-620

-310

-480

2029

-610

-310

-480

2030

-610

-310

-480

Arbejdsudbudsvirkning (fuldtidspersoner)

Virkning på BNP (mio. kr.)

600

500

600

500

600

500

600

500

600

500

Anm.: Der er afrundet til nærmeste 10 mio. kr. og nærmeste 50 fuldtidspersoner for så vidt angår

arbejdsudbudsvirkningen. Virkning på BNP er afrundet til nærmeste 100 mio. kr. Det bemærkes, at

beregningen er lavet med udgangspunkt i det nye kontanthjælpssystem, der først træder i kraft pr. d. 1.

juli 2025, hvorfor beregningen er forbundet med betydelig usikkerhed.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.

Det bemærkes, at der i beregningerne er lagt justerede regneprincipper for ad-

færdsvirkningerne til grund. Den nye satsstruktur, som følge af

Aftale om Nyt

kontanthjælpssystem

fra oktober 2023, har givet anledning til en tilpasning af de

elasticiteter, der anvendes af Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet til at

skønne over arbejdsudbudsvirkninger på kontanthjælpsområdet. I den forbin-

delse er opgørelsen af de relative ydelsesændringer blevet justeret,

jf. boks 1.

Boks 1

Tilpasning af regneprincipper på kontanthjælpsområdet

Aftale om nyt kontanthjælpssystem fra oktober 2023 har givet anledning til en tilpasning af regneprincipperne

for ydelsesændringer i kontanthjælpssystemet, så de afspejler den nye satsstruktur. Dette indebærer også en

tilpasning af de beregningstekniske antagelser. Der er samtidig foretaget en ændring af opgørelsen af de rela-

tive ydelsesændringer, når der skønnes over adfærdsvirkninger. De enkelte dele beskrives nedenfor.

Ny satsstruktur

Ved overgangen til det nye kontanthjælpssystem erstattes de nuværende ydelser, dvs. selvforsørgelses- og

hjemrejseydelse og overgangsydelse (SHO), uddannelseshjælp og kontanthjælp, med én samlet kontant-

hjælpsydelse med tre satser

–

mindstesats, grundsats og forhøjet sats. Der har derfor været behov for at til-

passe de tidligere elasticiteter, som fremgår af publikationen

Regneprincipper på beskæftigelses- og overfør-

selsområdet

(Finansministeriet, 2021), så de afspejler det nye kontanthjælpssystem. Den gennemsnitlige elasti-

citet på varigheden på kontanthjælp fastholdes til 0,1, men elasticiteterne for de enkelte visitationskategorier i

kontanthjælpssystemet er justeret,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Justering af elasticiteter

Sats

Jobparate, grundsats

Jobparate, forhøjet sats

Jobparate, mindstesats

Aktivitetsparate

Vægtet gennemsnit

Elasticitet

0,35

0,30

0,17

0,03

0,10

Anm.: Det bemærkes, at visitationskategorien

jobparate

indbefatter jobparate, uddannelsesparate og åbenlyst

uddannelsesparate. Der antages én elasticitet for aktivitetsparate. For personer på forhøjet sats og mindsats

antages 100 pct. afgang til beskæftigelse. For personer på grundsats antages 60 pct. afgang til beskæftigelse. Der

henvises til

Regneprincipper på beskæftigelses- og overførselsområdet

(Finansministeriet, september 2021) for nærmere

beskrivelse af de tidligere regneprincipper.

Opdatering af afgang til beskæftigelse for personer på grundsats

For grundsatsmodtagere kan målet både være at overgå til beskæftigelse eller uddannelse afhængigt af, hvad

den unge er motiveret for. Dermed vil der være en betydelig andel af grundsatsmodtagere, som afgår til uddan-

nelse. På baggrund af opdateret datagrundlag lægges det til grund, at afgangen til beskæftigelse for personer

på grundsats er 60 pct.

Ændret opgørelse af relative ydelsesændringer

Tilpasningen af elasticiteterne til det nye kontanthjælpssystem har givet anledning til at justere opgørelsen af de

relative ydelsesændringer. Det indebærer, at den procentvise ændring i ydelsen fremadrettet regnes relativt til

ydelsesniveauet for den enkelte gruppe i kontanthjælpssystemet, hvor det tidligere er regnet relativt til et fast

beløb. Det skyldes en antagelse om faldende marginalnytte af forbrug, således at ydelsesændringen betyder

relativt mere for personer på en lavere sats. Der tages således højde for, at en ændring i ydelsen på fx 1.000

kr. forventes at betyde mere for en kontanthjælpsmodtager, der i forvejen får fx 6.000 kr. i ydelse sammenlignet

med en kontanthjælpsmodtager, der fx modtager 12.000 kr. i ydelse. Den nye beregningsmetode medfører, alt

andet lige, større skønnede arbejdsudbudsvirkninger for de grupper i kontanthjælpssystemet, der modtager

lavere satser.

Opdateringen af regneprincipperne indebærer isoleret set større virkninger på

den strukturelle beskæftigelse sammenlignet med tidligere beregninger, herunder

i besvarelsen af

FIU alm. del spørgsmål 422 af 21. september 2021 (samling

2020-21).

Forskellen mellem de to skøn afspejler imidlertid også, at øvrige forudsætninger

i beregningerne er forskellige. Således er

FIU alm. del spørgsmål 422 af 21. sep-

tember 2021

beregnet på et datagrundlag fra 2017, hvor nærværende besvarelse

tager udgangspunkt i det senest tilgængelige datagrundlag fra 2019.

Venlig hilsen

Ane Halsboe-Jørgensen

Beskæftigelsesminister