Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. april 20244
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 184 (Alm. del) af 18.
marts 2024 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren udfolde hvert enkelt af de 56 forenklingsforslag, som regeringen er
enige med KL om, herunder hvorfor reglen foreslås forenklet, og på hvilken
måde? Der henvises til nyheden
”Regeringen og KL er enige om 56 regelforenk-
linger, der letter administration og bureaukrati” bragt på Finansministeriets hjem-
meside den 6. marts 2024.
Svar
Regeringen har med økonomiaftalen for 2024 med KL aftalt, at kommunerne skal
nedbringe deres udgifter til administrative opgaver med samlet 0,7 mia. kr. i 2024,
der skal finansiere den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår til en række
af de velfærdsansatte, der udfører vigtige opgaver for borgerne.
Regeringen og KL har samtidig aftalt at etablere et flerårigt samarbejdsprogram,
der skal understøtte kommunerne i deres opgave med at nedbringe udgifterne til
administrative opgaver.
Som led i det flerårige samarbejdsprogram har regeringen og KL i fællesskab bl.a.
arbejdet for at identificere konkrete forenklingsforslag, der kan bidrage til at lette
bureaukratiet. I første omgang har parterne identificeret 56 forenklingsforslag,
som parterne er enige om at gennemføre. De enkelte forenklingsforslag er uddy-
bet i tabel 1 nedenfor. Det bemærkes, at nogle af forslagene kræver yderligere ar-
bejde, inden der kan gennemføres konkrete forenklinger. Nogle af forslagene kræ-
ver desuden forhandlinger med forligsparter mv. Regeringen vil drøfte det videre
arbejde med regelforenklingerne med KL i forbindelse med forhandlingerne om
kommunernes økonomi for 2025 til maj.