FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om en opgørelse, der viser, hvor mange færre offentligt ansatte der vil være i 2035, hvis der indføres nulvækst i det offentlige mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

12. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 180 (Alm. del) af 15.

marts 2024

Spørgsmål

Vil ministeren fremsende en opgørelse, der viser, hvor mange færre offentligt an-

satte der vil være i 2035, hvis der indføres nulvækst i det offentlige og krav om 10

pct. produktivitetsforbedring i det offentlige?

Svar

De offentlige serviceudgifter består dels af løn til offentligt ansatte (ca. to tredje-

dele), og dels af køb af varer og tjenester fra den private sektor (ca. en tredjedel).

Det er som udgangspunkt op til de enkelte statslige, regionale og kommunale in-

stitutioner og beslutningstagere, hvordan de får bedst udbytte af budgetterne -

herunder fordelingen mellem offentlige lønudgifter og køb fra den private sektor

(netto). Udviklingen i den offentlige beskæftigelse frem mod 2035 vil således

blandt andet afspejle lokale behov og prioriteringer i den enkelte kommune, re-

gion og institution.

Der er dermed heller ikke en enkel sammenhæng mellem realvæksten i det offent-

lige forbrug og udviklingen i den offentlige beskæftigelse. Sammenhængen mellem

det offentlige forbrug og den offentlige beskæftigelse afhænger blandt andet af,

hvor stor en del af det offentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor

(og dermed af offentligt ansatte), og hvor stor en del, der købes fra private leve-

randører (og dermed produceres af privat ansatte).

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk

til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til

offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-

lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent

uændret over tid. I de mellemfristede fremskrivninger er der forudsat en produkti-

vitetsvækst i den private sektor, og dermed falder prisen på de varer og tjenester,

som det offentlige køber, relativt til den offentlige løn. Ved en uændret lønsums-

kvote vil det indebære en større realvækst i det offentlige varekøb, og tilsvarende

en lavere vækst i den offentlige beskæftigelse, set i forhold til væksten i det offent-

lige forbrug.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om en opgørelse, der viser, hvor mange færre offentligt ansatte der vil være i 2035, hvis der indføres nulvækst i det offentlige mv.

Side 2 af 2

Det fremgår ikke af spørgsmålet, hvad der skal lægges til grund fsva. udgiftsvirk-

ningen af produktivitetsforbedringen på 10 pct. i den offentlige sektor. I besvarel-

sen er der derfor medtaget to beregningstekniske opgørelser ved hhv. nulvækst i

det offentlige forbrug (dvs. produktivitetsforbedringen tilbageføres til den offent-

lige sektor), samt ved en offentlig forbrugsvækst svarende til en produktivitetsfor-

bedring på 10 pct. i perioden fra 2024 til 2035 (dvs. produktivitetsforbedringen

trækkes ud af den offentlige sektor).

Med udgangspunkt i beregningsforudsætningerne i Finansministeriets mellemfri-

stede fremskrivning

–

herunder med de aktuelle forudsætninger om en omtrent

uændret lønsumskvote og den relative udvikling mellem deflatoren for varekøbet i

forhold til den offentlige løn

–

samt forudsætningerne om forbrugsvæksten,

jf.

ovenfor,

skønnes det beregningsteknisk, at den offentlige beskæftigelse vil blive re-

duceret med hhv. 54.000 personer og 134.000 personer frem mod 2035,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Beregningsteknisk vækst i den offentlige beskæftigelse, 2024-2035

1.000 personer

Offentligt forbrug i 2035 er lig med det offentlige forbrug i 2024 (svarende til nulvækst,

dvs. produktivitetsforbedringen tilbageføres til den offentlige sektor)

Offentligt forbrug i 2035 udgør 90 pct. af det offentlige forbrug i 2024 (svarende til 10

pct. produktivitetsforbedring i den offentlige sektor, dvs. produktivitetsforbedringen træk-

kes ud af den offentlige sektor)

Ændring i den offent-

lige beskæftigelse

-54

-134

Anm.: Den mekaniske fremskrivning er foretaget fra 2024 til 2035 med udgangspunkt i forudsætningerne i

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. Den offentlige beskæftigelse er opgjort inkl.

orlovspersoner. Det antages, at en produktivitetsforbedring på 10 pct. svarer til en tilsvarende reduktion af

det offentlige forbrug på 10 pct.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 og egne beregninger.

Den beregningstekniske opgørelse af udviklingen i den offentlige beskæftigelse

frem mod 2035 er helt mekanisk og alene baseret på en forudsat forbrugsvækst og

beregningstekniske antagelser om en omtrent uændret lønkvote mv. Opgørelsen

tager således ikke afsæt i en samlet økonomisk plan.

Det bemærkes, at der siden den seneste mellemfristede fremskrivning i

2030-plan-

forløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023 er offentliggjort en opdateret vur-

dering af dansk økonomi og de offentlige finanser frem til 2025 i

Økonomisk Rede-

gørelse,

december 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister