FIU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 179: MFU spm. om at opdatere tabel 1 i svar på FIU alm. del - spørgsmål 141 (folketingsåret 2021-22) med den ændring, at der i stedet for en antagelse om højere fertilitet indregnes en antagelse, at fertiliteten konvergerer mod henholdsvis 1,7 og 1,5 børn pr. kvinde

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

6. maj 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 179 (Alm. del) af 14.

marts 2024 stillet efter ønske fra Mikkel Bjørn (DF)

Spørgsmål

Vil ministeren opdatere tabel 1 i svar op FIU alm. del

–

spørgsmål 141 (folketings-

året 2021-22) med den ændring, at der i stedet for en antagelse om højere fertilitet

indregnes en antagelse, at fertiliteten konvergerer mod henholdsvis 1,7 og 1,5 barn

pr. kvinde?

Svar (Revideret svar)

Rettelse: Der er i beregningerne i svaret indarbejdet en justeret uddannelsesprognose, som tager

højde for det lavere fertilitetsniveau i scenarierne. Den tilpassede uddannelsesprognose indebærer,

at der er færre unge under uddannelse og dermed lidt flere på arbejdsmarkedet end i det oprinde-

lige svar. Ændringerne vedrører kun tabellen i svaret, ikke teksten.

Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger er baseret på befolkningsprog-

noser fra Danmarks Statistik og DREAM. Det bemærkes, at der i befolknings-

prognosen for 2023 er forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk oprin-

delse vil konvergere til 1,9 på lang sigt. Fertiliteten blandt kvinder med dansk op-

rindelse har været mellem ca. 1,7 og 1,9 i perioden 1992-2021. I 2022 og 2023 har

der været et fald i fertiliteten til henholdsvis 1,55 og 1,5.

Et fertilitetsniveau på omkring 2,1 vil ifølge Danmarks Statistik indebære, at be-

folkningsstørrelsen i Danmark på langt sigt vil være uændret over tid forudsat

uændret levetidsudvikling, og ingen nettoindvandring.

Det betyder, at med et

langsigtede fertilitetsniveau på 1,7 og 1,9 vil befolkningens størrelse falde over tid,

hvis ikke dødeligheden falder og/eller der er en positiv nettoindvandring.

En lavere fertilitet vil indebære, at størrelsen på nye fødselsårgange bliver mindre i

fremskrivningen. Efterhånden vil de mindre årgange nå den fertile alder, hvilket

giver anledning til ikke blot færre i den fertile alder, men færre i den fertile alder

med en lavere fertilitet end i den nuværende fremskrivning. Derfor er virkningen

Se Danmarks Statistik, tabel FERT1

Årsagen til at fertilitetsniveau skal være over 2 for at antallet af børn på langt sigt er konstant er, at ikke alle

nyfødte når at gennemleve deres fertile alder.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Supplerende svar på spørgsmål 179: MFU spm. om at opdatere tabel 1 i svar på FIU alm. del - spørgsmål 141 (folketingsåret 2021-22) med den ændring, at der i stedet for en antagelse om højere fertilitet indregnes en antagelse, at fertiliteten konvergerer mod henholdsvis 1,7 og 1,5 børn pr. kvinde

Side 2 af 3

på antallet af 0-14-årige stigende i fremskrivningsperioden, når der anvendes et la-

vere langsigtet fertilitetsniveau,

jf. tabel 1.

Finansministeriets langfristede fremskrivninger bygger på et princip om, at det of-

fentlige forbrug følger væksten i det demografiske træk og velstandsudviklingen i

årene efter planlægningshorisonten, som aktuelt går til 2030. En lavere fertilitet

betyder i første omgang færre børn, hvilket isoleret set indebærer et lavere demo-

grafisk træk og dermed lavere offentlige forbrugsudgifter efter 2030. Det skal ses i

sammenhæng med, at færre børn og unge er forbundet med et lavere udgiftstræk

på den offentlige service til fx dagtilbud og undervisning.

I fremskrivningen vil den lavere fertilitet også betyde en faldende arbejdsstyrke i

takt med, at de mindre årgange kommer i den erhvervsaktive alder,

jf. tabel 1.

mindre arbejdsstyrke vil isoleret set medføre et lavere BNP. Det sker dog med en

betydelig forsinkelse i forhold til stigningen i antallet af børn. Det lavere BNP er

ikke nødvendigvis udtryk for lavere BNP pr. indbygger, da befolkningen samtidig

er mindre.

I forhold til virkningen på den offentlige saldo skal det bemærkes, at Danmark

med de nuværende forudsætninger er på vej ind i en periode med demografisk

modvind, hvor underskuddet på den strukturelle offentlige saldo i det beregnings-

tekniske forløb efter 2030 er større end 1 pct. af BNP i en årrække fra ca. 2035 til

ca. 2045 (den såkaldte hængekøjeudfordring). En forudsætning om en langsigtet

fertilitet på 1,7 eller 1,5 vil isoleret set mindske presset på den offentlige saldo og

dermed hængekøjeudfordringen.

Tabel 1

Virkningen på arbejdsudbud, produktivitet, BNP, den offentlige saldo samt antallet af børn ved

alternative forudsætninger for den langsigtede fertilitet, 2025-2080

2025

Aktuelle fremskrivning

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-

soner

Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-

skæftiget (1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

2.606

1.124

2.929

0,4

930

2.633

1.159

3.053

-0,5

978

2.637

1.217

3.209

-1,1

1028

2.657

1.275

3.388

-1,4

1070

2.747

1.394

3.829

-0,8

1032

2.899

1.527

4.427

1,1

1034

2.967

1.672

4.962

2,1

1104

3.048

1.822

5.553

2,5

1101

2030

2035

2040

2050

2060

2070

2080

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,7

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-

soner

Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-

skæftiget (1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

0,0

-19

0,2

-48

0,5

-77

-14

-20

0,9

-82

-50

-77

1,0

-94

-159

1,3

-139

-149

-275

1,4

-154

Side 3 af 3

Marginalvirkning ved fertilitet på 1,5

Fuldtidsbeskæftigelse, 1.000 per-

soner

Produktivitet, BNP pr. fuldtidsbe-

skæftiget (1.000 kr.)

BNP, mia. kr. (2022-niveau)

Offentlig saldo, pct. af BNP

Personer 0-14 år, 1.000 personer

0,0

-2

0,0

-49

0,5

-107

1,0

-162

-32

-44

1,8

-164

-107

-165

2,1

-190

-195

-331

2,6

-271

-305

-564

2,8

-293

Anm.: I den aktuelle fremskrivning er det forudsat, at fertiliteten blandt kvinder med dansk herkomst konvergerer

mod 1,9 på sigt, således at det aktuelle niveau for fertiliteten på 1,55 i 2022 gradvist stiger til det langsigtede

niveau på 1,9. I tabellen anføres de marginale virkninger af, at fertiliteten blandt kvinder med dansk

herkomst alternativt konvergerer mod 1,7 og 1,5 mens fertilitetsforudsætningerne blandt kvinder med anden

herkomst er uændret. I disse scenarier er det også lagt til grund, at fertiliteten gradvist vil konvergere mod

det langsigtede niveau. Virkningen på BNP afspejler den reducerede fuldtidsbeskæftigelse.

Kilde:

2030-planforløb: Grundlag for udgiftslofter 2027,

august 2023.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister