Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
9. april 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 174 (Alm. del) af 12.
marts 2024 stillet efter ønske fra Finansudvalget
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder virkningen på
BNP, arbejdsudbud og den offentlige saldo, både før og efter tilbageløb og ad-
færd, af Martin Lidegaards forslag om et såkaldt børneløfte, om ”(…) at afsætte
den nødvendige
tid til de mindste (…)” under antagelse af, at børnefamilier f.eks.
kan gå op til 7 timer ned i arbejdstid fra barnet er 1 år til barnet er 6 år? Det bedes
desuden lægges til grund, at arbejdstidsreduktionen kan lægges fleksibelt i den 5-
årige periode, så man f.eks. kan tage et par måneder fri i en sammenhængende pe-
riode svarende til den samlede mulige arbejdstidsreduktion. Der henvises til kro-
nikken ”Martin Lidegaard: Her er alternativet til at sende hele befolkningen på
deltid eller sætte hamsterhjulet
på speed og pukke på børnefamilierne” bragt på
politiken.dk den 2. januar 2024.
Svar
Det fremgår ikke af spørgsmålet eller af kronikken, hvad retten til lavere arbejds-
tid konkret indebærer, herunder om det er med fuld løn eller på en offentlig ind-
komstoverførsel.
En egentlig opgørelse af de økonomiske konsekvenser af forslaget vil
–
udover de
nærmere kriterier for retten
–
forudsætte, at der kan etableres et grundlag for at
skønne over, hvor mange der vil benytte sig af muligheden.
Det er på den baggrund ikke umiddelbart muligt at angive et skøn for de økono-
miske konsekvenser af forslaget.
Til illustration kan det dog bemærkes, at hvis alle forældre til børn mellem 1-6 år,
der arbejder 30 timer eller mere om ugen, går syv timer ned i ugentlig arbejdstid,
svarer det til en negativ beskæftigelsesvirkning på omtrent 71.000 fuldtidsperso-
ner. En sådan beskæftigelsesnedgang blandt børnefamilierne svarer til et fald i
BNP på ca. 82�½ mia. kr.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K