FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, hvad de mange administrativt ansatte, der blev hyret i forbindelse med corona-håndteringen, laver i dag, når det tilsyneladende forholder sig sådan, at den administrative oprustning, der fandt sted under corona ikke er blevet efterfulgt af tilsvarende nedskæringer i tiden efter?

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2023-24

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 78

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29.

november

Spørgsmål

Vil ministeren udspecificere, hvorledes de øgede lønudgifter og årsværk til admini-

strative stillinger i staten fordeler sig på de forskellige ressortområder fra 2017 til

2023, herunder hvad der driver stigningen i de administrative udgifter og årsværk,

foruden udgifter relateret til øget skattekontrol og Covid-19 pandemien?

Svar

Der foreligger ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af admi-

nistrative udgifter i staten, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (alm.

del) af 17. august 2020 samt spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023. En

opgørelse af administrative udgifter og ansatte er derudover forbundet med usik-

kerhed, fordi en statistisk opgørelse administrative udgifter og ansatte ikke præcist

kan tage højde for, at stillinger, der normalt ikke anses som administrative stillin-

ger, kan have arbejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt også

være ansatte i administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører administra-

tive opgaver.

Finansministeriet har i ovennævnte tidligere opgørelser anvendt en afgrænsning af

administrative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners re-

gistrering af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). Administration

forstås her som en fælles betegnelse for myndighedsopgaver (inklusive fx tilsyns-

opgaver, men eksklusive politibetjente), politisk betjening, støttefunktioner, it-op-

gaver, kommunikation, kunde-/borgersupport og ledelse. Der er således tale om

en bredere definition af administration end opgørelsen

af ’generelle fællesomkost-

ninger/generel ledelse og administration’

på finansloven eller rene opgørelser af

støttefunktioner (hr, økonomi og service/bygningsdrift), der alene omfatter de in-

terne udgifter til at drive en organisation. Disse funktioner udgør således kun en

del af den anvendte definition, mens en stor del vedrører udadrettet administra-

tion (forberedelse, udarbejdelse, implementering og løbende administration af og

opfølgning på lovgivning, regulering og tilskud mv.), som fx skatteforvaltningens

administration af skattelovgivningen samt udvikling og drift af it-systemerne til

denne administration.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 170: MFU spm. om, hvad de mange administrativt ansatte, der blev hyret i forbindelse med corona-håndteringen, laver i dag, når det tilsyneladende forholder sig sådan, at den administrative oprustning, der fandt sted under corona ikke er blevet efterfulgt af tilsvarende nedskæringer i tiden efter?

Side 2 af 5

Der er til brug for besvarelsen af nærværende spørgsmål anvendt samme opgørel-

sesmetode som ved tidligere svar, idet der til brug for dette svar er foretaget en

konsolidering af, hvilke DISCO-koder

der kategoriseres som ’administrative’.

Det bemærkes, at der uagtet konsolideringen fortsat er usikkerhed forbundet med

opgørelsen, bl.a. fordi der kan være forskellig registreringspraksis af DISCO-koder

på tværs af institutioner. Denne usikkerhed vil være større, jo mere detaljeret ni-

veau, der ses på. Opgørelsesmetoden og datagrundlaget er således behæftet med

usikkerhed og bør ses i lyset af de ovennævnte forbehold og udfordringer i for-

hold til afgrænsning af administrative funktioner mv.

Opgørelsen er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrekti-

onen for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor års-

værkene har været placeret bagud i tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der

var gældende ved udgangen af 2023. Finansministeriet har ikke adgang til en op-

gørelse af, hvilke årsværk

inden for

ministerområderne der kan henføres til øget

skattekontrol og covid-19.

Tabel 1

viser udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerom-

råder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Det samlede antal

administrativt ansatte og ledere er steget med ca. 16.200 årsværk (28 pct.) fra 2017

til 2023, herunder ca. 12.400 (20 pct.) siden 2019. Det bemærkes, at ministerierne i

perioden 2019-2021 har nedbragt udgifterne til eksterne konsulenter med 946

mio. kr. (2021-niveau), frasorteret ekstraordinære udgifter i 2021, jf. Finansudval-

gets bilag 181 (alm. del) af 10. juni 2022.

Stigningen på ca. 16.200 årsværk fra 2017 til 2023 kan især henføres til en stigning

på ca. 4.300 årsværk (57 pct.) på Skatteministeriets område, ca. 2.200 årsværk (28

pct.) på Justitsministeriets område, ca. 1.900 årsværk (50 pct.) på Forsvarsministe-

riets område og ca. 1.800 årsværk (15 pct.) på Uddannelse- og Forskningsministe-

riets område,

jf. tabel 1.

Side 3 af 5

Tabel 1

Udviklingen i administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for

ressortændringer, 2017-2023

Årsværk

Administrative årsværk og ledere

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Økonomiministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelse- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Kirkeministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skoler, Folkekirken mv.

Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-

ner

Udlånte tjenestemænd

Total

1.340

1.290

1.630

7.500

7.645

3.825

1.250

1.490

1.405

940

11.995

6.575

1.560

655

1.675

765

2.015

725

2.355

1.140

58.065

1.480

1.440

1.830

9.060

8.650

4.180

1.360

1.550

1.675

980

12.430

6.635

1.530

100

620

1.710

820

2.230

855

1.940

585

61.830

1.690

1.475

2.275

10.835

8.700

4.555

1.595

1.845

2.535

1.000

13.190

6.680

1.715

135

785

2.160

930

2.500

1.015

2.030

490

68.310

100

1.740

1.660

2.530

11.805

9.815

5.720

1.885

1.855

2.220

1.050

13.820

6.660

1.780

180

1.225

2.365

1.000

3.050

1.165

2.115

400

74.260

400

370

900

4.305

2.170

1.895

635

365

815

110

1.825

220

570

690

235

1.035

440

-240

-740

-50

16.195

36 pct.

30 pct.

29 pct.

55 pct.

57 pct.

103 pct.

28 pct.

50 pct.

51 pct.

25 pct.

58 pct.

12 pct.

15 pct.

1 pct.

14 pct.

96 pct.

87 pct.

41 pct.

31 pct.

51 pct.

61 pct.

-10 pct.

-65 pct.

28 pct.

2017

2019

2021

2023

Ændring

2017-2023

(årsværk)

Ændring

2017-2023

(pct.)

Anm.: Datagrundlaget udgøres af tal fra Statens BI-ISOLA for 4. kvartal i hvert år. ISOLA-databasen omfatter

personer, som er ansat på en statslig overenskomst. Opgørelsen af årsværk er lavet pba. løn- og

personalestatistikken i ISOLA. Opgørelsen er baseret på et standard lønbegreb, således at uregelmæssige

tillæg og over-/merarbejde udelades. Yderligere er ansatte med under 8 løntimer om ugen udeladt af

opgørelsen. I opgørelsen er der ikke taget højde for, at der i perioden kan være opgaver (og dermed årsværk),

der er omrokeret mellem staten og andre sektorer. Der er i opgørelsen afrundet til nærmeste fem årsværk.

Der anvendes Danmarks Statistiks DISCO-fagklassifikationer til at klassificere administrative årsværk i

ISOLA. Opgørelsen medtager administrative medarbejdere og alle ledere. Opgørelsen er skønsbaseret med

udgangspunkt i beskrivelserne af fagklassifikationerne. Kategorien

”Skoler, Folkekirken mv.”

inkluderer private

gymnasier og HF, landbrugsskoler, efterskoler, husholdningsskoler, de frie grundskoler, Lærerhøjskolen

Ollerup, produktionsskoler og folkekirken. Kategorien

”Ikke ministerfordelte selvejende institutioner”

inkluderer

skoler under Børne- og Undervisningsministeriet og DSB Koncern. Årsværksudviklingen for Statens Admi-

nistration, Statens IT og Bygningsstyrelsen er korrigeret på baggrund af skøn for ressortoverførte medarbej-

dere. Der er foretaget en modsatrettet korrektion for afgivende institutioner.

1) Fordelingen på ministerområder er korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Korrektionen

for ressortændringer indebærer, at der er forsøgt taget højde for, hvor årsværkene har været placeret bagud i

tid med udgangspunkt den ressortstruktur, der var gældende ved udgangen af 2023. Korrektionen for

ressortændringer er baseret på andelen af løn- og personaleomkostninger, der flytter fra ét ministerområde til

et andet i forbindelse med ressortændringer. Eksempelvis er der for Økonomiministeriet forsøgt at korrigere

for overførte medarbejdere fra Finansministeriet i forbindelse med oprettelsen af Økonoministeriet.

2) Der er korrigeret for indlånte medarbejdere i Statsministeriets departement. Rigsombudsmanden i

Grønland og Rigsombudsmanden på Færøerne er ikke medtaget i opgørelsen. En række medarbejdere i

Statsministeriet fremgår ikke af opgørelsen, da disse falder uden for standardafgrænsningerne i ISOLA. Dette

Side 4 af 5

er i omfanget op til ca. 4�½ årsværk årligt i perioden 2017-2023. Denne type af afvigelser forventes at gøre sig

gældende på flere ministerområder, men størrelsen kendes ikke.

Kilde: Økonomistyrelsen

Tabel 2

viser udviklingen i administrativt ansatte og lederes lønudgifter fordelt på

ministerområder korrigeret for ressortændringer over perioden 2017-2023. Opgø-

relsen viser en stigning i de samlede lønudgifter på ca. 11 mia. kr. (2023-niveau)

svarende til ca. 34 pct. i perioden 2017-2023.

Stigningen kan især henføres til en stigning på ca. 2,7 mia. kr. (66 pct.) på Skatte-

ministeriets område, ca. 1,6 mia. kr. (23 pct.) på Uddannelse- og Forskningsmini-

steriets område, ca. 1,5 mia. kr. (37 pct.) på Justitsministeriets område og ca. 1,3

mia. kr. (59 pct.) på Forsvarsministeriets område,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Udviklingen i lønudgifter til administrativt ansatte og ledere fordelt på ministerområder korrigeret for

ressortændringer, 2017-2023

Mio. kr. 2023-niveau

2017

2019

2021

2023

Ændring

2017-2023

(mio. kr.)

294

224

535

2.695

1.467

1.269

390

233

537

1.570

223

177

360

435

161

637

280

-62

-404

-28

11.181

Ændring

2017-2023

(pct.)

38 pct.

31 pct.

29 pct.

54 pct.

66 pct.

120 pct.

37 pct.

59 pct.

28 pct.

62 pct.

13 pct.

23 pct.

6 pct.

20 pct.

85 pct.

87 pct.

46 pct.

36 pct.

53 pct.

61 pct.

-4 pct.

-64 pct.

-66 pct.

34 pct.

Lønudgifter til administrative årsværk og ledere

Statsministeriet

Udenrigsministeriet

Finansministeriet

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Økonomiministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Beskæftigelsesministeriet

Uddannelse- og Forskningsministeriet

Børne- og Undervisningsministeriet

Kulturministeriet

Kirkeministeriet

Miljøministeriet

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi-

skeri

Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Transportministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skoler, Folkekirken mv.

Ikke ministeriefordelte selvejende institutio-

ner

Udlånte tjenestemænd

Total

942

771

991

4.091

4.011

2.132

658

848

867

574

6.866

3.851

872

415

940

450

1.196

463

1.476

633

33.240

1.057

874

1.131

5.015

4.651

2.429

744

891

1.059

607

7.374

3.976

881

406

993

491

1.340

546

1.251

324

36.226

1.177

897

1.377

6.112

4.821

2.720

872

1.056

1.487

618

7.987

4.051

996

501

1.244

560

1.484

642

1.341

274

40.431

1.236

995

1.527

6.786

5.477

3.401

1.047

1.082

1.404

650

8.436

4.074

1.050

114

775

1.376

612

1.833

743

1.414

229

44.421

Anm.: Der henvises til anmærkningerne til tabel 1. Lønudgifterne er reguleret til 2023-niveau med udgangspunkt i

reguleringsprocenten fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Opgørelsen baserer sig på løn- og

personalestatistikken i ISOLA for at skabe sammenhæng i populationerner i opgørelsen af hhv. årsværk og

Side 5 af 5

løn. Dette adskiller sig fra svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023, hvor

forhandlingsstatistikken blev anvendt.

Kilde: Økonomistyrelsen

Ca. halvdelen af stigningen i administrativt ansatte og ledere i perioden 2017-2023

kan henføres til Skatteministeriet, Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Et vel-

fungerende skattevæsen kræver i sagens natur, at der er tilstrækkeligt ansatte

–

mange af

medarbejderne i skattevæsenet er ’administrative’ i den afgrænsning, der

er anvendt her. Samtidig er der prioriteret flere midler og ansatte i politiet og an-

klagemyndigheden, kriminalforsorgen og senest domstolene. Det seneste forsvars-

forlig indeholdt et substantielt løft, og også i de kommende år vil forsvarsområdet

kræve flere ansatte.

Stigningen på skatte-, justits- og forsvarsområdet forklarer dog ikke hele udviklin-

gen siden 2017, og på

alle

områder er det relevant at se på, hvilke opgaver og an-

satte der er mest behov for.

Det er derfor en stor prioritet for regeringen at begrænse statslig administration og

bureaukrati. På finansloven for 2024 er der gennemført en generel rammereduk-

tion i staten på ca. 400 mio. kr. årligt. Men det kræver en vedvarende indsats at

ændre udviklingen. Derfor vil regeringen senere i år præsentere et flerårigt arbejds-

program for staten, som blandt andet har til formål at sikre bedre ressourceudnyt-

telse, understøtte opgavebortfald og begrænse statslig administration og bureau-

krati.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister