Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
30. maj 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 169 (alm. del) af 12.
marts 2024
Spørgsmål
Antallet af administrative årsværk og ledere i staten er vokset med ca. 12.800 i
årene 2019-2023 jf. figur 7.15 i regeringens 2030-plan
(”DK2030 –
Danmark
rustet til fremtiden”, Regeringen, 2023). Vil ministeren i denne sammenhæng
oversende en oversigt over, hvordan disse årsværk fordeler sig på
ministerområder, herunder oversende en oversigt, der viser top-20 over statslige
organisationer med størst vækst i perioden?
Svar
Der foreligger ikke en entydig eller fyldestgørende metode til afgrænsning af admi-
nistrative udgifter i staten, jf. også svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 319 (alm.
del) af 17. august 2020, spørgsmål nr. 131 (alm. del) af 28. februar 2023 samt
spørgsmål nr. 78 (alm. del) af 29. november 2023.
En opgørelse af administrative udgifter og ansatte er derudover forbundet med
usikkerhed, fordi en statistisk opgørelse administrative udgifter og ansatte ikke
præcist kan tage højde for, at stillinger, der normalt ikke anses som administrative
stillinger, kan have arbejdsopgaver af administrativ karakter. Der kan omvendt
også være ansatte i administrative stillinger, som ikke udelukkende udfører admi-
nistrative opgaver.
Finansministeriet har i ovennævnte opgørelser anvendt en afgrænsning af admini-
strative årsværk og ledere i staten på baggrund af statslige institutioners registre-
ring af medarbejderes primære arbejdsfunktion (DISCO). En sådan opgørelse
fremgik ligeledes af figur 7.15 i regeringens 2030-plan, november 2023.
Der er siden 2030-planen foretaget en konsolidering af, hvilke DISCO-koder der
kategoriseres som ’administrative’, jf. svar på
Finansudvalgets spørgsmål nr. 78
(alm. del) af 29. november 2023. Konsolideringen medfører, at stigningen i admi-
nistrative årsværk og ledere i staten fra 2019-2023 er opgjort til ca. 12.400 i stedet
for ca. 12.800, som fremgik i af figur 7.15 i regeringens 2030-plan.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk