Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2835016_0001.png
Tale
Tale til samråd d. 1. marts 2024 vedr. 2030-plan og
dagpengemodel
Det talte ord gælder.
Indledning
.
•
Tak for ordet
–
og tak til Sigurd Agersnap for de tre samrådsspørgsmål, som jeg nu vil be-
svare i den rækkefølge, de er stillet.
Besvarelse af spørgsmål E
•
I spørgsmål E henviser spørgeren til et debatindlæg fra Børsen. Afsenderne af indlægget er
økonomer og repræsentanter fra en række organisationer.
•
Og essensen af deres budskab er, at de mener, der mangler åbenhed om regeringens finanspo-
litiske planer. De nævner specifikt, at der i regeringens 2030-plan ikke fremgår en samlet over-
sigt, der forklarer sammenhængen mellem udgifter og indtægter fra de enkelte, planlagte initi-
ativer.
•
Det er korrekt, at en sådan oversigt ikke optræder i 2030-planen.
•
Og jeg kan oplyse, at en tabel med en oversigt over udgifter og indtægter
i 2030
blev over-
sendt til Folketinget samme dag, som debatindlægget udkom. Altså den 19. december 2023.
•
Samrådsspørgsmålet går så på, om jeg vil tage initiativ til at offentliggøre en sådan oversigt
år
for år.
•
Der er
for det første
ikke nogen fast form for, hvordan en mellemfristet plan skal se ud. Der har
i tidligere planer ikke fremgået en sådan oversigt, så jeg kan ikke se, hvorfor spørgeren synes,
det skulle være en selvfølge for den seneste 2030-plan.
•
For det andet,
så kan sådan en opgørelse ikke laves, når det kun er for nogle af initiativerne, vi
kender indfasningen frem mod 2030. Men det vil jeg vende tilbage til i svaret på det næste
samrådsspørgsmål.
•
Jeg kan generelt ikke genkende billedet af, at regeringen ikke har været åbne om 2030-planen.
•
Med 2030-planen fastsætter regeringen de finanspolitiske rammer, og den består derudover af
en masse konkret indhold og mange vigtige analyser.
•
Det er en ret omfattende plan, og vi har løbende svaret på de mange spørgsmål til planen, der
naturligt har været. Og vi vil også altid gerne diskutere og drøfte 2030-planen fremadrettet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. marts 2024 om transparens i regeringens økonomiske politik
Side 2 af 3
Besvarelse af spørgsmål F
•
Og lad mig så gå videre til spørgsmål F, som går på, om det skaber en dårligere debat, når re-
geringen ikke offentliggør en oversigt over indtægter og udgifter år for år?
•
Det korte svar er, at jeg synes, at vores 2030-plan giver et godt overblik over regeringens prio-
riteter. Og planen peger på en række forslag til prioriteter og finansieringsinitiativer.
•
Og lige så vigtigt, så viser 2030-planen,
hvorfor
regeringen vil prioritere, som den vil.
•
Med det samlede billede
–
altså med prioriteringer, argumenterne og analysen bag
–
kan man
danne sig sine indtryk af regeringens politik og være enig eller uenig.
•
Heldigvis har der da også været en livlig og kvalificeret debat om regeringens analyse af det
danske samfund, og den politik vi vil føre. Jeg synes, det er en forkert kritik, at regeringens
prioriteringer ikke er deklareret.
•
En meget høj prioritet for os er, at vi vil holde hånden under velfærden
–
og samtidig ud-
bygge den.
•
Samlet set prioriteter vi over 32 mia. kr. til velfærd frem mod 2030. Helt konkret afsætter vi
19 milliarder kroner i et basisløft af velfærden, fordi der er behov for flere penge i takt med, at
der lykkeligvis kommer flere børn og ældre. Og så sætter vi 12¾ milliarder kroner af til at ud-
vikle velfærden
•
Derudover vil regeringen også:
o
sætte flere penge af til den grønne omstilling
o
skabe bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd
o
investere i det danske forsvar og vores fælles sikkerhed
o
styrke iværksætteri i Danmark
o
sætte gang i en omfattende frisættelse af den offentlige sektor, hvor vi vil gøre op med
overflødig administration og fokusere på kerneopgaven
o
sikre tilstrækkelig og kompetent arbejdskraft til den offentlige velfærd, den grønne omstil-
ling og de dygtige danske virksomheder. Samlet 45.000.
•
Nogle af prioriteterne fra vores 2030-plan kender vi nu ned i detaljen. Det gælder for eksem-
pel løftet af løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd.
•
På andre områder vil regeringen løbende præsentere politiske udspil og konkrete initiativer
–
og vi inviterer løbende Folketingets partier med til drøftelser om disse udspil.
•
De konkrete prioriteter vil løbende materialisere sig i finanslove og politiske aftaler, og der-
igennem afspejle sig i de løbende bevillingslove. Nogle af dem håber jeg også, at Socialistisk
Folkeparti og andre i lokalet kan se sig selv i.
•
Det er sådan, regeringen har arbejdet indtil videre: brede aftaler på tværs af Folketinget. Vi
indgik for eksempel en historisk bred finanslov.
•
Og det er også den arbejdsmetode, vi vil blive ved med at praktisere. Dét synes jeg sådan set
er ret fordrende for en god, ordentlig og åben offentlig debat om, hvordan vi skal prioritere
danskernes penge.
 FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 165: Spm. om talepapir fra samrådet den 1. marts 2024 om transparens i regeringens økonomiske politik
Side 3 af 3
Besvarelse af spørgsmål G
•
Til slut vil jeg nu besvare spørgsmål G, som går på, om det er fordrende for den demokratiske
debat om samfundsøkonomiske beregninger i Finansministeriet, når ministeriet ikke udleverer
regnemodeller, som fx dagpengemodellen.
•
Først og fremmest: I Finansministeriet hilser vi altid konstruktiv faglig kritik og dialog vel-
kommen.
•
Også når det gælder vores regneregler, modeller og antagelser. Det er vigtigt at slå fast. Derfor
synes jeg også, det er positivt med nye analyser og indlæg, som kan være med til at kvalificere
debatten om Finansministeriets regnemodeller.
•
Af samme årsag har De Økonomiske Råd også fået opgaven med løbende at gennemse mini-
steriers regnemetoder og -modeller. Det er med til at øge både gennemsigtigheden og kvalite-
ten af de anvendte regnemetoder.
•
Spørgsmålet handler specifikt om dagpengemodellen. Der er aktuelt igangsat et arbejde med
en opdatering af dagpengemodellen. Det har beskæftigelsesministeren også orienteret beskæf-
tigelsesudvalget om i december sidste år.
•
Jeg er i den forbindelse tilfreds med at kunne melde, at når arbejdet med at opdatere modellen
er færdigt, så vil den blive offentliggjort. Dermed kan alle få adgang til modellen. Det vil altså
sige, at vi efter opdateringsarbejdet er afsluttet, vil offentliggøre samtlige af dagpengemodel-
lens ligninger og variable. Dette er et nybrud i forhold til Dagpengemodellen.
•
Og denne åbenhed gælder ikke kun Dagpengemodellen. Det er også tilfældet for det nyligt af-
sluttede arbejde med den såkaldte ”GrønREFORM-model”, som har været brugt af
Ekspert-
gruppen for en Grøn Skattereform.
•
Der vil derfor også fremadrettet være åbenhed om dagpengemodellen. I den forbindelse sy-
nes jeg det er værd at fremhæve, at modellen blev udarbejdet i forbindelse med Dagpenge-
kommissionens arbejde, der blev afsluttet i 2015. Der blev i den forbindelse udgivet omfat-
tende analyserapporter som dokumentationsmateriale.
•
Rapporterne beskriver bl.a., hvordan modellen bruges til beregninger. Og den beskriver også
de analyser, der ligger til grund for modellens beregninger.
•
Dagpengemodellen er løbende blevet opdateret. I forbindelse med større opdateringer er der
blevet fremlagt dokumentation for modellens beregninger. Det skete senest i 2021.
•
I forhold til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er jeg blevet oplyst, at medarbejdere i Finans-
ministeriet 23. oktober har deltaget i et åbent fagligt debatarrangement i forbindelse med ud-
givelse af analysen. Jeg kan også forstå, at der efterfølgende har været en konstruktiv dialog
mellem Finansministeriet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
•
Jeg kan derfor også med ro i stemmen sige, at Finansministeriet har
–
og også i fremtiden
vil
have
–
et stort fokus på, at der er åbenhed omkring de regnemetoder og -modeller, som bruges
til beregninger. Også på dagpengeområdet.
•
Det var mine svar på de tre samrådsspørgsmål
–
jeg ser frem til en god og konstruktiv debat.
•
Tak for ordet.