Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2837246_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
12. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 162 (Alm. del) af 28.
februar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af svaret på FIU alm. del
spørgsmål 148, hvori der
ikke svares på det efterspurgte, men blot henvises til foreliggende dokumentation
vedrørende dagpengemodellen oversende en fuld udskrift af (eller link til) dagpen-
gemodellens ligninger og variabelliste med forklaringer? Såfremt ministeren ikke
vil give offentlig indsigt i ligningerne m.v., ønskes en forklaring på, hvorfor der
ikke skal være en sådan offentlig indsigt.
Svar
Finansministeriet evaluerer løbende hvordan der bedst kan gives indsigt i de reg-
nemodeller, som anvendes til vurderingen af forskellige tiltag. Dagpengemodellen
er aktuelt under opdatering. Når dagpengemodellen er opdateret vil denne blive
gjort offentligt tilgængelig.
Det betyder, at det vil være muligt at se de ligninger og variable, som anvendes til
adfærdsberegninger i modellen. Det har jeg også oplyst i et åbent samråd i Finans-
udvalget, som blev afholdt d. 1. marts 2024. Som led heri vil der også blive udar-
bejdet offentligt dokumentationsmateriale med henblik på fortsat at have en ud-
førlig og lettilgængelig dokumentation for gældende regneprincipper og -modeller,
herunder dagpengemodellen.
Der er dele af modellen, som direkte bygger på individdata, mens andre bruges til
selve modelberegning. Det vil kræve en meget omfattende gennemgang af model-
len før end det er muligt - på en måde som er meningsfuld for modtageren - at
udlevere de dele af modellen, som ikke direkte bygger på individdata. Set i lyset af
at modellen er under opdatering, har vi i stedet prioriteret at få en opdateret mo-
del færdig hurtigst muligt med henblik på offentliggørelse.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 162: Spm. om en fuld udskrift af (eller link til) dagpengemodellens ligninger og variabelliste med forklaringer
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister