Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
13. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 159 (Alm. del) af 26.
februar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvilken arbejdsudbudseffekt en gratis skolemadsord-
ning for alle børn i folkeskolen
–
som bl.a. Moderaterne har foreslået
–
vil have,
og hvilket merprovenu der vil være forbundet med det øgede arbejdsudbud? Det
bedst mulige skøn for konverteringen af sparet tid til arbejdsudbud kan lægges til
grund, som det bl.a. også sker på transportområdet.
Svar
En indførelse af en gratis skolemadsordning svarer til en diskretionær forøgelse af
det offentligt forbrug. Forøgelse af offentligt forbrug, som erstatter varer, der al-
ternativt ville være en del af privatforbruget, indebærer som udgangspunkt en ind-
komsteffekt, der trækker i retning af reduceret arbejdsudbud, fordi det offentlige
forbrug øger købekraften af indkomsten. I fravær af konkret empiri om modsat-
rettede effekter på arbejdsudbuddet
–
som i det konkrete tilfælde vil være tidsbe-
sparelse
–
lægges til grund, at effekten på arbejdsudbuddet samlet set er nul,
jf.
Regneprincipper og modelanvendelse
–
dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige inve-
steringer
1
.
Finansministeriet er ikke bekendt med analyser af effekten på arbejdsud-
buddet af denne type tiltag. Der vil derfor ikke blive indregnet en effekt på ar-
bejdsudbuddet.
Det er korrekt, at der i den interne prioritering af infrastrukturprojekter beregnes
et arbejdsudbud ud fra tidsbesparelser. Dette skønnede arbejdsudbud indregnes
dog ikke direkte i Finansministeriets fremskrivninger. De beregningstekniske prin-
cipper i de langsigtede fremskrivninger tilsiger, at det offentlige forbrug (for kon-
stant demografi) og de offentlige investeringer efter planlægningshorisonten fast-
holdes relativt til velstands- eller aktivitetsniveauet i økonomien. Dermed bygger
de langsigtede forløb for arbejdsudbud og produktivitet implicit på en forudsæt-
ning om, at de offentlige servicestandarder, infrastruktur mv. omtrent skal følge
med velstandsudviklingen, hvis der ikke med tiden skal opstå negative effekter på
arbejdsudbud og produktivitet. Dette afspejler, at infrastrukturen løbende skal til-
passes og udbygges for at imødegå ændrede trafikale behov og undgå trængselsef-
fekter. Med udgangspunkt i, hvad der allerede er indlagt i de mellemfristede
1
Regneprincipper og modelanvendelse - dynamiske effekter af offentligt forbrug og offentlige investeringer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K