Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2839284_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 151 (Alm. del) af 19.
februar 2024 stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede Gini koefficient påvirkning og virkning på
de offentlige finanser, hvis pensioner tillægges et forsørgertillæg, hvis pensionisten
er forsørger af børn? Beregningen af forsørgertillæg skal tage udgangspunkt i gen-
nemsnitligt forsørgertillæg ved andre offentlige ydelser, hvor forsørgertillæg er til-
delt.
Svar
Det skal indledningsvist bemærkes, at det med Finansministeriets tilgængelige data
ikke er muligt at se, om en pensionist er forsørger af børn. Derudover er det af
spørgsmålet ikke klart, hvilke pensionister, der skal kunne modtage tillægget og
hvordan tillægget skal udformes, herunder om tillæggets størrelse skal afhænge af,
om pensionisten er enlig eller gift/samlevende og om det skal afhænge af antallet
af børn. Dertil bør det nævnes, at pensionister med børn under 18 år kan være be-
rettiget til andre forsørgelseslignende tillæg herunder fx børnetilskud og børne- og
ungeydelse, mens pensionister, som fx har plejebørn, vil modtage plejevederlag fra
kommunen.
Til besvarelsen af spørgsmålet har det således været nødvendigt at anlægge en
række antagelser om den konkrete udformning af det skitserede forsørgertillæg til
pensionister. Det er således lagt til grund, at det alene er folkepensionister, som
kan modtage tillægget. Derudover er der taget udgangspunkt i folkepensionister,
der deler adresse med minimum ét barn under 18 år, hvor barnets forældre ikke
også bor på adressen, idet det må antages, at disse børn forsørges af deres foræl-
dre og ikke af folkepensionisten. Folkepensionister, der bor sammen med egne
børn under 18 år, kan dog modtage tillægget. Såfremt folkepensionisten er gift el-
ler samlevende, kan folkepensionisten kun modtage halvdelen af tillægget, hvilket
betyder, at to folkepensionister, som er gift/samlevende samlet set vil modtage
det samme som en enlig folkepensionist. Tillægget antages at være indkomstuaf-
hængigt.
Størrelsen på tillægget er sat til 4.056 kr. pr. måned (2024-niveau), som svarer til
den merydelse kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30, får når de er forsørgere.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 151: MFU spm. om den forventede Gini koefficient påvirkning og virkning på de offentlige finanser, hvis pensioner tillægges et forsørgertillæg, hvis pensionisten er forsørger af børn
2839284_0002.png
Side 2 af 2
Tillægget er skattepligtigt. Det er lagt til grund, at pensionisten kun kan modtage
ét tillæg uafhængig af antallet af børn under 18 år på adressen.
På baggrund af ovenstående antagelser skønnes det med betydelig usikkerhed, at
såfremt der til folkepensionister udbetales et månedligt skattepligtigt forsørgertil-
læg på 4.056 kr., vil det indebære en svækkelse af den offentlige saldo med ca. 28,6
mio. kr. efter skat og tilbageløb (2024-niveau),
jf. tabel 1.
Den opgjorte virkning er
eksklusive eventuelle afledte arbejdsudbudsvirkninger, som vurderes at være be-
grænsede.
Tillægget vurderes at trække i retning af marginal lavere indkomstforskelle. Virk-
ningen på indkomstfordelingen målt ved Gini-koefficienten vurderes dog at være
omtrent neutral, når virkningen opgøres med to decimaler.
Tabel 1
Konsekvenser ved udbetaling af forsørgertillæg til folkepensionister
Forsørger tillæg på 4.056 kr. pr. måned
Mio. kr. (2024-niveau)
Umiddelbar udgift
Saldosvækkelse efter skat og tilbageløb
59,0
28,6
Pct. point
Virkningen på Gini
-0,00
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i befolkningssammensætningen i 2022.
Kilde: Egne beregninger på basis af registerdata fra Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister