Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2836712_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
11. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150 (Alm. del) af 16.
februar 2024 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Kan ministeren
i det indenrigs- og sundhedsministeren ikke kan oplyse det, jf.
svar på FIU alm. del
spørgsmål 91-93
oplyse, hvad en røgfri generation i 2030
vil indebære i form af lavere tobaksafgifter i 2030, og om regeringen har indregnet
effekten af en røgfri generation i 2030 i form af lavere afgiftsprovenu i sin 2030-
plan? I benægtende fald bedes oplyst, om ministeren mener, at man kan tage rege-
ringens mål om en røgfri generation i 2030 alvorligt, hvis regeringen ikke indreg-
ner effekterne af dette i sin 2030-plan.
Svar
Som det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 90 (Alm. del) af 14. december
2023
er det regeringens ambition at få unge til at vende ryggen til tobak og nye ni-
kotinprodukter, som er kommet i handlen de senere år. Desuden fremgår det, at
et bredt flertal i Folketinget sammen med regeringen i november 2023 indgik en
forebyggelsesplan målrettet børn og unges brug af tobak, nikotin og alkohol. Der
er i forbindelse med aftalen ikke skønnet over, hvilken virkning de konkrete tiltag
vil have af virkning på afgiftsprovenuet mv. Tiltagene handler for regeringen om
at bremse de seneste års bekymrende udvikling på området
1
.
Finansministeriets fremskrivninger foretages på nationalregnskabsbasis på den
økonomiske model ADAM. Provenuet fra afgifter på tobak, nikotin og alkohol
mv. er en delmængde af posten punktafgifter (ekskl. energiafgifter mv.). Det kan
oplyses, at provenuet fra denne post er forudsat at aftage med godt 0,05 pct. af
BNP fra 2022 til 2030, hvilket er i forlængelse af et lignende fald i årene forinden.
De mellemfristede fremskrivninger indregner effekter af besluttet politik, når der
foreligger skøn herfor. Målsætninger på forskellige områder indregnes alene i det
omfang, der er besluttet konkrete tiltag til indfrielse af målsætningerne med tilhø-
rende skøn.
1
Det bemærkes, at statens provenu fra tobaksafgifter stammer fra tobaksforbrug på tværs af generationer.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 150: Spm. om, hvad en røgfri generation i 2030 vil indebære i form af lavere tobaksafgifter i 2030 mv.
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister