FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om hvordan Liberal Alliances forslag a) Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt, b) Dimittend-dagpenge på SU-niveau, c) Halvering af dagpengeperiode, d) Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret og e) Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023 fra Liberal Alliances 2035-plan Fra tryghedsstat til ansvarssamfund, jf. side 10, forventes at påvirke indkomstuligheden frem mod 2035 mv.

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

29. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 149 (alm. del) af

15. februar 2024

Spørgsmål

Vil ministeren skønne over, hvordan Liberal Alliances forslag a)

Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt, b)

Dimittend-dagpenge på SU-niveau, c) Halvering af dagpengeperiode, d) Fjern

det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret og e) Inflationsregulering af

overførselsindkomster efter 2023 fra Liberal Alliances 2035-plan ”Fra

tryghedsstat til ansvarssamfund”, jf. side 10, forventes at påvirke

indkomstuligheden frem mod 2035 målt ved 1) Gini-koefficienten, 2)

disponibel indkomst i procent og kroner og ører, 3) antal fattige børn og 4)

antal fattige voksne?

Svar

Indledningsvis skal det bemærkes, at det på nuværende tidspunkt ikke er mu-

ligt at skønne over effekterne af forslag b) og c) vedrørende ændringer i dag-

pengesystemet, idet Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet har igang-

sat et arbejde med at opdatere Dagpengemodellen, jf. Beskæftigelsesudvalget

bilag 148 (alm. del) af 24. april 2024.

Opgørelserne i svaret vedrører således forslag a), d) og e) vedr.:



Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt

Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret

Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023

Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt

Opgørelsen af virkningen af LA’s forslag om at nedsætte alle

kontanthjælpsmodtageres sats til integrationsydelse efter første år tager

udgangspunkt i oplysninger om borgere, som er i kontanthjælpssystemet, og

den generelle befolkningssammensætning i 2019. Det skyldes, at 2019 er det

seneste år med tilgængelige, detaljerede og konsoliderede oplysninger om

modtagere af kontanthjælpsydelser.

Økonomiministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

Telefon 40 20 86 87

Mail [email protected]

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 149: Spm. om hvordan Liberal Alliances forslag a) Kontanthjælpsforslag om lavere sats efter et år og lavere satser generelt, b) Dimittend-dagpenge på SU-niveau, c) Halvering af dagpengeperiode, d) Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret og e) Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023 fra Liberal Alliances 2035-plan Fra tryghedsstat til ansvarssamfund, jf. side 10, forventes at påvirke indkomstuligheden frem mod 2035 mv.

LA’s 2035-plan blev præsenteret i april 2022, og forslaget vurderes derfor i

forhold til reglerne i det gældende kontanthjælpssystem. Det vil sige, at der i

besvarelsen ikke tages udgangspunkt i kontanthjælpssystemet, som følger af

aftalerne på kontanthjælpsområdet af d. 13. oktober 2023, der forventes at

træde i kraft i 2025.

Det er i beregningen lagt til grund, at kontant- eller uddannelseshjælpsmodta-

gere overgår til SHO-ydelsen, for personer der har modtaget kontanthjælp el-

ler uddannelseshjælp i 1 år. Hertil følger også, at borgere som overgår til SHO-

ydelsen omfattes af nye kontanthjælpslofter, fordi de overgår til en anden

ydelse. Det bemærkes, at bevillingen af særlig støtte til kontanthjælpsmodta-

gere sandsynligvis ville stige med forslaget, grundet den betydelige ydelsesned-

gang for berørte borgere. I beregningerne er der ikke indregnet ændringer i

særlig støtte, da disse beror på individuelle vurderinger. I opgørelsen er der ta-

get højde for, at der forekommer ændringer i udbetalingen af boligstøtte.

I beregningen er ikke indregnet

lavere satser generelt,

da det ikke er specifice-

ret i LA’s 2035-plan, hvad det konkret indebærer.

Fjern det 6. SU-år og gør kandidaten lånebaseret

Beregningerne af LA’s forslag om at afskaffe det 6. SU-år tager udgangspunkt i

oplysninger om personer, som er i gang med en uddannelse i 2019 og deres

brug af SU-klip i 2019.

Regeringen, LA, K og DF blev i december 2023 enige om en SU-reform af de

videregående uddannelser, som skal have virkning for studerende, der påbe-

gynder en ny videregående uddannelse fra og med sommeroptaget 2025. Re-

formen indeholder blandt andet, at SU tildeles til studiets normerede tid samt

justering af den maksimale SU-ramme til 58 SU-klip. Det er i beregningen af

LA’s forslag om at afskaffe det 6. SU-år lagt til grund, at det følger elementerne

i reformen.

Det er lagt til grund for beregningen af at gøre kandidatordningen lånebaseret,

at alle SU-klip anvendt af personer på en kandidatuddannelse omlægges til

lån. I den forbindelse bemærkes det, at SU-lån ikke indregnes i den disponible

indkomst og derfor ikke indgår ved opgørelser af indkomstforskellene målt ved

Gini-koefficienten.

Inflationsregulering af overførselsindkomster efter 2023

Beregningen af LA’s forslag om fremadrettet at regulere overførselsindkomster

med inflation frem for at følge lønudviklingen tager udgangspunkt i indkomst-

oplysninger om befolkningen i 2020.

På baggrund af de seneste skøn for fremadrettede løn- og prisstigninger

vur-

deres det, at forbrugerprisindekset vil stige med ca. 35,5 pct. fra 2023 til 2035,

Økonomisk redegørelse december 2023,

Økonomiministeriet, samt

2030-planforløb: Grund-

lag for udgiftslofter 2027,

Finansministeriet.

Side 2 af 4

og at tilpasningsprocenten (der følger lønstigningen to år tidligere) tillagt 2

pct. vil stige med ca. 51,2 pct. i samme periode. Det svarer til, at sociale pensio-

ner med inflationsreguleringen vil være 10,4 pct. lavere end med den nuvæ-

rende regulering i 2035.

Tilsvarende vil andre relevante overførselsindkomster, der reguleres med til-

pasningsprocenten tillagt 1,7 pct.

frem til 2030 og tillagt 2 pct. herefter, være

8,6 pct. lavere end med den nuværende regulering i 2035.

Skønnede virkninger af forslagene

Ministeriernes regneprincipper og sædvanlige tilgang til skøn for de forde-

lingsmæssige konsekvenser tager udgangspunkt i, at der i eksisterende syste-

mer indføres marginale ændringer. Fordelingsvirkningerne opgøres med ud-

gangspunkt i de umiddelbare virkninger og afspejler ikke de forventede ad-

færdsvirkninger.

De opgjorte fordelingsvirkninger bør derfor alene fortolkes som vejledende

skøn for de mulige fordelingsmæssige konsekvenser. Det skyldes, at forslagene

må forventes at indebære betydelige adfærdsændringer, som efter de sædvan-

lige regneprincipper ikke indregnes i de skønnede fordelingsvirkninger. Lige-

som der ikke er taget højde for alle samspilseffekter mellem de enkelte initiati-

ver på overførselsområdet.

Der er i opgørelsen af de fordelingsmæssige konsekvenser ikke foretaget en

vurdering af eventuelle fordelingsvirkninger af udmøntningen af de sparede

penge, som forslaget vil medføre.

Det vurderes, at forslagene isoleret set bidrager til at reducere de gennemsnit-

lige disponible indkomster med hhv. 0,2, 0,2 og 1,2 pct.,

jf. tabel 1.

Det bemær-

kes dog, at der er stor spredning på tværs af indkomstdeciler.

I årene frem til 2030 overføres 0,3 pct. af overførselsydelsen til en obligatorisk fradragsberetti-

get livsvarig pensionsordning.

Side 3 af 4

Tabel 1

Umiddelbar virkning på de disponible indkomster opdelt på indkomstdeciler

Inflationsregulering af

overførselsindkomster,

2023-2035

Kroner

Pct.

Initiativ

Kontanthjælpsforslag

Kroner

Pct.

SU-forslag

Kroner

Pct.

Indkomstdecil

10.

I alt

-3.000

-1.000

-200

-100

-500

-3,9

-0,9

-0,2

-0,1

0,0

-0,2

-1.700

-900

-400

-300

-200

-100

-0

-400

-2,1

-0,7

-0,3

-0,2

-0,1

0,0

-0,2

-3.600

-6.300

-7.000

-4.700

-3.200

-2.500

-1.900

-1.500

-1.200

-1.000

-3.300

-3,9

-4,2

-3,9

-2,4

-1,5

-1,1

-0,7

-0,5

-0,4

-0,2

-1,2

Anm.: Indkomstdecilerne er opgjort på baggrund af de familieækvivalerede disponible indkomster. Virkningerne er opgjort enkeltvis

og beregnet på baggrund af forskellige datagrundlag.

Baseret på oplysninger fra 2019.

Baseret på oplysninger fra 2020.

Kilde: Egne og Beskæftigelsesministeriets beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Det bemærkes, at der i Danmark ikke findes en officiel definition af fattigdom.

I stedet er den umiddelbare virkning på antal personer i lavindkomstgruppen

opgjort.

Det vurderes, at forslagene isoleret set bidrager til at øge indkomstforskellene

målt ved Gini-koefficienten med hhv. 0,22, 0,15 og 0,71 pct.-point,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Umiddelbar virkning på indkomstforskellene og antal personer i lavindkomstgruppen

Indkomstforskellene målt

ved

Gini-koefficienten

Pct.-point

Kontanthjælpsforslag

SU-forslag

Inflationsregulering af

overførselsindkom-

ster, 2023-2035

0,22

0,15

0,71

Heraf børn

i lavindkomstgruppen

Initiativ

Lavindkomstgruppen

------------------------Antal------------------------

26.000

15.500

50.000

6.000

1.100

9.300

Anm.: Se anmærkning til tabel 1.

Kilde: Egne beregninger på baggrund af lovmodellens datagrundlag.

Med venlig hilsen

Stephanie Lose

Økonomiminister

Side 4 af 4