Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2833649_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 147 (Alm. del) af 8.
februar 2024 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på det offentlige provenu før og efter tilbageløb og
adfærd af en ordning, hvor ældre over folkepensionsalderen ikke skal betale AM-
bidrag af arbejdsindkomst, som ligger under niveauet for deres personfradrag?
Svar
Blandt de godt 1 mio. personer over folkepensionsalderen har ca. 163.000 arbejds-
indkomst. Arbejdsomfanget i timer for disse svarer til knap 32.500 fuldtidsperso-
ner.
Personfradraget udgør 49.700 kr. i 2024. Spørgsmålet er tolket således, at der i
grundlaget for AM-bidraget gives et bundfradrag på 49.700 kr. til personer, der
primo indkomståret er over folkepensionsalderen. Denne fortolkning indebærer,
at også personer med en arbejdsindkomst på mere end 49.700 kr. opnår en skatte-
lempelse. Det bemærkes, at for godt halvdelen af de berørte er deres årlige ar-
bejdsindkomst over denne grænse.
Initiativet skønnes at være forbundet med et umiddelbart mindreprovenu på om-
kring 265 mio. kr., svarende til ca. 205 mio. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1 nedenfor.
Blandt de beskæftigede over folkepensionsalderen vurderes skattelempelsen at bi-
drage til en stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 40 fuldtidspersoner. Indreg-
nes den afledte virkning på de offentlige finanser af det øgede arbejdsudbud, kan
der skønnes en samlet merudgift ved lempelsen på 195 mio. kr. efter tilbageløb og
adfærd.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 147: Spm. om effekten på det offentlige provenu før og efter tilbageløb og adfærd af en ordning, hvor ældre over folkepensionsalderen ikke skal betale AM-bidrag af arbejdsindkomst, som ligger under niveauet for deres personfradrag
2833649_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af indførelse af et bundfradrag i AM-bidragsgrundlaget for personer over
folkepensionsalderen, 2024
Mindre-
Umiddelbart
Mindre-
provenu efter Arbejdsudbuds-
mindre-
provenu efter
tilbageløb og
virkning
provenu
tilbageløb
adfærd
Mio. kr.
Indførelse af bundfradrag på
49.700 kr. i AM-bidragsgrund-
laget for personer over folke-
pensionsalderen
265
205
195
Fuldtidspersoner
40
Fordelings-
virkning
målt ved Gini
Pct.-point
0,00
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i indkomstoplysninger for indkomståret 2019 fremskrevet til 2024-niveau.
Målgruppen for lempelsen er personernes alder primo indkomståret, dvs. personer der primo 2024 er 67 år
eller derover.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Lempelsen, der kan udgøre op til 3.976 kr., men som for personer med en person-
lig indkomst over personfradraget typisk vil udgøre ca. 2.477 kr., trækker i retning
af marginal højere indkomstforskelle i befolkningen. Virkningen på indkomstfor-
delingen er dog relativt beskeden. Opgjort ved Gini-koefficienten er virkningen
mindre end 0,01 pct.-point.
Det bemærkes, at der med indførelse af seniorpræmien samt afskaffelsen af ind-
tægtsregulering af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af ar-
bejdsindkomst allerede er et betydeligt økonomisk incitament til at fortsætte i be-
skæftigelse efter folkepensionsalderen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister