Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2833651_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
4. marts 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 146 (Alm. del) af 8.
februar 2024 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på det offentlige provenu før og efter tilbageløb og
adfærd af en ordning, hvor unge under 18 år ikke skal betale am-bidrag af arbejds-
indkomst, som ligger under niveauet for deres personfradrag?
Svar
Blandt de knap 1,16 mio. børn og unge under 18 år har ca. 177.000 arbejdsind-
komst. Arbejdsomfanget i timer for disse svarer til godt 19.000 fuldtidspersoner
1
.
Personfradraget udgør 49.700 kr. i 2024. Spørgsmålet er tolket således, at der i
grundlaget for AM-bidraget gives et bundfradrag på 49.700 kr. til personer, der ul-
timo indkomståret er under 18 år. Denne fortolkning indebærer, at også personer
med en arbejdsindkomst på mere end 49.700 kr. opnår en skattelempelse. Det be-
mærkes, at for godt 9 ud af 10 af de berørte er deres årlige arbejdsindkomst under
denne grænse.
Initiativet skønnes at være forbundet med et umiddelbart mindreprovenu på om-
kring 205 mio. kr., svarende til ca. 155 mio. kr. efter tilbageløb,
jf. tabel 1 nedenfor.
Blandt de beskæftigede børn og unge vurderes skattelempelsen at bidrage til en
stigning i arbejdsudbuddet svarende til ca. 200 fuldtidspersoner. Indregnes den af-
ledte virkning på de offentlige finanser (som her stort set alene består af tilbagelø-
bet fra moms og afgifter som følge af øget indkomst) af det øgede arbejdsudbud
fra timeeffekten, kan der skønnes en samlet merudgift ved lempelsen på 150 mio.
kr. efter tilbageløb og adfærd.
Andelen af de unge med arbejdsindkomst har været stigende over de senere år, fra 13,9 pct. i 2020 svarende
til 160.300 personer til 15,3 pct. i 2022 svarende til 177.300 personer. Arbejdsomfanget opgjort i fuldtidsper-
soner er steget fra 16.500 i 2019 til 19.100 i 2022.
1
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 146: Spm. om ministeren vil oplyse effekten på det offentlige provenu før og efter tilbageløb og adfærd af en ordning, hvor unge under 18 år ikke skal betale am-bidrag af arbejdsindkomst, som ligger under niveauet for deres personfradrag?
2833651_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Økonomiske konsekvenser af indførelse af et bundfradrag i AM-bidragsgrundlaget for unge under 18
år, 2024
Mindre-
Umiddelbart
Mindre-
provenu efter Arbejdsudbuds-
mindre-
provenu efter
tilbageløb og
virkning
provenu
tilbageløb
adfærd
Mio. kr.
Indførelse af bundfradrag på
49.700 kr. i AM-bidragsgrund-
laget for unge under 18 år
205
155
150
Fuldtidspersoner
200
Fordelings-
virkning
målt ved Gini
Pct.-point
-0,00
Anm.: Opgjort med udgangspunkt i indkomstoplysninger for indkomståret 2019 fremskrevet til 2024-niveau.
Målgruppen for lempelsen er personernes alder ultimo indkomståret, dvs. personer der ultimo året er 17 år
eller derunder.
Kilde: Beregninger på basis af en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen.
Det skal bemærkes, at den opgjorte arbejdsudbudsvirkning er eksklusive en sand-
synlig positiv virkning på andelen af de unge, som tilvælger et fritidsjob. Det skal
ses i lyset af, at Finansministeriet ikke har udarbejdet regneprincipper for de øko-
nomiske incitamenters betydning for de unges deltagelse på arbejdsmarkedet. Det
vurderes endvidere ikke umiddelbart muligt at overføre regneprincipperne for de
voksnes deltagelse på arbejdsmarkedet til de unge, idet de unge ikke er berettiget
til de samme overførsler ved ledighed som de voksne og idet det relevante beskæf-
tigelsesalternativ for de unge ikke er fuldtidsbeskæftigelse, men beskæftigelse i et
omfang svarende til typisk mellem 1 og 5 timer pr. uge.
Lempelsen, der kan udgøre op til 3.976 kr., men som for unge med en personlig
indkomst over personfradraget typisk vil udgøre ca. 2.477 kr., trækker i retning af
lavere indkomstforskelle i befolkningen. Virkningen på indkomstfordelingen er
dog relativt beskeden. Opgjort ved Gini-koefficienten er virkningen mindre end
0,01 pct.-point. Den opgjorte fordelingsvirkning skal ses i sammenhæng med, at
godt 98 pct. af de berørte unge er hjemmeboende, hvorfor deres indkomstsitua-
tion ikke alene afspejler egen indkomst
2
.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Grundlaget for indkomstfordelingsanalyser er traditionelt de såkaldte familieækvivalerede disponible ind-
komster, hvor husstandens samlede indkomst fordeles ligeligt for husstandens medlemmer.
2