FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvordan afgangseffekten er identificeret i Finansministeriets beregninger i dagpengemodellen

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Lovsekretariat

Christiansborg

23. februar 2024

Svar på spørgsmål S 129 af 7. februar 2024 stillet af Trine Partou

Mach (EL)

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvordan afgangseffekten er identificeret i Finansmini-

steriets beregninger i dagpengemodellen, og om Finansministeriet kan henvise til

økonomisk litteratur, hvor nøjagtig samme metode anvendes?

Svar

Dagpengemodellen blev udarbejdet som led i Dagpengekommissionens arbejde i

2015 og er dokumenteret i publikationen

Dagpengemodellen Teknisk Analyserapport

2015.

Som led i udarbejdelsen af dagpengemodellen foretog Dagpengekommissionen en

analyse, som ligger til grund for modellens adfærdsestimater. Analysen omfatter

bl.a. ændringerne i dagpengesystemet siden gennemførslen af dagpengereformen

fra 2010, som var en del af

Aftalen om genopretning af dansk økonomi

mellem den da-

værende VK-regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre af

maj 2010. Reformen indebar bl.a. en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to

år, samt en forlængelse af genoptjeningsperioden.

Som det fremgår af

Dagpengekommissionens tekniske analyserapport

benyttes ændrin-

gerne i dagpengesystemet siden 2010 som det empiriske grundlag for at fastlægge

empiriske adfærdseffekter i perioden frem mod og omkring en ydelsesændring.

Analysen bygger på en varighedsmodel. I varighedsmodeller beskrives sandsynlig-

heden for, at en person på et givet tidspunkt skifter fra en tilstand til en anden. I

Van den Berg (2001)

gennemgås forskellige typer af varighedsmodeller. Derud-

over henviser

Dagpengekommissionens tekniske analyserapport

til Falch, (2015)

, som

anvender en varighedsmodel i kontekst af en forkortelse af dagpengeperioden i

Norge i perioden 2003-2004.

I analysen identificeres adfærdsvirkningen af en ydelsesændring ved at kombinere

en modellering af afgangen fra dagpenge med en individuelt beregnet

Van den Berg, G. J. (2001). Duration models: specification, identification and multiple durations. Handbook

of econometrics (Vol. 5, pp. 3381-3460). Elsevier.

Falch, N. S. (2015). Three essays on unemployment insurance.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvordan afgangseffekten er identificeret i Finansministeriets beregninger i dagpengemodellen

Side 2 af 3

”behandlingsintensitet” for hver ledig, målt ved de (potentielle) ændringer

i den

individuelle kompensationsgrad for hver ledig.

Metoden kan ret præcist beregne, hvad incitamentsvirkningen af en ydelsesæn-

dring er for den enkelte ledige og bidrager derfor med en større grad af præcision i

opgørelsen af de økonomiske incitamenter fra en ydelsesændring, end ved tidli-

gere analysemetoder som anvendt af fx DØR (2014) og SFI (2014). I analyserne af

DØR og SFI beror identifikation på en før-efter sammenligning af en person-

gruppe, som påvirkes af ydelsesfaldet som følge af at dagpengeperioden forkortes

til 2 år med en persongruppe, som ikke påvirkes af den forkortede dagpengeperi-

ode. I analysen fra Dagpengekommissionen beror identifikation ikke kun på en

før-efter sammenligning. I stedet beror identifikation på både den variation der er

i behandlingsintensitet pba. forkortelsen af dagpengeperioden (samme variation

som før-efter sammenligningen), forskelle i behandlingsintensitet som følge af de

midlertidige initiativer igennem analyseperioden, såvel som den variation der er i

behandlingsintensiteten på tværs af individer, som ellers har sammenlignelige dag-

pengeregler. I analysen fra Dagpengekommissionen tages der i øvrigt højde for, at

individer i perioden kan have flere ledighedsforløb, og analysen er således med til-

bagelægning.

Den anvendte metode fra Dagpengekommissionen tager bl.a. højde for, at datoen

for start på dagpengeperioden ikke er fuldt ud bestemmende for den ydelsesprofil,

de ledige står overfor. Dagpengeforlængelsen for ledige, der opbrugte dagpenge-

retten i 2. halvår 2012, og de midlertidige ydelser var betinget på det tidspunkt de

ledige stod til at opbruge dagpengeretten. Det betyder, at ledige, som af forskellige

grunde holder pause i deres ledighedsforløb (fx som følge af beskæftigelse, barsel

mv.) i gruppebaserede analyser (utilsigtet) kan skifte mellem kontrol- og behand-

lingsgruppen og dermed skabe en fejlkilde i resultaterne. Med den anvendte me-

tode, som er baseret på de individuelle, forventede ydelsesprofiler ved fortsat le-

dighed, opstår dette problem ikke.

I publikationen,

Dagpengemodellen Teknisk Analyserapport

af 2015, robusthedstjekkes

identifikationsmetoden ved sammenligning med resultaterne fra analysen af DØR

(2014) og SFI (2014). Her finder Dagpengekommissionen, at et skift til identifika-

tionsmetoden i DØR ikke har afgørende betydning for reformens effektestimater,

jf. Figur 3C.2 i Teknisk Analyse (2015).

I samme publikation findes også yderligere

robusthedstjek og dokumentation på fremgangsmetoden i analysen.

Forud for Kommissionens analyse blev der på bestilling udarbejdet to litteraturop-

samlinger af eksterne forskere,

jf. Andersen et al. (2015)

samt Holmlund (2015)

. For

yderligere indsigt i baggrunden for Dagpengemodellens grundlag henvises hertil.

Med venlig hilsen

Andersen, Svarer og Vejlin (2015).

https://bm.dk/media/6096/revisedrapport20151004-pdf.pdf

Holmlund, B. (2015).

https://bm.dk/media/6657/note_holmlund_2015-pdf-pdf.pdf

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 129: Spm. om, hvordan afgangseffekten er identificeret i Finansministeriets beregninger i dagpengemodellen

Side 3 af 3

Nicolai Wammen

Finansminister