Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 128 (Alm. del) af 1.
februar 2024 stillet efter ønske fra Trine Pertou Mach
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Finansministeriet bruger tilgangseffekter i
Dagpengemodellen, der er 9-10 gange større end den økonomiske forskningslitte-
ratur tilsiger?
Svar
I analyser af adfærdseffekter ved ændrede dagpengeregler kan der skelnes mellem
såkaldte afgangs- og tilgangseffekter. Ved afgangseffekter menes de adfærdseffek-
ter, som kan tilskrives en ændret adfærd for personer på dagpenge, som i ændret
grad vil afgå fra dagpenge til beskæftigelse eller andet. Ved tilgangseffekter menes
der de adfærdseffekter, som følger af, at ændrede dagpengeregler kan påvirke inci-
tamentet til at overgå fra fx beskæftigelse til ledighed på dagpenge.
Både afgangs- og tilgangseffekter kan være af væsentlig betydning for de samlede
adfærdseffekter ved ændrede dagpengeregler. I forbindelse med Dagpengekom-
missionens arbejde i 2015 blev der udarbejdet et litteraturreview
1
, som opsumme-
rer den relevante empiriske forskning. I dette gennemgås et begrænset antal stu-
dier, som undersøger tilgangseffekter. Litteraturgennemgangen fastslår imidlertid,
at ”Der
er evidens for, at ret til ydelse øger afgangsraten fra beskæftigelse til ledighed”.
Derudover fremfører Det Økonomiske Råd i
Dansk Økonomi, forår 2022: Kapitel
IV
–
Tilgangseffekter ved ændrede dagpengeregler,
at
”[…] litteraturen indeholder en anseelig
samling af både ældre og nyere empiriske studier, der nærmest entydigt konkluderer, at tilgangen
til ledighed øges, hvis ledighedsydelsessystemet gøres mere generøst.”
I kapitlet gennemgår Det
Økonomiske Råd også en række opmærksomhedspunkter ift. den måde, som til-
gangseffekter er modelleret i Dagpengemodellen.
Det er ikke Finansministeriets opfattelse, at den økonomiske forskningslitteratur
entydigt peger i retning af, at tilgangseffekterne i den eksisterende dagpengemodel
er generelt overvurderede. Det afspejler bl.a., at størrelsen på tilgangseffekter vil
afhænge af hvilke konkrete typer af regelændringer, der betragtes. Der kan således
både være regelændringer, hvor dagpengemodellen har større effekter end dele af
1
Andersen, Svarer og Vejlin (2015).
https://bm.dk/media/6096/revisedrapport20151004-pdf.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K