Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 120 (Alm. del) af 29.
januar 2024 stillet efter ønske fra Hans Andersen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den samlede BNP-effekt og BNP-effekten per indbygger,
som følge af politiske aftaler og tiltag, som regeringen har aftalt eller gennemført,
og som har virkning på arbejdsudbuddet?
Svar
Det lægges til grund, at spørgeren ønsker effekten af tiltag ved udgangen af den
mellemfristede planlægningshorisont, dvs. i 2030, som det er vanlig praksis. Der
henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 295 (Alm. del),
hvor det fremgår, at
regeringen siden sin tiltrædelse i december 2022 har gennemført politiske aftaler
og initiativer, som samlet set øger den strukturelle beskæftigelse med ca. 24.700
fuldtidspersoner frem mod 2030,
jf. tabel 1.
Her fremgår det desuden, at tiltagene
skønnes at øge BNP med 0,9 pct. i 2030. Det svarer til ca. 25,5 mia. kr. (2024-ni-
veau)
–
eller ca. 4.200 kr. pr. indbygger i 2030. Det skal ses i sammenhæng med, at
i et forløb ekskl. de gennemførte tiltag mv. skønnes BNP pr. indbygger i 2030 at
udgøre ca. 504.000 kr. (2024-niveau),
jf. DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden,
no-
vember 2030.
Det bemærkes, at regeringen sammen med en række af Folketingets partier er ble-
vet enige om at gennemføre en SU-reform, der samlet set skønnes at øge den
strukturelle beskæftigelse med yderligere 4.300 fuldtidspersoner,
jf.
Forslag til SU-
reform på www.ufm.dk.
Regeringen har et mål om at øge den strukturelle beskæfti-
gelse i 2030 med i alt 45.000 fuldtidspersoner. Det vil samlet set øge BNP i 2030
med ca. 58 mia. kr. (2024-niveau),
jf. DK2030
–
Danmark rustet til fremtiden,
novem-
ber 2030.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K