FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan Liberal Alliances 2035-plan Fra tryghedsstat. Til ansvarssamfund skønnes at påvirke realvæksten i det offentlige forbrug frem mod 2035 opgjort i procentvis vækst og mia. kr. i 2030 og 2035

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

15. april 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 117 (Alm. del) af 24.

januar 2024

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse, hvordan Liberal Alliances 2035-plan

”Fra tryghedsstat. Til

ansvarssamfund” skønnes at påvirke realvæksten i det offentlige forbrug frem

mod 2035 opgjort i procentvis vækst og mia. kr. i 2030 og 2035? Ministeren bedes

derudover oplyse, hvordan realvæksten i det offentlige forbrug, som

følger af LA’s

2035-planen, beregningsteknisk vil påvirke den offentlige beskæftigelse i 2035.

Svar

Det bemærkes indledningsvist, at der i indeværende svar er taget afsæt i Finansmi-

nisteriets seneste mellemfristede fremskrivning

2030-planforløb: Grundlag for udgifts-

lofter 2027,

august 2023¸herunder i forhold til at opgøre den beregningstekniske

udvikling i den offentlige beskæftigelse frem mod 2035.

Det bemærkes derudover, at den offentlige forbrugsvækst i den mellemfristede

fremskrivning afspejler den højest mulige offentlige forbrugsvækst givet målet for

den strukturelle saldo og således ikke afspejler en konkret planlagt offentlig for-

brugsvækst.

Af Liberal Alliances 2035-plan fremgår en lang række initiativer samt finansie-

ringsforslag med betydning for de offentlige finanser, herunder betydelige skatte-

lettelser, reduktion af det offentlige forbrug, investeringer, tilskud mv. De forslag,

der indgår i Liberal Alliances 2035-plan, vil samlet set indebære betydelige ændrin-

ger af strukturerne i dansk økonomi, herunder i relation til beskatning, arbejds-

marked og tilbagetrækning, indkomstforskelle og størrelsen af den offentlige sek-

tor set ift. den private.

Finansministeriet har i svaret, i det omfang det har været muligt, vurderet de indi-

viduelle tiltag, der skønnes at have en betydning for det reale offentlige forbrug.

Det betyder, at det alene er de individuelle tiltag, der vurderes at have karakter af

offentligt forbrug i nationalregnskabsmæssig forstand, der er vurderet. Liberal Al-

liances 2035-plan indeholder ikke et saldomål i 2035, og det er derfor ikke muligt

at foretage en samlet vurdering af planen og dermed opgøre betydningen for den

højest mulige offentlige forbrugsvækst (det finanspolitiske råderum). En række

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 117: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan Liberal Alliances 2035-plan Fra tryghedsstat. Til ansvarssamfund skønnes at påvirke realvæksten i det offentlige forbrug frem mod 2035 opgjort i procentvis vækst og mia. kr. i 2030 og 2035

Side 2 af 3

tiltag i LA’s 2035-plan

indenfor skat, afgifter, indkomstoverførsler og øvrige ud-

gifter samt finansiering vurderes derfor ikke.

Finansministeriet har vurderet de udgiftsmæssige konsekvenser og opgjort netto-

effekten af de enkelte tiltag. Overskuddet opgjort i planen indgår derfor heller

ikke i vurderingen. Det betyder endvidere, at der

ikke

er taget højde for afledte ef-

fekter, samt krydseffekter mellem de forskellige initiativer mv.

Finansministeriet har på det foreliggende grundlag vurderet, at ti tiltag fra Liberal

Alliances 2035-plan vil påvirke det offentlige forbrug,

jf. boks 1.

For de fleste af til-

tagene gælder det, at der ikke foreligger en nærmere beskrivelse af udmøntningen

heraf. Vurderingerne af de forskellige tiltag er derfor baseret på en række antagel-

ser og forbehold,

jf. bilag 1,

og skal derfor ses som grove skøn, snarere end egent-

lige estimater. For enkelte af initiativerne har det ikke været muligt at angive et

konkret estimat.

Boks 1

Tiltag fra LA’s 2035-plan,

der vurderes at have påvirkning på det offentlige forbrug

10)

Demografisk træk på offentlige finanser

Løft af dansk forsvar til 2 pct.

Omfat fertilitetsbehandling i det udvidede frie sygehusvalg

Fritvalgspulje på 1,3 mia. kr., som skal målrettes frit valg fra dag 1

Opgør med strafferabatter for alvorlige forbrydelser

Skatteyderbetalt tandlæge til kronikere

10 pct. produktivitetsforbedring i det offentlige

Rul Mette Frederiksens stigninger i det offentlige forbrug tilbage udover det demografiske træk

Afskaf seniorjobordningen

Beløbsordningen sænkes til mindste overenskomstmæssige løn

Der indgår ingen profiler for indfasning af tiltagene i Liberal Alliances 2035-plan,

men alene en beregnet provenueffekt i 2035. Det har derfor ikke været muligt at

vurdere effekterne på det offentlige forbrug i 2030. Det antages, at tiltagene er

fuldt ud implementeret i 2035. Alle tiltag vurderes i forhold til niveauet i 2024.

Samlet set vurderes det offentlige forbrug isoleret set at falde med 29,4 mia. kr. i

2035, svarende til et fald på 4,8 pct. ift. det skønnede offentlige forbrug i 2024 i

Finansministeriets mellemfristede fremskrivning fra august 2023,

jf. bilag 1.

Det

svarer til en gennemsnitlig årlig vækstrate på -0,4 pct. (opgjort ved inputmetoden).

I Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger lægges det beregningsteknisk

til grund, at der i den offentlige produktion er et fast forhold mellem udgifterne til

offentlig beskæftigelse og offentligt varekøb. Det betyder, at andelen af det offent-

lige forbrug, der benyttes til aflønning af ansatte (lønsumskvoten), er omtrent

uændret over tid. I fremskrivningerne er der forudsat en produktivitetsvækst i den

private sektor, og dermed falder prisen på de varer og tjenester, som det offentlige

køber, relativt til den offentlige løn. Ved en omtrent uændret lønsumskvote vil det

indebære en større realvækst i varekøbet og tilsvarende en lavere vækst i den of-

fentlige beskæftigelse set i forhold til væksten i det offentlige forbrug. Der skal

Side 3 af 3

således en vis offentlig forbrugsvækst til hvert år for at fastholde en uændret of-

fentlig beskæftigelse over tid.

En offentlig realvækst på -4,8 pct. fra 2024-2035 vurderes beregningsteknisk at

medføre omkring 92.000 færre beskæftigede i den offentlige sektor i 2035 ift.

2024.

Det skal dog understreges, at det som udgangspunkt er op til de enkelte statslige,

regionale og kommunale institutioner og beslutningstagere, hvordan de får størst

muligt udbytte af budgetterne

–

herunder fordelingen på offentlige lønudgifter og

køb fra den private sektor (netto). Udviklingen i den offentlige beskæftigelse vil

således blandt andet afspejle lokale behov og prioriteringer i den enkelte kom-

mune, region og institution. Det betyder, at der ikke er en enkel sammenhæng

mellem realvæksten i det offentlige forbrug og udviklingen i den offentlige be-

skæftigelse. Sammenhængen afhænger blandt andet af, hvor stor en del af det of-

fentlige forbrug, der produceres i den offentlige sektor (og dermed af offentligt

ansatte), og hvor stor en del, der købes fra private leverandører (og dermed pro-

duceres af privat ansatte).

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister