Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
7. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 115 (Alm. del) af 23.
januar 2024 stillet efter ønske fra Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Spørgsmål
Vil ministeren i forlængelse af det foreløbige svar på FIU alm. del
–
spørgsmål 46
redegøre for, om Finansministeriet har et økonomistyringssystem eller lignende,
hvor ministeriet løbende kan følge udgifterne i de enkelte ressortministerier? I
benægtende fald bedes oplyst, om ministeren vil tage initiativ til, at der oprettes et
sådant system.
Svar
Finansministeriet administrerer regnskabs- og budgetsystemer, som giver mulig-
hed for at følge ministeriernes forbrug af bevillinger i forbindelse med de løbende
budgetopfølgninger. Budgetopfølgningerne danner samtidig grundlag for de for-
udgående udgiftskontroller i medfør af budgetloven.
Systemerne understøtter ikke en direkte monitorering af de løbende udgifter til
specifikke projekter. Det skyldes blandt andet, at projektudgifter som regel ikke
budgetteres særskilt på finansloven, men afholdes inden for rammebevillinger eller
på tværs af forskellige konti.
Finansministeriet får dog på anden vis løbende kendskab til nye projekter eller æn-
dringer til igangsatte projekter, herunder særligt i forbindelse med behandling af
aktstykker til Finansudvalget.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K