Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt
2819598_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
5. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 112 (Alm. del) af 22.
januar 2024 stillet efter ønske fra Christina Olumeko (ALT)
Spørgsmål
Hvorfor mener ministeren, at Finansudvalget først kan modtage det efterspurgte
overblik over regeringsreserven, når tillægsbevillingslovforslaget fremsættes, jf.
svar på FIU alm. del - spørgsmål 102? I forlængelse heraf bedes oplyst, om det
skal tages som udtryk for, at Finansministeriet ikke løbende har kendskab til ud-
viklingen på regeringsreserven, men først får dette i forbindelse med at tillægsbe-
villingslovforslaget fremsættes.
Svar
Jævnfør den foreløbige besvarelse af spørgsmål nr. 102, er bevillingsoverførsler til
og fra regeringsreserven i 2023 allerede forelagt i form af aktstykker, hvorfor Fi-
nansudvalget løbende har godkendt dispositionerne til og fra regeringsreserven.
Finansudvalget, Finansministeriet mfl. har således løbende kunnet holde overblik
over dispositionerne i 2023. Vedtagne aktstykker offentliggøres på både Folketin-
gets og Økonomistyrelsens hjemmeside
Et samlet og formaliseret overblik over disse overførsler forelægges samlet for
Folketinget med forslag til lov om tillægsbevilling for 2023, der blev fremsat 31.
januar 2024.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K