FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om de samlede udgifter efter tilbageløb, hvis man udligner uddannelsesudgifter per barn med forældres uddannelseslængde, så alle børn uanset forældres uddannelsesniveau fremover vil få tildelt offentlige midler som svarer til de midler, børn af forældre med lange videregående uddannelser i dag får

Finansudvalget 2023-24
FIU Alm.del
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

21. marts 2024

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 106 (Alm. del) af 21.

december 2023 stillet efter ønske fra Finansudvalget

Spørgsmål

Vil ministeren oplyse de samlede udgifter efter tilbageløb, hvis man udligner ud-

dannelsesudgifter per barn med forældres uddannelseslængde, så alle børn uanset

forældres uddannelsesniveau fremover vil få tildelt offentlige midler som svarer til

de midler, børn af forældre med lange videregående uddannelser i dag får? Det

kunne f.eks. være gennem flere tidlige indsatser i dagtilbud med mange børn af

forældre med lav uddannelsesgrad. Der skal for besvarelsen tages udgangspunkt i

figur 2 (a) i artiklen »Social arv og offentlige udgifter til uddannelse«, Samfunds-

økonomen nr. 2/2023.

Svar

Der henvises i spørgsmålet til, at besvarelsen skal tage udgangspunkt i figur 2 (a) i

artiklen »Social arv og offentlige udgifter til uddannelse«, Samfundsøkonomen nr.

2/2023. Denne figur viser, hvor meget de gennemsnitlige uddannelsesudgifter

(baseret på data om offentlige udgifter til forskellige uddannelsestrin) samt gen-

nemsnitlige udgifter til SU

ændrer

sig, når forældres uddannelseslængde

stiger med ét

år

for fødselsårgange fra 1969 til 1989. Den bruges i artiklen til at vise, at største-

delen af den

”stigende

ulighed” i uddannelsesudgifter og SU over tid kan tilskrives

større forskelle i fordeling af udgifter til videregående uddannelser og SU.

Denne opgørelsesmetode, der anvender regressionsanalyse, kan dog ikke umiddel-

bart anvendes som grundlag for at besvare spørgsmål om udligning af uddannel-

sesudgifter og SU mellem børn af forældre med lange videregående uddannelser

og andre børn. Til besvarelsen er der derfor i stedet taget udgangspunkt i en opgø-

relse af en årgangs individuelle uddannelsesudgifter samt udgifter til SU, fordelt

efter forældrenes uddannelsesbaggrund.

Det skal bemærkes, at der knytter sig visse udfordringer til en sådan opgørelse,

herunder, at det ikke er muligt at individualisere samtlige uddannelsesudgifter,

hvilket særligt gør sig gældende for udgifter forbundet med dagtilbud og grund-

skolen (fx specialtilbud og særlige indsatser). Beregningerne tager derfor udgangs-

punkt i udgifter afholdt på ungdomsuddannelserne og de videregående

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K

FIU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om de samlede udgifter efter tilbageløb, hvis man udligner uddannelsesudgifter per barn med forældres uddannelseslængde, så alle børn uanset forældres uddannelsesniveau fremover vil få tildelt offentlige midler som svarer til de midler, børn af forældre med lange videregående uddannelser i dag får

Side 2 af 3

uddannelser, mens udgifter til dagtilbud, grundskolen mv. er udeladt. Såfremt der i

dag er forskel i fordelingen af fx tidlige indsatser til børn af forældre med forskel-

lige uddannelsesniveauer, tager besvarelsen således ikke højde for dette.

De offentlige udgifter til uddannelse er i besvarelsen opgjort som undervisnings-

udgifter indtil personen fylder 30 år. De offentlige udgifter relateret til de unges

undervisning er opgjort vha. enhedsudgifter på ungdomsuddannelserne og udgif-

ter til studenterårsværk (STÅ), svarende til et års normeret studietid på de videre-

gående uddannelser. Udgifterne er beregnet på baggrund af tilskud- og aktivitetstal

fra FL24. Der anvendes samlede uddannelsestilskud, hvilket bl.a. inkluderer un-

dervisning- og bygningstaxametertilskud på ungdomsuddannelserne og grund- og

aktivitetstilskud på de videregående uddannelser. I tråd med opgørelsen i ”Sam-

fundsøkonomen” inkluderes herudover også

SU-udbetalinger (inkl. tillæg, men

ekskl. SU-lån).

Udgifterne er opgjort hhv. i årlig gennemsnitlig udgift samt på månedsniveau. En

månedsopgørelse vil ikke altid være retvisende, men indgår som skøn for uddan-

nelsesudgifter i de tilfælde, hvor uddannelsen ikke færdiggøres. Hvis en stude-

rende eksempelvis er indskrevet seks måneder på sygeplejestudiet og afbryder ud-

dannelsen, så er det lagt til grund, at der medregnes STÅ-udgifter for den andel af

studieåret, hvor den studerende er indskrevet. Dette afviger fra metoden anvendt i

artiklen fra

”Samfundsøkonomen”,

hvori det er antaget, at alle uddannelser er af-

sluttet på normeret tid og at alle

følger den ’lige’ vej uden studieskift og lignende.

Dog er der til opgørelserne i svaret korrigeret for, at studietiden, der tilskrives de

årlige enhedsudgifter, ikke kan overstige den skønnede normerede studietid, da

uddannelsesinstitutionerne ikke kompenseres, hvis elever eller studerende er læn-

gere tid om at færdiggøre deres uddannelse. En kandidatstuderende kan således i

opgørelsen maksimalt have uddannelsesudgifter svarende til 2 års studietid, men

kan have modtaget mere end 2 års SU, hvis personen har været berettiget hertil.

Til besvarelsen er således foretaget flere væsentlige antagelser, der gør beregnin-

gen usikker. Eksempelvis antages det som nævnt, at udgifterne kan opdeles på

månedsbasis. Hvis elever afbryder en ungdomsuddannelse efter 6 måneder, så vil

institutionerne i mange tilfælde enten allerede have afholdt en større del af udgif-

terne til denne elev, eller have faste omkostninger (klasselokale, løn til undervisere

mv.), som ikke ændres af, at eleven er stoppet på uddannelsen. Modsat vil der i

nogle tilfælde være studerende på de videregående uddannelser, som har afbrudt

uddannelsen inden de har bestået det nødvendige antal ECTS for at institutio-

nerne modtager taxametertilskud. Det er derfor også antaget, at studietid og

ECTS følges ad.

Det er lagt til grund, at der med ”børn

af forældre med lange videregående uddan-

nelser”

refereres til børn, hvor begge forældre

har fuldført en lang videregående

uddannelse.

Side 3 af 3

Med antagelserne beskrevet ovenfor opgøres de gennemsnitlige uddannelsesudgif-

ter og SU at være 927.000 kr. for de børn, hvor

begge

forældre har lange videregå-

ende uddannelser,

jf. tabel 1.

For de resterende børn fra årgangen opgøres de gen-

nemsnitlige uddannelsesudgifter og SU til 748.000 kr. Dermed skønnes det bereg-

ningsteknisk at være forbundet med merudgifter for omkring 9,4 mia. kr., hvis ud-

gifterne til ungdoms- og videregående uddannelse udlignes, så alle børn fra årgang

1992 i gennemsnit opnår samme niveau af uddannelsesudgifter som børn af foræl-

dre, der begge har lange videregående uddannelser,

jf. tabel 1.

Opgørelsen skal dels

ses i lyset af, at børn af forældre med lange videregående uddannelser i højere grad

end andre børn selv opnår lange videregående uddannelser og dels, at fordelingen

af uddannelsesudgifter kun viser en andel af den samlede fordeling af offentlige

udgifter på tværs af børn med forskellige forældrebaggrunde.

Tabel 1

Udgifter relateret til

’udligning’

af uddannelsesudgifter samt SU til samme niveau som børn af

forældre med lange videregående uddannelser, efter skat og tilbageløb (SU), 2024-PL

Børn af forældre,

hvor begge har LVU

Andre børn

Samlede udgifter til

udligning, mia. kr.

Gennemsnitlig uddannelsesudgift samt SU, kr.

Udgifter forbundet med ungdoms-

uddannelser og videregående ud-

dannelser

927.000

748.000

9,4

Anm.: Beregningerne tager udgangspunkt i børn fra årgang 1992, der således fylder 30 år i 2022. Eventuelle uddan-

nelsesudgifter efter det fyldte 30. år indgår ikke. Der medtælles både afsluttede og ikke-afsluttede uddannel-

ser. Der indgår ca. 53.000 personer i populationen, som er afgrænset til personer født i Danmark eller som er

indvandret inden de starter i grundskolen. Forældre kategoriseres efter deres højest fuldførte uddannelse i år

1995. Blandt de 53.000 personer er der 1.200, hvor begge forældre har en lang videregående uddannelse

(LVU, inkl. Ph.D). Udgifter til SU er indregnet med værdien efter skat og tilbageløb.

Andre børn

refererer til den gruppe af børn, hvor begge forældre

ikke

har en LVU. Den inkluderer dermed

både børn af forældre, hvor begge fx har en grundskoleuddannelse, eller hvor én forælder har en LVU.

Kilde: Egne beregninger pba. Lovmodellen og FL24

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister