Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
22. februar 2024
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 21.
december 2023 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oversende en opgørelse over, hvor meget skatter og afgifter netto
er blevet hævet/sænket i hver folketingsperiode fra 2001 og frem? Regeringens af-
talte skatteinitiativer ønskes medtaget på linje med tidligere regeringers gennem-
førte initiativer. Skatteprovenuet bedes opgjort i både umiddelbart varigt provenu
og varigt provenu efter tilbageløb og adfærd.
Svar
Der er spurgt til en samlet opgørelse over ændringer i skatter og afgifter i hver fol-
ketingsperiode fra 2001 og frem. I opgørelsen er der taget udgangspunkt i ved-
tagne love på skatte- og afgiftsområdet fordelt på lovsamlinger. Initiativerne er
inddelt efter vedtagelse. Der er opregnet til 2024-niveau med vækst i BNP.
I
tabel 1
fremgår en oversigt over nettoeffekten af skatteinitiativer i hver folke-
tingsperiode siden 2001. I
tabellerne 2-24
fremgår effekterne af alle identificerede,
vedtagne skatte- og afgiftsinitiativer fra lovsamlinger i perioden 2001-2024. For
seneste lovsamling inkluderes vedtagne initiativer, til og med 21. december 2023,
hvor indeværende spørgsmål er stillet. Provenuvirkninger er opregnet til 2024-ni-
veau.
Ved lovsamlingen 2014-2015 er der lovforslag, der indgår i forskellige folketings-
perioder. Derfor kan nettoeffekt fra lovsamlinger ikke summeres til nettoeffekt i
folketingsperioder.
Det bemærkes, at en række lovforslag, herunder særligt i lovsamlingerne i perio-
den 2001 til 2011, alene indeholder umiddelbare provenuvirkninger, hvorfor virk-
ningen efter tilbageløb og adfærd
er angivet med ”-” for disse.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K