Færøudvalget 2023-24
FÆU Alm.del
Offentligt
2779261_0001.png
Ministeren
Færøudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Færøudvalget har den 6. oktober 2023 stillet følgende spørgsmål nr. 1 (alm. del)
efter ønske fra Sjúrður Skaale (JF) til udlændinge- og integrationsministeren, som
hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Religionsfriheden i Danmark har traditionelt udfoldet sig meget frit med kun få lov-
givningsmæssige begrænsninger. De seneste ti år har lovgivningen dog båret præg
af, at religionsfriheden i stigende grad begrænses ved lovindgreb. Et resultat af
disse begrænsninger er, at den engelske sognepræst i den katolske kirke på Færø-
erne efter tre år nu måtte forlade Færøerne, fordi det blev praktisk umuligt at drive
sit virke som udenlandsk præst på Færøerne under forkynderloven fra 2016. Ifølge
Grundlovens § 67 og den europæiske menneskerettighedskonvention artikel 9 har
enhver ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som de ønsker, så længe
intet læres eller foretages, som forbryder sig imod sædeligheden eller den offent-
lige orden. Ifølge en artikel på »The Pillar« fra den 1. september i år med overskrif-
ten »Red tape deprives Faroe Islands of resident Catholic priest« er der lige over
300 registrerede katolikker på Færøerne, og cirka 95 af dem plejede at deltage i
messerne. Det lader dog til, at forkynderloven har forårsaget, at disse mennesker
har fået kraftigt forringet muligheden at forene sig i samfund for at dyrke Gud, som
de ønsker. Ifølge den katolske præst har den danske lovgivning om udenlandske
religiøse forkyndere begrænset religionsfriheden på Færøerne. Er ministeren enig
i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden?
https://www.pillarcatholic.com/p/red-tape-deprives-faroe-islands-of
Svar:
Jeg kan forstå, at spørgsmålet udspringer af en konkret episode, hvor en engelsk
præst har forladt Færøerne, fordi han følte sig mistænkeliggjort, og fordi han har
oplevet vanskeligheder ved at rejse til og fra Færøerne uden at planlægge det flere
måneder forud.
Jeg kan oplyse, at jeg i slutningen af oktober mødtes med det færøske landsstyre-
medlem for justitsanliggender, Bjarni Kárason Petersen, hvor vi drøftede regel-
grundlaget for opholdstilladelser til religiøse forkyndere på Færøerne. Der vil som
Side
1/4
10. november 2023
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Værdier og Medborgerskab
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2023 - 15681
2487582
FÆU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden
2779261_0002.png
opfølgning herpå være dialog på embedsmandsniveau, hvor der bl.a. vil være mu-
lighed for at komme med eventuelle ønsker om ændringer fra færøsk side.
For så vidt angår spørgsmålet i øvrigt, har jeg
lagt til grund, at der med ”forkynder-
loven” henvises til den ændring af udlændingeloven, der trådte i kraft den 1. januar
2017 (lov nr. 1743 af 27. december 2016 om ændring af udlændingeloven).
Ved lovændringen blev der indført en offentlig, national sanktionsliste over uden-
landske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse, hvis hensynet
til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her
i landet, jf. udlændingelovens § 29 c.
Udlændingelovens § 29 c finder ikke anvendelse på Færøerne, og det er således en
misforståelse, at denne bestemmelse har materiel betydning for en ansøgning om
opholdstilladelse som religiøs forkynder m.fl. på Færøerne.
Ansøgninger om opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder m.fl. be-
handles efter § 9, stk. 2, nr. 4, i anordning nr. 182 af 22. marts 2001 om ikrafttræden
for Færøerne af udlændingeloven (herefter anordningen), og der kan efter anord-
ningens § 10 gives afslag på opholdstilladelse, hvis udlændingen anses for en fare
for statens sikkerhed, eller udlændingen anses for at være en trussel mod den of-
fentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Som følge af den skærpede opmærksomhed på eventuelle problematiske forkyn-
dere generelt undersøger Udlændingestyrelsen, om en udlænding, der søger om
opholdstilladelse på Færøerne som religiøs forkynder m.fl., i sit virke udviser eller
har udvist en adfærd i ytringer og/eller handlinger, som udgør en trussel mod den
offentlige orden, og dermed ikke bør have opholdstilladelse. Denne praksis bety-
der, at Udlændingestyrelsen har mulighed for tilføre en sag yderligere oplysninger,
og dermed kan foretage en mere grundig vurdering af, om en udlænding, der søger
om opholdstilladelse som religiøs forkynder m.fl. på Færøerne, kan være omfattet
af udelukkelsesgrundene i anordningens § 10.
I forhold til den del af spørgsmålet, der vedrører, hvorvidt udlændingelovens § 29
c begrænser religionsfriheden, vil jeg henvise til, at der i lovforslaget, der indførte
den pågældende bestemmelse, er foretaget en vurdering af forholdet til grundlo-
vens § 67 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 9.
Om forholdet til grundlovens § 67 fremgår bl.a. følgende:
”Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgivningsmagten er
indrømmet en adgang til at fastsætte de rammer for religionsfriheden, som
hensynet til sædeligheden eller den offentlige orden tilsiger.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennemføre lovgivning, der
berører gudsdyrkelse, når lovgivningen ikke har til hensigt at modvirke den be-
Side
2/4
FÆU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden
2779261_0003.png
rørte gudsdyrkelse, men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til be-
skyttelse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgivningsmagten må i
den forbindelse antages at være overladt et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen
m.fl., a.st., side 408 f. Grundlovens § 67 indebærer derimod, at statsmagten er
afskåret fra at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse
samfund, hvis denne indgriben
alene
er begrundet i en afstandtagen fra
den pågældende trosretning som sådan.
Formålet med lovforslaget er at imødegå adfærd, der undergraver danske love
og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, ved at indføre nationale
lister med navngivne omrejsende udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som
kan udelukkes fra at indrejse, fordi hensynet til den offentlige orden i Danmark
tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Lovforslaget vareta-
ger således hensynet til at beskytte den offentlige orden og kan derfor gennem-
føres inden for rammerne af grundlovens § 67.
1
Om forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions art. 9 fremgår
bl.a. følgende:
”Efter EMRK artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tænke frit og til samvittigheds-
og religionsfrihed. Denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt
frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve
sin religion eller tro gennem gudstjeneste, undervisning, andagt og overhol-
delse af religiøse skikke.
Retten til at udøve sin religion eller tro kan efter EMRK artikel 9, stk. 2, under-
kastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i
et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at beskytte
den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres
rettigheder og friheder.
Det vil efter Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse udgøre
et indgreb i religionsfriheden efter EMRK artikel 9, stk. 1, hvis en person nægtes
indrejse på grund af adfærd, der ses i sammenhæng med udlændingens virke
som religiøs forkynder mv.
Ministeriet finder imidlertid, at et sådant indgreb vil kunne retfærdiggøres i
medfør af EMRK artikel 9, stk. 2. Der vil således med dette lovforslag blive skabt
hjemmel for indgrebet, som vil være nødvendigt i et demokratisk samfund (pro-
portionalt) af hensyn til at beskytte den offentlige orden og andres rettigheder
og friheder.
2
1
2
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, side 31.
Folketingstidende 2016-17, tillæg A, side 33.
3/4
Side
FÆU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om ministeren enig i, at forkynderloven begrænser religionsfriheden
Jeg finder på den baggrund ikke, at reglerne om den nationale sanktionsliste, der
har til formål at begrænse muligheden for, at hadprædikanter kan indrejse i Dan-
mark for at undergrave vores demokrati og grundlæggende menneskerettigheder,
udgør en problematisk indskrænkning af religionsfriheden.
Kaare Dybvad Bek
/
Jesper Kraft
Side
4/4