Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2885118_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Folketingets Europaudvalg har den 10. juni 2024 stillet følgende spørgs-
mål nr. 90 (Alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 90:
På europaudvalgsmødet den 7. juni 2024 blev punktet om styrkelse af
EU’s beredskab og kriserespons på rådsmødet (retlige og indre anliggen-
der) den 13.-14. juni 2024 drøftet. Idet ministeren desværre ikke havde
mulighed for at deltage i mødet, og da den vikarierende minister (justits-
ministeren) henviste til ressortministeren for nærmere svar
om sagen, bedes ministeren
- uddybe, hvad der mere præcist ligger i ambitionen om at styrke
tværgående krisestyring
- uddybe, hvad det betyder, at en gruppe medlemsstater ønsker
tættere samarbejde på EU-niveau om beredskab, krisestyring og
civilbeskyttelse
–
hvad skal det tættere samarbejde i givet fald
omhandle, og er der tale om et flertal eller mindretal af medlems-
stater
- redegøre for, hvordan disse ambitioner på EU-niveau spiller sam-
men med beredskabsdrøftelserne i Danmark.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
20. juni 2024
TNIK
2024/005867
819633
Ingen
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
E-mail: [email protected]
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Svar:
Ambitionen om at styrke
EU’s
tværgående samarbejde på beredskabs-
og krisestyringsområdet består i at sikre, at der på EU-niveau bliver ar-
bejdet sammen på tværs af sektorer, når konsekvenserne af en krise
skal forebygges og håndteres. Forebyggelse af og beskyttelse mod ka-
tastrofer er et nationalt ansvar i EU, og det er derfor medlemsstaterne
selv, der bestemmer, hvordan de indretter sig på området. EU kan imid-
lertid spille en rolle, særligt i koordination af håndtering af kriser, der går
på tværs af landegrænser og sektorer, herunder ved indsættelse af ind-
satshold og kapaciteter.
Med udviklingen i risiko- og trusselsbilledet er der de senere år kommet
øget
fokus på EU’s evne til at forebygge, opbygge beredskab samt sikre
effektiv indsats i forhold til natur- og menneskeskabte katastrofer i og
udenfor EU, i rammen af EU’s civilbeskyttelsesmekanisme
(UCPM) og
med støtte fra
EU’s
center for krisekoordination (ERCC). Civilbeskyttel-
sesmekanismen har henover de seneste 20 år bidraget til at håndtere
Side 1 af 2
 EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 90: Spm. om styrkelse af EU's beredskab og kriserespons
konsekvenserne af kriser verden over, men i de seneste år er der sket
en markant vækst i aktiveringer af mekanismen, særligt som følge af
COVID-19, klimaforandringer og krigen i Ukraine. Naturskabte katastro-
fer udgør fortsat en betydelig og stigende risiko, men nye hændelsesty-
per
–
ofte med tværsektorielle årsager og implikationer
–
presser sig på
og kan resultere i kriser, hvad enten det drejer sig om sundhed, migra-
tion eller sikkerhedspolitik.
I lyset heraf ses der behov for en bredere tilgang til beredskab og krise-
styring i EU, der omfatter alle risici og trusler samt inddrager hele sam-
fundet. En sådan tilgang forudsætter øget koordination på tværs af sek-
torer og landegrænser. Med henblik på at indfri denne ambition arbejdes
på en EU-beredskabsstrategi, der kan sætte retningen for den videre
udvikling, ligesom man i EU har fokus på øget og koordineret militært og
civilt beredskab. Dette er afspejlet i konklusioner fra mødet i Det Euro-
pæiske Råd (DER) den 21.-22. marts 2024. Europa-Kommissionen har
desuden i sin seneste meddelelse om en evaluering af EU's civilebeskyt-
telsesmekanisme bl.a. anbefalet, at
EU’s
center for krisekoordination
styrkes. Folketingets Europaudvalg vil modtage et særskilt grund- og
nærhedsnotat herom.
Der er blandt EU's medlemsstater bred opbakning til ambitionen om at
styrke tværgående krisestyring, om end med forskellige syn på, hvordan
dette bedst tilvejebringes. En gruppe medlemslande ønsker, at civilbe-
skyttelsesmekanismen og
EU’s
center for krisekoordination bør fastholde
fokus på klassiske beredskabsopgaver, mens en anden gruppe medlems-
stater gerne ser, at man i lyset af det ændrede risiko- og trusselsbillede
tænker bredere og styrker muligheden for at samle koordinationen af
kriserespons ét sted.
Overvejelserne på EU-plan flugter også med beredskabsdrøftelserne i
Danmark. Partierne bag anden delaftale under forsvarsforliget er enige
om, at forhandlingerne om en aftale på beredskabsområdet er det næ-
ste, der igangsættes.
Med venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
Sagsnr.: 2024/005867
Dok.nr.: 819633
Side 2 af 2