Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2775791_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2023-9813
Den 6. november 2023
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 9 (EUU alm. del) stillet 9. oktober 2023 efter ønske fra
Theresa Scavenius (UFG).
Spørgsmål nr. 9
”Ministeren oplyste Europaudvalget på dets møde den 6. oktober 2023, at der er sikkerhed for
sundhed, miljø og grundvand med det foreliggende forslag fra Kommissionen om en tiårig fornyelse af
godkendelsen af aktivstoffet glyphosat i ukrudtsbekæmpelsesmidler. Ministeren bedes på denne
baggrund redegøre for, hvorfor der med forslaget så alligevel er lagt op til at begrænse brugen af
glyphosat på arealer med adgang for offentligheden, såsom parker og legepladser. Hvad er det for en
bekymring, der ligger bag denne begrænsning, og hvad er det for studier og effekter af brugen af
glyphosat, der ligger til grund for denne begrænsning?”
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Theresa Scavenius (UFG). Svaret bedes sendt elektronisk til
spørgeren på [email protected] og til [email protected]
Svar
Begrænsningen af brugen bunder ikke i en konkret bekymring for glyphosat. I Kommissionens forslag
henvises til direktivet for bæredygtig anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, hvori der er en
forpligtelse for medlemslandene til at minimere eller forbyde brugen af alle plantebeskyttelsesmidler,
med undtagelse af lav-risiko midler, på områder, hvor offentligheden har adgang.
Magnus Heunicke
/
Henrik Hedeman Olsen
Miljøministeriet • Frederiksholms Kanal 26 • 1220 København K
Tlf. 38 14 21 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk