Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2772436_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2023-
GDK
30. oktober 2023
EUU - svar på spørgsmål 14 stillet af Søren Søndergaard
den
13.
oktober
2023
til
ministeren
for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik.
Spørgsmål
I forlængelse af Europaudvalgsmødet den 6. oktober bedes
ministeren forklare, hvorfor Danmark arbejder for, at den
kommende fond får en bestyrelse, hvor 12 af 22 stemmeberettigede
medlemmer kan komme fra industrialiserede lande, herunder
hvordan det harmonerer med regeringens politik om at søge at
etablere ligeværdige partnerskaber med lande i Syd?
Svar
For regeringens generelle linje henvises til svar på EEU alm. del
spørgsmål 4, stillet af Søren Søndergaard d. 6. oktober 2023.
Sammensætning af en bestyrelse for en kommende tab-og-skader
fond indgår i det arbejde, som Danmark sammen med Nederlandene
er engageret i som medlem i Transitionskomitéen for tab og skader.
Som led i arbejdet har Danmark/Nederlandene sammen med tre
andre EU-medlemslande, Frankrig, Tyskland og Irland, udarbejdet et
indspil til Transitionskomitéen, herunder hvad angår en mulig
bestyrelsessammensætning. EU transitionskomitémedlemmernes
forslag er et forhandlingsindspil, hvorfor sammensætningen af
bestyrelsen kan blive anderledes end foreslået, afhængigt af udfaldet
af forhandlingerne.
I indspillet foreslås, at 10 bestyrelsesmedlemmer kommer fra
udviklingslande, ét medlem fra Østeuropa og seks medlemmer fra
landene i
Western Europe and Others Group
(WEOG). Herud over
foreslås, at fem bestyrelsespladser tildeles de betydeligste bidragydere
til fonden. Tanken er, at et af disse bestyrelsespladser netop ikke er
afsat til lande fra WEOG, men skal gå til andre betydelige bidragydere,
EUU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om hvorfor Danmark arbejder for, at den kommende fond får en bestyrelse, hvor 12 af 22 stemmeberettigede medlemmer kan komme fra industrialiserede lande, til ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, kopi til udenrigsministeren
uanset hvilken landekreds de tilhører. Ved at give væsentlige
bidragydere plads i bestyrelsen tilskyndes til at opnå den stærkest
mulige base af bidragydere for hermed at sikre mobilisering af
tilstrækkelige midler til fonden.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen