Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2919736_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
4. oktober 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 109 (Alm. del) af 23.
september 2024 stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL)
Spørgsmål
Kan ministeren i forlængelse af drøftelsen om international klimafinansiering på
Europa-udvalgets møde den 6. september 2024 bekræfte, at regeringen fremover
vil sende udkast til rådskonklusioner om EU’s globale klimapositioner og
klimaindsats, herunder klimafinansiering, i høring i relevante EU-specialudvalg i
overensstemmelse med tilkendegivelsen fra den daværende minister for
udviklingssamarbejde og global klimapolitik (Europaudvalget, alm. del
svar på
spørgsmål 15, 2023-24)?
Svar
Generelt er det ikke regeringens praksis at sende udkast til rådskonklusioner i eks-
tern høring. Dette skyldes det generelle hensyn til fortroligheden i Rådet og, i det
konkrete tilfælde, hensynet til,
at EU’s foreløbige forhandlingspositioner til inter-
nationale forhandlinger ikke deles eksternt, før de er vedtaget i Rådet. Finansmini-
steriet har i tråd med denne praksis ikke sendt de konkrete rådskonklusioner i of-
fentlig høring.
Regeringen kan dog på baggrund af en konkret vurdering fra sag til sag vælge at
sende rådskonklusioner i ekstern høring, såfremt særlige forhold tilsiger det.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at det i svaret på pågældende
udvalgsspørgsmål (Europaudvalget, alm. del
svar på spørgsmål 15, 2023-24) er
lagt til grund, at en række rådskonklusioner på ministeriets ressort efter konkret
vurdering kunne sendes i ekstern høring i overensstemmelse med tilkendegivelsen
i svaret.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K