Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del
Offentligt
2912860_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1. oktober 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 105 (Alm. del) af 5.
september 2024 stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF)
Spørgsmål
Det fremgår af regeringens samlenotet vedr. rådskonklusioner om international
klimafinansiering (EUU alm. del - bilag 708, samlingen 2023-24),
at: ”Det er for
regeringen vigtigt, at målets størrelse og omfang fra EU’s side betinges af, i hvilket
omfang der kan nås enighed om øget finansiering gennem udvidelse af kredsen af
bidragsydere…” Mener regeringen, at denne betingelse er i overensstemmelse
med Parisaftalen artikel 9, stk. 1 hvor de udviklede lande forpligter sig til at yde
klimabistand til udviklingslande, mens øvrige lande blot opfordres til at yde klima-
bistand på frivillig basis, jf. Parisaftalens artikel 9, stk. 2?
Svar
Regeringen og EU står ved, at de udviklede lande fortsat skal gå forrest i indsatsen
for at mobilisere mere international finansiering til udviklingslandenes klimaind-
sats. Det er i fuld overensstemmelse med Parisaftalen, at regeringen og EU arbej-
der for at få flere lande, der har den økonomiske kapacitet, til at bidrage. Det er
samtidig en anerkendelse af, at hverken udviklingsniveau, økonomisk kapacitet el-
ler andel af de globale drivhusgasudledninger er statiske størrelser. EU har gen-
nem mange år arbejdet for at udvide kredsen af bidragsydere til international kli-
mafinansiering. Det er derfor, at Parisaftalen både bekræfter, at de udviklede
lande fortsat vil gå forrest for at mobilisere klimafinansiering i fremtiden, og at det
skal ske som led i en global indsats, hvor andre lande opfordres til at bidrage, samt
at globale finansieringsstrømme skal drejes i grøn retning.
Fra regeringens side er ambitionen, at man kan få skabt en global ramme, der kan
levere finansiering i den skala, der er nødvendig for at indfri udviklingslandenes
investeringsbehov. Skal det lykkes, er det nødvendigt, at flere lande og aktører bi-
drager, og at der skabes et stærkere globalt samarbejde om at fremme bedre ram-
mevilkår for grønne investeringer i alle lande.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K