Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1. oktober 2024
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 103 (Alm. del) af 5.
september 2024 stillet efter ønske fra Marianne Bigum (SF)
Spørgsmål
Der indgår i regeringens samlenotat vedr. rådskonklusioner om international kli-
mafinansiering (EUU alm. del - bilag 708, samlingen 2023-24),
at: ”Regeringen
finder det vigtigt, at EU sender et klart signal om at levere finansiering målrettet
klimatilpasning samt forebyggelse og håndtering af klimarelaterede tab og skader
med særlig fokus på de mest sårbare og mindst udviklede lande og små udviklings-
østater.” Hvordan mener regeringen konkret, at det skal sikres, og hvilke kvantita-
tive målsætninger mener regeringen, at der skal gælde for den fremtidige støtte til
henholdsvis klimatilpasning samt tab og skader?
Svar
Det er centralt for regeringen, at EU og medlemslandene leverer på opfordringen
om at fordoble det globale bidrag til klimatilpasning i udviklingslandene senest i
2025 ift. niveauet i 2019, som var en del af aftalen fra COP26 i Glasgow. Regerin-
gen har stor fokus på, at Danmark skal stå på de klimasårbare landes side. Dan-
mark har målrettet 60 pct. af klimabistanden til tilpasningsindsatser og er et af de
lande, der bidrager mest til den nye Fond for klimaskabte tab og skader i forhold
til vores størrelse.
Når det kommer til forhandlingerne om det nye klimafinansieringsmål for perio-
den efter 2025, bliver det vigtigt at sikre, at der leveres tilstrækkelig finansiering til
de fattigste og mest sårbare udviklingslandes udfordringer. Derfor lægger regerin-
gen vægt på, at målet udformes med en kerne af finansiering mobiliseret gennem
internationale offentlige finansieringskilder, der målrettes de fattigste og mest sår-
bare udviklingslande.
Regeringen er af den overbevisning, at der er brug for en sammenhængende glo-
bal ramme, der kan levere finansiering i den nødvendige skala. Regeringen har sat
handling bag de prioriteter, som Danmark tager med til forhandlingerne i både
EU og FN om det nye klimafinansieringsmål. Derfor er opgaven at få flere lande
og aktører til at forpligte sig til at levere. EU-landene har samlet set stort fokus på,
at niveauet for nye klimafinansieringsmålsætninger nødvendigvis også må afhænge
af, i hvilken grad flere lande og aktører er klar til at bidrage. Det gælder både i for-
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K