Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2808952_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
10. januar 2024.
Besvarelse af spørgsmål 78 alm. del stillet af udvalget den 13. decem-
ber 2023 efter ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål:
Vedtagelsen af lovforslag nr. L 149 (folketingsåret 2019-20) har haft to
formål: at gøre op med kviklån i Danmark og beskytte forbrugere for at
optage hurtig gæld, som de ikke kan honorere. Da lovforslagets indførel-
se af § 11 a i markedsføringsloven har sat et loft for ÅOP og gjort det
forbudt at markedsføre kviklån, har man effektivt gjort op med kviklån.
Er ministeren enig i, at man med de nye kreditvurderingsregler ikke læn-
gere har mulighed for at optage hurtig gæld, og at forbrugslånsvirksom-
heder skal sikre, at privatøkonomien kan håndtere et nyoptaget lån og
dermed gør forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder i
forbindelse med markedsføring af spil i § 11 b overflødig og uden for-
mål?
Svar:
Da man indgik politisk aftale om et opgør med kviklån, var formålet at
beskytte forbrugere mod at ende i gældsfælder, som de har svært ved at
komme ud af. Allerede på daværende tidspunkt blev der indført en ud-
trykkelig forpligtelse for forbrugslånsvirksomhederne til at foretage en
ordentlig kreditværdighedsvurdering, som skulle sikre, at forbrugerne er i
stand til at tilbagebetale de lån, som de ydes.
Det følger af kreditaftalelovens § 7 c og § 9 i lov om forbrugslånsvirk-
somheder, at kreditgivere er forpligtet til at vurdere forbrugernes kredit,
inden de bevilger kredit. Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden ud-
arbejdede i 2021 en vejledning, som afspejler deres fortolkning af gæl-
dende ret. Baggrunden var, at Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden
havde konstateret, at flere kreditgivere på det danske kreditmarked ikke
havde efterlevet forpligtelsen til at kreditværdighedsvurdere forbrugere,
inden de fik bevilget kredit. Formålet med vejledningen er at hjælpe kre-
ditgivere med at efterleve forpligtelsen efter kreditaftalelovens § 7 c og §
9 i lov om forbrugslånsvirksomhed, således at risikoen for uansvarlig
kreditgivning reduceres.
Markedsføringslovens § 11 b har derudover det selvstændige formål at
forhindre, at spil og muligheden for at få lån markedsføres i sammen-
hæng eller omtrent samtidigt, bl.a. for at reducere en mulig risiko for lu-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 78: Spm., om ministeren er enig i, at man med de nye kreditvurderingsregler ikke længere har mulighed for at optage hurtig gæld, og at forbrugslånsvirksomheder skal sikre, at privatøkonomien kan håndtere et nyoptaget lån og dermed gør forbuddet mod markedsføring af forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil i § 11 b overflødig og uden formål
domani. Det er et vigtigt hensyn uanset at kravene til kreditvurdering er
strammet. Det skal også ses i sammenhæng med at forbrugere, der er kre-
ditværdige, når de optager et forbrugslån, ikke nødvendigvis er kredit-
værdige efterfølgende, særligt i de situationer, hvor lånet bruges til at
finansiere spil.
Uden markedsføringslovens § 11 b vil forbrugere igen risikere at blive
eksponeret for reklamer for forbrugslån i sammenhæng med spilreklamer,
hvilket der har været et stort politisk ønske om at undgå.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
2