Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 378 alm. del stillet af udvalget den 11. septem-
ber 2024 efter ønske fra Katrine Robsøe (RV)
Spørgsmål:
Hvad er status på ministerens arbejde med at forbedre vilkårene for, at dan-
ske pensionskasser kan investere i bæredygtig skov?
Svar:
Erhvervsministeriet har kontaktet EU-Kommissionen angående mulighe-
den for at tillade pensionsselskaber at eje og drive skov. På baggrund af
EU-kommissionens svar er det vurderingen, at det er i overensstemmelse
med EU-reglerne at give tværgående pensionskasser og forsikringsselska-
ber mulighed for at eje og drive skov via et datterselskab.
Der er igangsat arbejde med at implementere den ønskede ændring i lov
om forsikringsvirksomhed, som vil give forsikrings- og pensionsselskaber
mulighed for at være eneejere af virksomheder, der driver skov, hvor pen-
sions- og forsikringsselskaberne får det fulde ansvar for driften. Lovæn-
dringen vil give forsikrings- og pensionssektoren mulighed for at spille en
stærkere rolle i den grønne omstilling. Selskaberne skal fortsat overholde
de generelle regler om at varetage kundernes interesser bedst muligt.
Det forventes, at den nødvendige lovændring kan fremsættes i foråret 2025
og træde i kraft pr. 1. juli 2025.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk