Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 374 alm. del stillet af udvalget den 10. septem-
ber 2024 efter ønske fra Helle Bonnesen (Konservative Folkeparti).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvilke oplysninger, der i fremtiden kan føre til
genåbningen af yderligere sager, og hvornår det forventes, at disse infor-
mationer er endeligt indhentet?
Svar:
Som beskrevet i besvarelsen af ERU alm. del spørgsmål 372 har det været
nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at foretage en systematisk gennemgang
af slutafregningssager på kompensationsordningen for selvstændige på
baggrund af nye oplysninger om de selvstændiges årsindkomst, modtagelse
af offentlige ydelser eller virksomhedens overskud. På den baggrund har
Erhvervsstyrelsen genoptaget op mod 7.500 slutafregningssager.
Herudover vurderer Erhvervsstyrelsen ikke, at der er behov for at gen-
nemgå slutafregningssagerne på selvstændigordningen med henblik på at
genoptage yderligere sager.
Erhvervsstyrelsen vil dog fortsat genoptage konkrete slutafregningssager,
hvis det skulle vise sig, at der er sket fejl i sagsbehandlingen til ugunst for
virksomhederne, fx hvis en virksomhed skal have yderligere udbetalt i
kompensation. Derudover kan det vise sig nødvendigt at genoptage kon-
krete sager, fx ved åbenlyse sagsbehandlingsfejl eller hvis Erhvervsstyrel-
sen efter endt sagsbehandling modtager en whistleblowerhenvendelse eller
en hvidvaskindberetning.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
DK - 1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk