Erhvervsudvalget 2023-24
ERU Alm.del
Offentligt
2926369_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
28. oktober 2024
Besvarelse af spørgsmål 370 alm. del stillet af udvalget den 6. septem-
ber 2024 efter ønske fra Susie Jessen (DD).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, hvor mange administrative byrder for er-
hvervslivet, der er indført siden SVM-regeringen trådte til, og hvor mange
der er ophævet i samme periode?
Svar:
I lighed med opgørelsesmetoden i regeringens årlige redegørelse til Folke-
tinget om bedre regulering, opnås det mest retvisende billede af de direkte
erhvervsøkonomiske konsekvenser ved den erhvervsrettede regulering, ved
både at indregne administrative konsekvenser og øvrige efterlevelseskon-
sekvenser. Administrative konsekvenser vedrører de direkte omkostninger,
virksomhederne har ved at levere information til myndighederne eller en
tredjepart, som følge af krav i reguleringen. Øvrige efterlevelseskonse-
kvenser vedrører virksomheders direkte omkostninger, som følger af regu-
leringen, og som ikke udgøres af administrative konsekvenser eller skatter,
afgifter mv. og vedrører f.eks. krav til virksomhedernes produktion, drift
eller indretning.
Der er fra SVM-regeringens tiltrædelse og frem til 31. december 2023 ind-
ført løbende omkostninger ca. 700 millioner kroner, samt omstillingsom-
kostninger for ca. 1,7 mia. kroner. For en uddybning heraf henvises til re-
geringens ’Redegørelse
om bedre regulering for erhvervslivet 2023’ fra
juni 2024, der kan findes på Erhvervsministeriets hjemmeside.
Regeringen er opmærksom på, at den erhvervsrettede regulering pålægger
virksomhederne meget betydelige omkostninger i disse år. Omkostnin-
gerne stammer særligt fra EU-regulering, for eksempel EU's direktiv om
virksomheders bæredygtighedsrapportering (CSRD).
For 2024 vil byrderne for erhvervslivet
beskrives i regeringens ’Redegø-
relse om bedre regulering for erhvervslivet 2024’, som er indmeldt til Fol-
ketinget i marts II 2025.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2023-24 - Endeligt svar på spørgsmål 370: MFU spm. om, hvor mange administrative byrder for erhvervslivet, der er indført siden SVM-regeringen trådte til, og hvor mange der er ophævet i samme periode
2/2
Hvis dansk erhvervsliv også i fremtiden skal stå stærkt med en høj konkur-
renceevne internationalt, er det derfor helt afgørende, at vi gør det lettere at
drive virksomhed i Danmark, og at vores implementering af EU-regler er
så hensigtsmæssig som muligt.
Regeringen arbejder derfor aktivt for at mindske mængden af byrder for
erhvervslivet.
For det første vil regeringen arbejde videre med implementering af Auto-
matisk Erhvervsrapportering, som allerede er iværksat med bogføringslo-
ven, der skønnes at indfri byrdelettelser for op imod 3 mia. kr. årligt. Videre
faser af Automatisk Erhvervsrapportering indeholder potentiale for yderli-
gere byrdelettelser for erhvervslivet - eksempelvis ved udbredelse af øget
brug af elektroniske fakturaer.
For det andet vil regeringen arbejde aktivt for, at den nye EU-Kommission
bevarer sit fokus på at reducere byrder forbundet med rapporteringsforplig-
telser med 25 pct., hvilket også står centralt i alle kommissærernes porte-
føljer.
For det tredje vil regeringen arbejde for at lette virksomhedernes byrder
forbundet med kontrol og tilsyn.
For det fjerde vil regeringen have fokus på, hvordan ny teknologi og kun-
stig intelligens kan bruges til at lempe byrderne på erhvervslivet.
Med venlig hilsen
Morten Bødskov