Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
4. december 2023
Besvarelse af spørgsmål 37 alm. del stillet af udvalget den 7. november
2023 efter ønske fra ikke medlem af udvalget (MFU) Mikkel Bjørn
(DF).
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen ”16-årige
Frederik blev fundet død i
Nordhavnen: I timerne op til købte han enorme mængder alkohol på lokalt
diskotek”, helsingordagblad.dk, 4. november 2023, herunder sætningen:
"Finn Byrholt Hansen, som også driver en anden bar med natbevilling i
Helsingør, nærmere betegnet ølbaren Skum på Svingelport, er desuden
brancheorganisationen HORESTA's repræsentant i Helsingør Kommunes
bevillingsnævn”. Vil ministeren desuden på baggrund
heraf redegøre for,
om det er rimeligt, at bestyreren af Club Retro og ølbaren Skum i Helsingør
selv sidder i bevillingsnævnet i Helsingør Kommune? Der henvises til
https://helsingordagblad.dk/helsingoer/16-aarige-frederik-blev-fundet-
doed-i-nordhavnen-i-timerne-op-til-koebte-han-enorme-maengder-alko-
hol-paa-lokalt-diskotek
Svar:
Jeg vil indledningsvis gerne sige, at sagen om 16-årige Frederik, der blev
fundet død i Nordhavnen i Helsingør, er en tragisk sag og berører mig dybt.
Jeg kan, som erhvervsminister, ikke gå ind i den konkrete sag, men kan
generelt oplyse, at reglerne om alkoholbevilling og bevillingsnævn er re-
guleret i lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (restau-
rationsloven). Det er Erhvervsstyrelsen, politiet og kommunerne, der ad-
ministrerer loven.
Helt overordnet omfatter loven restaurationsvirksomhed. Ved restaurati-
onsvirksomhed forstås selvstændig erhvervsvirksomhed ved servering af
stærke drikke med 2,8 % volumen alkohol eller derover. Det er kun perso-
ner og selskaber, der har alkoholbevilling, der må servere stærke drikke.
I forhold til alkoholbevillinger, kan jeg oplyse, at disse gives og fornyes af
kommunalbestyrelsen efter forhandling med politiet. Bevillingsområdet
adskiller sig fra mange andre forvaltningsområder ved, at bevillingsmyn-
dighederne inden for restaurationslovens rammer kan lægge vægt på lokale
og bredere planmæssige hensyn i sine afgørelser.
En alkoholbevilling gælder et bestemt forretningssted og for et tidsrum af
8 år, men kan, når omstændigheder taler herfor, gives for et tidsrum af 4
eller 2 år.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk